Kort Nyt fra Juni
Peter Laursen forklarer forskningen på DAWN hos Forskerzonen, DG’s næstformand Minik Rosing inviteret til at tale på minifestivalen “Bloom under the Oak”, en HADAL-ekspedition finder ny art, et nyt forskningsprojekt fra CEH skal forbedre animalsk produktion, CCQ studie placerer en ion i et BEC, og to forskningsnyheder fra CNG: Et studie fremhæves af Nature Communications og en ph.d. studerende modtager The 2021 EPS-QEOD Thesis Prize. Læs mere i DG’s Kort Nyt fra Juni her.
Peter Laursen forklarer forskningen på DAWN hos Forskerzonen
Astrofysiker Peter Laursen fra grundforskningscenteret DAWN ved Københavns Universitet er ude med et indlæg på Forskerzonen, hvor han blandt andet fortæller om jagten på ’den Fundamentale Plan’, hvordan man definerer galaksers størrelser, og hvad en astronoms job egentligt er. ”At studere galaksers udvikling kræver mere end bare at observere galakser,” fortæller Laursen.
Læs hele indlægget fra Peter Laursen her
DG’s næstformand Minik Rosing var inviteret til at tale på minifestivalen “Bloom under the Oak”
Hvert år inviterer minifestivalen ”Bloom under the Oak” til musik og debatter om livets store spørgsmål. I år var den holdt fra 18. juni til den 20. juni 2021. DG’s næstformand Minik Rosing var blandt nogle af de udvalgte forskere, som blev inviteret til at tale på festivalen, hvor målet med festivalen er at udforske livet, naturen og universet.
En HADAL-ekspedition finder ny art
En ny reje-lignende ådselæder under navnet ’Eurythenes atacamenis’ blev fundet under en ekspedition, som var ledet af professor og centerleder Ronnie Glud fra DG’s HADAL ved Syddansk Universitet. Den nye reje-lignende ådselæder – som måler 8 cm og lever på 5-8 km dybde – blev fundet under en ekspedition til Atacamagraven i Stillehavet langs Chiles kyst.
Du kan læse mere om opdagelsen her
Et nyt forskningsprojekt fra CEH skal forbedre animalsk produktion
Et nyt europæisk forskningsprojekt ”3D’omics” skal løse nogle af de største udfordringer i animalsk produktion ved at optimere en teknologi, der gør os klogere på forholdet mellem dyr og mikrobioter i mikroskala. Lektor Antton Alberdi fra DG’s CEH er projektkoordinator på det nye projekt, der er et europæisk samarbejde mellem universiteter og industripartnere, og de har modtaget 10 millioner € fra EU Horizon 2020.
Læs mere om projektet hos KU her
CCQ-studie placerer en ion i et BEC
DG’s Center for Complex Quantum Systems (CCQ) ved Aarhus Universitet har set nærmere på, hvad der sker, hvis man placerer en ion i et såkaldt Bose-Einstein condensate (BEC). Det teoretiske studie er skrevet af ph.d. Esben Rohan Christensen og professor Georg M. Bruun fra CCQ samt tidligere CCQ adjunkt Arturo Camacho-Guardian og er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Physical Review.
Læs mere om det nye studie hos Aarhus Universitet her
Læs den videnskabelige artikel i Physical Review her
To forskningsnyheder fra CNG: Et studie fremhæves af Nature Communications og en ph.d.-studerende modtager The 2021 EPS-QEOD Thesis Prize
DG’s CNG ved DTU har fået fremhævet studiet ”Quantum surface-response of metals revealed by acoustic graphene atoms” af Nature Communications redaktører i området ’Condensed matter’. Redaktørernes fremhævelser i ”The Editors’ Highlights’” er et udvalg af de 50 bedste studier udgivet for nyligt i et område og opdateres løbende.
Du kan se The Editors Highlights’ her
Mere information om The Editors Highlights’ her
Derudover modtager ph.d.-studerende Dr. Gonçalves Paulo André Dias fra CNG The 2021 EPS-QEOD Thesis Prize for hans ph.d. afhandling “Plasmonics and Light–Matter Interactions in Two-dimensional Materials and Metal Nanostructures: Classical and Quantum Considerations”.