Kort Nyt fra April
Professor Eva Hoffman fra CCS tildeles fuldt professorat, to forskningsnyheder fra UrbNet, centerleder Susanne Mandrup fra ATLAS bag nyt studie i Nature Reviews Molecular Cell Biology, tre grundforskningscentre deltager i festivalen Forskningens Døgn, centerleder Jørgen Christensen-Dalsgaard fra SAC indvælges i US National Academy of Sciences og to grundforskningscentre bliver interviewet af Science Stories. Læs mere i DG’s Kort Nyt fra April her.
Professor Eva Hoffman fra CCS modtager professorat
Professor Eva Hoffmann fra grundforskningscenteret CCS modtager et fuldt professorat hos ICCMM, hvor hun får titlen ’Professor af molekylær genetik’. Professor Hoffmanns forskning undersøger DNA’ens reaktion på skader, og hvordan cellecyklusproteinerne, der proteinerne som styrer og regulerer cellecyklussen, styrer genetiske ændringer i kimlinjen for at kunne generere diversitet og fastholde genom stabilitet.
Mere information om Eva Hoffman og hendes forskning her
To forskningsnyheder fra UrbNet: Ny bog om urbane netværk og urbanisering og et forskningsprojekt, der giver indblik i vikingetidens håndværksproduktion
Et samarbejde mellem Cambridge University Press og DG’s Center for Urbane Netværksudviklinger (UrbNet) ved Aarhus Universitet har ledt til bogserien Urban Archaeological Pasts. Bogen er skrevet af centerleder Rubina Raja, vicecenterleder Søren M. Sindbæk og en af UrbNet’s tidligere gæsteprofessorer Michael E. Smith. Den nye bogserie inddrager læseren i diskussionerne og teorierne om urbane netværk og urbanisering.
Mere information om den nye bogserie hos Aarhus Universitet her
Du kan læse mere om UrbNet her
Udover bogudgivelsen, står UrbNet også klar med et nyt forskningsprojekt, der har udforsket vikingetidens metal håndværk ved at følge hele produktionskæden. Projektet er et samarbejde mellem DG’s UrbNet, Aarhus Geochemical and Isotope Reserach (AGiR) ved Aarhus Universitet og Sydvestjyske Museer. Studiet har ledt til ny viden om metalhåndværkernes materialevalg i vikingetiden og er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal Of Archaeological and Anthropological Sciences.
Du kan læse den videnskabelige artikel i Journal Of Archaeological and Anthropological Sciences her
Centerleder Susanne Mandrup fra ATLAS bag nyt studie om kroppens netværk af transkriptioner
Professor og centerleder Susanne Mandrup fra grundforskningscenteret ATLAS ved Syddansk Universitet har i samarbejde med gæsteprofessor Alexander Rauch fra Klinisk Institut ved Syddansk Universitet udgivet en redegørelse over forståelsen af transskriptionsnetværker. En bedre forståelse af transskriptionsnetværker kan på sigt lede til en bedre indsigt i menneskelige sygdomme. Studiet er blevet udgivet i tidsskriftet Nature Reviews Molecular Cell Biology.
Du kan læse mere om studiet hos SDU her
Du kan læse den videnskabelige artikel hos Nature Reviews Molecular Cell Biology her
Tre grundforskningscentre deltager i festivalen Forskningens Døgn
Grundforskningscentrene PROMEMO ved Aarhus Universitet, CEH ved Københavns Universitet og CNAP ved Aalborg Universitet deltager alle tre i Forskningens Døgn 2021. CNAP vil blandt andet dele nogle præsentationer, mens forfatteren Rob Dunn fra CEH vil holde et oplæg med kokken Claus Meyer. Festivalen er en årlig begivenhed, der holdes over en uge i april. Formålet med festivalen er at fejre nysgerrigheden, som er et af de grundlæggende elementer i alt forskning. Alle kan deltage, når over 700 forelæsninger og events bliver afholdt i hele landet i forbindelse med festivalen.
Du kan læse mere om festivalen hos PROMEMO ved Aarhus Universitet her
Mere information om CEH og deres forskning her
Centerleder Jørgen Christensen-Dalsgaard fra SAC indvælges i US National Academy of Sciences
Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra grundforskningscenteret Center for Stellar Astrofysik (SAC) er blevet indvalgt i US National Academy of Sciences. National Academy of Sciences er et privat non-profit fællesskab for udvalgte forskere, hvor forskerne bliver valgt på baggrund af deres udestående bidrag til forskningsverdenen. Professor Christensen-Dalsgaard var en del af Theoritical Astrophysics Center fra 1994 til 2004 og er i dag centerleder af SAC.
Du kan læse mere om de nye medlemmer hos National Academy of Sciences her
Science Stories har lavet et portræt af professor Marcus Thomas Pius Gilbert og CEH samt Liv Hornekær og InterCat
Tidsskriftet Science Stories har udgivet en ny podcast med professor Marcus Thomas Pius Gilbert fra DG’s Center for Evolutionary Hologenomics (CEH) ved Københavns Universitet. I podcasten bliver der set nærmere på den hologenomiske tilgang, hvor organismer bliver set på i et holistisk perspektiv. Denne tilgang bidrager blandt andet til en bedre forståelse af, hvordan de forskellige arter er blevet dannet.
Du kan læse mere og lytte til podcasten hos Science Stories her
Science Stories har ligeledes udgivet en podcast med professor og centerleder Liv Hornekær fra grundforskningscenteret InterCat ved Aarhus Universitet. Professor Hornekær snakker om stjerner, støv og liv i rummet i denne podcast, hvor der bliver set nærmere på InterCat’s forskning om blandt andet de specifikke molekyler, der ofte kan observeres i støvskyer ude i rummet, og hvordan de nødvendige for at danne liv på en planet.
Du kan læse mere og lytte til podcasten hos Science Stories her