31. marts 2021

Kort Nyt fra Marts

Ny konference fra PRIVACY, KU fremhæver to forskere med tilknytning til DG i anledning af kvindernes internationale kampdag , professor Rubina Raja fra Urbnet udgiver en ny bogserie, ny bog fra professor Rob Dunn fra CEH, professor John McGrath udgiver en artikel om psykiske lidelsers omkostninger og professor N. Asger Mortensen forsvarer sin Dr. Scient. afhandling, der er baseret på CNG forskning. Læs mere i DG’s Kort Nyt fra Marts her.

Ny konference fra PRIVACY

En ny konference ”Early Modern Notions of Privacy and Private” vil blive afholdt mellem d. 2. juni og d. 4. juni 2021. Konferencen er organiseret af Danmarks Grundforskningsfond og grundforskningscenteret PRIVACY ved Københavns Universitet. Konferencen vil blandt andet kaste et blik på hvor implicit eller eksplicit privatlivet former relationer mellem individer og samfundet. Otte internationale eksperter har accepteret invitationen til at deltage og tale til konferencen.

Du kan læse mere om konferencen fra PRIVACY og tilmelde dig her

Mere information om PRIVACY her 

KU fremhæver 8 forskere herunder Christine Jeanneret fra PRIVACY og Astrid Kjeldgaard-Pedersen fra iCourts i anledning af kvindernes internationale kampdag

I anledningen af d. 8. marts og kvindernes internationale kampdag fremhæver Københavns Universitet 8 forskere med tilknytning til DG, herunder lektor Christine Jeanneret fra grundforskningscenteret PRIVACY ved Københavns Universitet som nummer 3 på listen, mens professor Astrid Kjeldgaard-Pedersen fra grundforskningscenteret iCourts ved Københavns Universitet kan findes som nummer 6 på listen. Lektor Christine Jeanneret er lige nu aktuel med et forskningsprojekt, der undersøger 300 år gamle lyde og vil bidrage til at levendegøre formidlingen af historien, mens professor Astrid Kjeldgaard-Pedersen for nyligt har været med til at skrive en rapport om cyberangreb og folkeretten.

Læs mere om de 8 kvinder hos KU her

Mere information om Christine Jeanneret forskningsprojekt om lyde her

Mere information om Professor Astrid Kjeldgaard-Pedersen rapport her

SDU fremhæver Aglae Pizzone fra CML i anledningen af kvindernes internationale kampdag

Udover KU, har Syddansk Universitet ligeledes mærket den historiske dag med fremhævelsen af adjunkt Aglae Pizzone fra grundforskningscenteret CML ved SDU.  Adjunkt Pizzones forskning fokuserer på kultur- og idéhistorie: ”Jeg håber derfor, at mine erfaringer vil tilskynde unge kvinder til at gå efter en karriere inden for den akademiske verden og finde kreative løsninger, så de kan udleve deres drømme,” fortæller adjunkt Pizzone.

Du kan læse mere om adjunkt Aglae Pizzone her

Mere information om grundforskningscenteret CML her

Rubina Raja fra Urbnet udgiver en ny bogserie

Professor Rubina Raja fra grundforskningscenteret UrbNet ved Aarhus Universitet skal være med til at udgive en ny bogserie, hvor hun agerer som redaktør sammen med lektor Nina Javette Kofoed fra Aarhus Universitet. Bogen vil handle om kvinders rolle i historien gennem tiden. Historierne vil blive fortalt fra et arkæologisk og historisk perspektiv og vil indeholde monografier og essays. Bogen vil sammenflette mytologi, folkehistorier og kunsthistorie og dermed skabe en tværfaglig bogserie.

Du kan læse mere om bogen her

Mere information om Urbet her

Ny bog fra professor Rob Dunn fra CEH

Professor Rob Dunn fra grundforskningscenteret CEH ved Københavns Universitet har udgivet bogen ”Delicious: The Evolution of Flavor and How it Made us Human”. I bogen kommer professor Dunn ind på menneskets forhold til mad og smag gennem tiden. I den forbindelse vil Dunn undersøge hvad, hvordan og hvorfor vi spiser. Professor Dunn har tidligere udgivet seks bøger og har skrevet for tidsskrifter som National Geographic.

Du kan læse mere om professor Dunns nye bog her

Mere information om CEH her

Professor John McGrath udgiver ny artikel om psykiske lidelsers omkostninger

Professor John McGrath, der har et af DG’s Niels Bohr Professorater er aktuel med udgivelsen af den videnskabelige artikel ”The cost of mental health disorders: a systematic review” om psykiske lidelsers omkostninger, hvor han analyserer tidligere rapporter og studier. Professor McGrath er sidsteforfatter på studiet, der er blevet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Cambridge University Press.

Du kan læse den videnskabelige artikel hos Cambridge University Press her

Mere information om professor John McGraths Niels Bohr Professorat her

Professor N. Asger Mortensen forsvarer Dr. Scient. afhandling der er baseret på CNG forskning

Professor N. Asger Mortensen har forsvaret hans Dr. Scient. afhandling om mesoskopisk elektrodynamik, der er baseret på forskning udført på grundforskningscenteret CNG ved Niels Bohr Institutet og Københavns Universitet. Afhandlingen beskriver en ny teoretisk formalisme, der medtager den kvantefysiske korrektion.

Du kan læse mere om professor N. Asger Mortensens forskning her

Du kan læse hele afhandlingen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev