Investeringer

Danmarks Grundforskningsfond (DG) blev etableret i 1991 med en startkapital på 2 mia. kr. Siden har fonden fået et kapitalindskud på 3 mia. kr. i 2009 og yderligere et kapitalindskud fra Staten på 3 mia. kr. i 2015. I 2019 modtog fonden desuden 177,4 mio. kr. med henblik på at etablere få særlige og fremragende forskningscentre, de såkaldte Pionercentre i samarbejde med private fonde

Både kapitalen og afkastet skal anvendes til finansiering af enestående forskning på internationalt niveau. Med den nuværende kapital forventes fonden at kunne have aktiviteter frem til udgangen af 2036. Da Center of Excellence virkemidlet løber op ti år (6 år + 4 år), vil der være disponeret over hovedparten af kapitalen i 2026, altså ti år inden fondens forventede udløb i 2036.

Formuen

Formuen er investeret på tværs af forskellige aktivklasser og lande. Ved placering af formuen tilstræbes en betryggende sikkerhed, opretholdelse af kapitalens realværdi samt den højest mulige forrentning. Den nuværende strategiske allokering udgør 62,5% obligationer og 37,5% globale aktier.

Fondens strategiske aktivsammensætning:

Den strategiske portefølje består af følgende aktivtyper:

  • 37,5% Globale aktier
  • 32% Danske nominelle obligationer
  • 11% Globale indeksobligationer
  • 10% Investment grade obligationer
  • 9,5% High-yield obligationer

Fonden er underlagt en række placeringsregler herunder et krav om at anvende eksterne kapitalforvaltere, som det fremgår af Bekendtgørelse nr. 325 af 29. marts 2016 om forvaltning af Danmarks Grundforskningsfonds midler. Fonden udvælger porteføljeforvalterne gennem EU-udbud.

Historisk afkast

Grafisk illustration over fondens afkast siden 1998 sammenlignet med udviklingen i benchmark og inflationen.
Grafisk illustration over fondens afkast siden 1998 sammenlignet med udviklingen i benchmark og inflationen.

Risikostyring

Fonden anvender Conditional Value at Risk (CVaR), når risikoen for porteføljen opgøres, hvilket sammenholdes med fondens nettokapital. Derudover anvendes den nuværende porteføljes afkast under forskellige historiske begivenheder, der har fundet sted i den virkelige verden, som en del af risikostyringen for at illustrere porteføljens risiko. Risikorapporten til bestyrelsen indeholder porteføljens CVaR, afkastet i de historiske begivenheder og DG’s obligationsporteføljes optionsjusterede varighed.

Politik for ansvarlige investeringer

Danmarks Grundforskningsfonds (DG) politik for ansvarlige investeringer og målet om at agere som en ansvarlig investor er en integreret del af fondens overordnede investeringsprincipper og strategi. DG agerer som an ansvarlig investor ved at investere i virksomheder, som lever op til internationalt accepterede principper og normer vedrørende miljømæssige og sociale forhold og god selskabsledelse (ESG).

Formål og omfang

Det primære formål med DG’s politik for ansvarlige investeringer er at skitsere kravene og forventningerne til eksterne porteføljeforvaltere, især ved udvælgelse af nye porteføljeforvaltere gennem EU-udbud. Bekendtgørelsen om forvaltningen af DG’s midler fastslår, at DG skal anvende eksterne porteføljeforvaltere til alle sine investeringer.

De eksterne porteføljeforvaltere er også ansvarlige for at implementere politikken for ansvarlige investeringer. Metoden til implementering af politikken for ansvarlige investeringer kan variere mellem de eksterne porteføljeforvaltere, især med hensyn til eksklusionslister, screeningsmetoder og brugen af ESG-dataleverandører. Alle eksterne porteføljeforvaltere er dog forpligtiget til at overholde de overordnede prin-cipper og målsætninger og som minimum leve op til de to kerneprincipper i politikken for ansvarlige investeringer. Desuden bør alle eksterne porteføljeforvaltere være underskrivere af FN’s principper for ansvarlige investeringer (UN PRI). Som underskrivere af UN PRI er eksterne porteføljeforvaltere forpligtiget til én gang om året at rapportere om deres aktiviteter inden for ansvarlige investeringer og bliver vurderet på disse, hvilket giver DG mulighed for at følge op på porteføljeforvalternes akti-viteter og sikre, at disse er i overensstemmelse med fondens egne målsætninger for ansvarlige investeringer.

Kerneprincipperne i politikken for ansvarlige investeringer er:

  1. At investere i virksomheder, der lever op til internationalt accepterede principper og normer for miljømæssige og sociale spørgsmål og god selskabsledelse (ESG), og som ikke er involveret i produktion af kontroversielle våben og tobak, og at investere på en måde, der er i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 grader Celsius, helst 1,5 grader Celsius sammenlignet med førindustrielt niveau. Dette skal ske ved, at udledningen af de globale drivhusgasser skal falde til det halve inden 2030, og ved at drivhusgasserne har en neutral klimapåvirkning i 2050.
  2. DG’s politik for ansvarlige investeringer tillader investeringer i ”transitionsvirksomheder”: virksomheder som har dokumenterede bestræbelser for at dekarbonisere og tilpasse deres forretningsmodeller til at opfylde målene i Parisaftalen, men som på nuværende tidspunkt ikke lever helt op til disse mål. Ved at investere i transitionsvirksomhederne understøtter denne politik den nødvendige transformation på tværs af sektorer, der er svære at omstille og bidrager dermed til den globale overgang til en lavemissionsøkonomi, som Parisaftalen lægger vægt på.

DG skal endvidere leve op til Danmarks officielle politik ved at overholde loven og følge alle relevante konventioner, traktater m.m. som den danske stat eller EU har tilsluttet sig eller indgået, samt alle relevante sanktioner mod enkeltpersoner, virksomheder, organisationer og lande.

Ansvarlig investeringstilgang: Aktier og kreditobligationer

Følgende er relevant for fondens investeringer i aktier og virksomhedsobligationer. Retningslinjerne er baseret på velkendte principper, vejledninger, konventioner, traktater og internationale ESG-standarder.

For at overholde det første kerneprincip bør porteføljeforvaltere stræbe efter at tilpasse investeringer i overensstemmelse med følgende internationalt anerkendte aftaler og rammer:

  • FN’s Global Compact principper og/eller OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, og
  • ILO-konventionerne om arbejdstagerrettigheder.

Endvidere skal DG’s porteføljeforvaltere:

  • ikke investere i virksomheder, som overtræder bredt accepterede internationale våbenrelaterede konventioner (klyngebomber, antipersonel miner, biologiske våben og kemiske våben).
  • ikke investere i producenter af atomvåben, hvis de agerer i strid med traktaten om ikke-spredning af kernevåben.
  • ikke investere i virksomheder, der har 5 % eller mere af deres omsætning fra tobaksproduktion.

For at overholde det andet kerneprincip er porteføljeforvalterne forpligtiget til at:

  • udelukke virksomheder med høj udvinding af termisk kul eller olie og gas fra tjæresand eller kraftproduktion fra termisk kul, men tillade at:
    • maximalt 5% af omsætningen må stamme fra udvinding af termisk kul eller tjæresand.
    • maximalt 50% af omsætningen må stamme fra kraftproduktion fra termisk kul.

I overensstemmelse med DG’s holdning til transitionsvirksomheder kan en virksom-hed eller obligationsudstedelse indgå i porteføljen, hvis virksomheden har en troværdig og seriøs plan for at afhænde aktiviteter indenfor olie, naturgas, termisk kul og/eller tjæresand eller omstiller sig til Parisaftalens mål – dette også selvom ovenstående grænser ikke overholdes. I sådanne tilfælde bør porteføljeforvalterens vurdering understøttes af mindst ét af følgende:

  • En vurdering fra Transition Pathway Initiative (TPI) af virksomhedens ledelseskvalitet på mindst niveau 3,
  • En vurdering af investeringsselskabets forretningsudviklingsplaner (fx gennem et niveau på >20% grønne anlægsinvesteringer (CAPEX)) der skal stemme overens med Det Internationale Energiagenturs scenarie om netto-nuludledning,
  • En vurdering af den investerede virksomheds dekarboniseringsstrategi fra Climate Action 100+ Net Zero Company Benchmark som “delvis”,
  • En vurdering af den investerede virksomheds transitionrisiko fra en tredje-parts dataleverandør, der indikerer overensstemmelse med målene i Paris-aftalen (fx MSCI’s Low Carbon Transition Score eller ISS’s Carbon Risk Ra-ting)
  • Dokumentation for beslutningen om at investere i transitionsvirksomheder på dette grundlag skal årligt fremlægges for DG for at sikre gennemsigtighed og overensstemmelse med kerneprincip nummer to.

DG’s porteføljeforvaltere af aktie- og kreditobligationsporteføljer screener regelmæssigt porteføljerne for at identificere virksomheder, der overtræder de ovennævnte principper og konventioner. På baggrund af dette og baseret på dialog med virksomhederne beslutter porteføljeforvalteren, hvilke virksomheder der bør udelukkes i henhold til den aftalte politik for ansvarlige investeringer. Derfor kan eksklusionslisterne variere fra portefølje til portefølje.

Yderligere overvejelser for investeringsforeninger

Fonden kan investere i investeringsforeninger. Det er dog ikke sandsynligt, at en minoritetsaktionær som DG i en investeringsforening kan bestemme over foreningens politik for ansvarlige investeringer. Konsekvensen er, at disse porteføljer/mandater muligvis ikke har præcis den samme politik for ansvarlige investeringer som beskrevet ovenfor.

Når fonden vælger investeringsforeninger, er porteføljeforvalterens/investeringsforeningens politik for ansvarlige investeringer et vigtigt udvælgelseskriterium i den samlede vurdering af forvalteren af investeringsforeningen. Investeringsforeninger skal som minimum overholde principperne i DG’s politik for ansvarlige investeringer.

Investeringsforeningerne kan have endnu strengere eksklusionskriterier ved investering end de ovenfor nævnte, fx lavere omsætningsgrænser. Porteføljeforvaltere kan også have yderligere eksklusionskriterier, enten som en del af en overordnet politik for kapitalforvaltning eller produktspecifikt, fx vedrørende alkohol, gambling og voksenunderholdning.

Hvis investeringsforeningen ikke kan leve op til DG’s politik, skal DG indlede en dialog med investeringsforeningen for at undersøge, om investeringsforeningen kan leve op til DG’s politik for ansvarlige investeringer. Hvis dette ikke er muligt, skal fonden igangsætte et EU-udbud for at finde en investeringsforening, der kan leve op til DG’s politik for ansvarlige investeringer, eller frasælge investeringerne i investeringsforeningen.

Aktivt ejerskab

Dialog med virksomheder er en del af at være en ansvarlig investor. Derfor forventes fondens eksterne porteføljeforvaltere som minimum at have en offentligt tilgængelig tilgang til aktivt ejerskab og en stemmepolitik. DG’s mål er at have en så høj udnyttelse af stemmerettigheder som muligt, men det er vigtigt at fremhæve, at DG’s omfang af aktivt ejerskab er begrænset af fondens størrelse, især i forhold til andre investorer, som vil have større indflydelse på de eksterne porteføljeforvaltere.

Porteføljeforvalterne følger løbende punkterne på generalforsamlingerne i de selskaber, der er investeret i og bruger stemmerettighederne på de fleste punkter. Desuden anmodes og opfordres eksterne porteføljeforvaltere til at:

  • have en dialog med transitionsvirksomhederne i porteføljen og med virksomhederne, der ikke lever op til DG’s politik for ansvarlige investeringer (ekskluderede virksomheder); og
  • udøve deres stemmerettigheder på en måde, der er i overensstemmelse med kerneprincipperne i DG’s politik for ansvarlige investeringer.

Fondens porteføljeforvaltere engagerer sig løbende i de virksomheder, de har investeret i, fx gennem dialog om relevante problemstillinger i virksomheden.

Tilgang til ansvarlig investering: Statsobligationer

Ved investering i statsobligationer investerer fonden kun i statsobligationer udstedt af lande, der handler i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for god regeringsførelse og menneskerettigheder, og hvor landets nøglepersoner ikke er underlagt økonomiske sanktioner fra FN eller EU.

Rapportering

For at følge udviklingen mod målet om klimaneutralitet i 2050 rapporterer DG hvert år på CO2e-udledninger for porteføljen. Formålet med at rapportere om porteføljens CO2e-aftryk er, at fonden kan følge sine fremskridt over tid og få bekræftet at investeringerne er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Indledningsvis rapporteres på aktieporteføljens CO2e-udledninger, tallene for emerging markets aktieporteføljen er ikke inkluderet. Der arbejdes på at få tallene vist for en større del af porteføljen, men der er i øjeblikket mange begrænsninger i dataenes nøjagtighed, især for estimater af scope 3-udledninger, og på grund af de forskellige metoder, der anvendes af de forskellige eksterne porteføljeforvaltere.

Aktieporteføljens klimaaftryk

Aktieporteføljens klimaaftryk opgøres med to nøgletal: CO2 aftryk og kulstofintensitet, som er vist nedenfor.

Udledningstallene for DG’s aktieportefølje er vist i tabellerne nedenfor. De opgjorte tal inkluderer både Scope 1 og 2 emissioner. Det er værd at bemærke, at nøgletallene for udledningen er forbundet med usikkerhed og derfor skal fortolkes med forsigtighed. Der arbejdes på at få pålidelige tal for Scope 3 emissioner.

Scope 1 emissioner: Omfatter udledning af drivhusgasser, som stammer direkte fra virksomhedens egne kilder og aktiviteter og kan inkludere udledninger fra fabrikker, anlæg, køretøjer og anden direkte forbrænding af fossile brændstoffer.

Scope 2 emissioner: Dækker udledning af drivhusgasser, der opstår fra virksomhedens forbrug af ekstern energi. Disse udledninger kommer fx fra virksomhedens forbrug af ekstern produktion af elektricitet, damp, varme eller køling. Denne udledning, kan fx stamme fra kul-, gas- eller oliefyrede kraftværker, der producerer elektricitet, som virksomheden forbruger.

Carbon footprint (CO2 aftryk).
Dette opgøres ved at selskabernes CO2e-udledning sættes i forhold til virksomhedens værdi, det såkaldte EVIC (Enterprise Value Including Cash).

 

Carbon emissions/EVIC

(tons CO2e/virksomhedens værdi i M EUR)

Ultimo 2022

Ultimo 2023

DG’s globale aktieportefølje

47,8

40,1

Benchmark (MSCI World)

49,1

44,8

CO2e: Står for “kuldioxidækvivalenter” og er en enhed, der bruges til at måle og sammenligne forskellige drivhusgassers påvirkning på klimaændringer. Fordi forskellige drivhusgasser har forskellig påvirkning på drivhuseffekten, konverteres de til en enhed, der repræsenterer den mængde kuldioxid (CO2), der ville have den samme globale opvarmningseffekt. 

Weighted average carbon intensity (vægtet gennemsnitlig kulstofintensitet).
Kulstofintensiteten beregnes ved at sætte virksomhedernes CO2e udledning i forhold til omsætningen. For at få et samlet tal for porteføljens kulstofintensitet vægtes de enkelte virksomheders kulstofintensitet med deres vægt både i porteføljen og i benchmark (se figuren nedenfor). Kulstofintensitetsmetoden kan anvendes til at sammenligne porteføljer og se udviklingen over tid.

Weighted Average Carbon Intensity (tons CO2e/omsætning i M EUR)

Ultimo 2022

Ultimo 2023

DGs globale aktieportefølje

113,9

89,7

Benchmark (MSCI World)

120,1

111,5

Investeringskomite

I 2018 besluttede bestyrelsen at oprette en investeringskomite. Komiteens opgave er at give bestyrelsen anbefalinger om investeringsstrategien, risikostyringen, porteføljeforvalterne, den ansvarlig investeringspolitik og den langsigtede prognose for fondens forventede udbetalinger.

Medlemmerne af investeringskomiteen er:

  • Investeringsdirektør Per Skovsted (formand)
  • Professor Peter Løchte Jørgensen
  • Senior Director Tine Choi Danielsen

Per Skovsted (født 1958) er uddannet cand. merc. fra CBS. Per er medlem af bestyrelsen for Investeringsforeningen Nordea Invest, Stryhns Familieselskab A/S, True Content Entertainment A/S, VKR Holding A/S, Wide Invest ApS og Spinnewco ApS. Per er desuden medlem af investeringskomiteen for Helsefonden

Per Skovsted blev medlem af investeringskomiteen den 1. juli 2020 og er formand for investeringskomiteen.

Peter Løchte Jørgensen (født i 1967) er cand.scient.oecon, ph.d. Han er professor i finansiering ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Peter Løchte Jørgensen er bestyrelsesmedlem i Asset Advisor Fondsmæglerselskab A/S, Investeringsforeningen TOBA Investments, Konsul Tømmerhandler af Horsens og Harald Blegvad Jørgensens familielegat. Han er desuden formand for Carlsbergfondets investeringskomité.

Peter Løchte Jørgensen har været medlem af Danmarks Grundforskningsfonds investeringskomite siden komiteen blev oprettet i april 2018.

Tine Choi Danielsen (født 1973) er uddannet cand. oecon. fra Aarhus Universitet. Hun er Head of Investment Strategy & Analysis i PFA Pension, hvor hun har været ansat siden 2019. Inden Tine kom til PFA, har hun arbejdet for flere større nordiske banker, senest som Chefstrateg i Danske Bank Wealth Management.

Tine Choi Danielsen blev medlem af investeringskomiteen i december 2022.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev