Vinderbillederne i DG’s Fotokonkurrence 2019 er fundet

28. marts 2019
Vinderbillederne, DG's Fotokonkurrence 2019

I 2018 lancerede Danmarks Grundforskningsfond en fotokonkurrence med stor succes. Igen i år har danske forskere dystet om det bedste foto fra videnskabens verden, og vinderne er nu fundet.

Via fascination og æstetik har billeder evnen til at åbne op for forskningens verden på indbydende og overraskende vis. Danmarks Grundforskningsfond ønsker at udbrede, hvordan videnskabelige fremskridt hver dag skaber ny viden og udvikler verden omkring os. Derfor har fonden for andet år i træk lanceret en fotokonkurrence baseret på fotografiets potentiale som dokumentation og kommunikation af forskning.

Herunder kan du se årets vinderbilleder og klikke dig videre til interviews med vinderne, som fortæller om den fascinerende forskning bag billederne.

  • Bedømmelse:

    Vurderingskriterier:

    • I hvilken grad vækker fotografiet følelser hos publikum
    • I hvilken grad fungerer fotografiet som visuel indgang til historien bag et specifikt forskningsresultat
    • Fotografiets æstetiske kvalitet
    Panelet:

    • Christine Buhl Andersen, Direktør, Ny Carlsberg Glyptoteket
    • Louise Wolthers, Forskningsansvarlig/kurator, Hasselbladstiftelsen
    • Minik Rosing, Professor Statens Naturhistoriske Museum, medlem af DG’s bestyrelse og Louisianas bestyrelse

Førstepladsen: To rodknolde. Niels Sandal, seniorforsker, Aarhus Universitet

Beskrivelse: Billedet viser to rodknolde på roden af bælgplanten Lotus japonicus. Denne plante har symbiose med jordbakterien Mesorhizobium loti. I symbiosen får bakterien sukkerstoffer fra planten, og bakterien leverer fikseret kvælstof til planten. Derfor kan planten undvære kvælstof gødning. Bakterierne er farvet med LacZ (mørkeblåt), og plantens cellekerne er farvet med DAPI. Kernerne ses som hvide prikker. Man kan se bakterierne i den unge rodknold og på overfladen af den ældre knold. I vores forskningsgruppe har vi isoleret mange af de plantegener, der er nødvendige for symbiosen.
To rodknolde, Foto: Niels Sandal, Aarhus Universitet

Panelets bedømmelse: Billedet er magisk og lader sig ikke umiddelbart tolke. Det er ikke muligt at se, om skalaen er på stjernehob eller celleniveau, men man bliver draget mod den verden, der åbner sig i billedet. Billedet er meget smukt og velkomponeret og giver en fornemmelse af bevægelse og rum. Det videnskabelige indhold er vigtigt, idet det viser, hvordan forskeren arbejder med symbiose mellem bakterier og planter, som derved kan gro uden tilførsel af kvælstofgødning.

Læs interview med Niels Sandal om forskningen bag billedet her

 

Andenpladsen: Et pindsvin får lavet tandundersøgelser. Sofie Lund Rasmussen, ph.d.-studerende, Syddansk Universitet og Naturama

Et pindsvin får lavet tandundersøgelser. Beskrivelse: I mit ph.d.-projekt om danske pindsvin, har jeg fået befolkningen til at indsamle næsten 700 døde pindsvin, som skal undersøges, for at opnå en forståelse for, hvordan pindsvinene har det i naturen. Blandt andet får de lavet tandundersøgelser hos en specialiseret tanddyrlæge, så vi kan få beskrevet hvilke udfordringer pindsvinene har med tandsundheden. For er tænderne for dårlige, får pindsvinene svært ved at indtage føde, og bliver mere modtagelige overfor infektioner. Pindsvinet på billedet er ungt, og var ved at tabe sine mælketænder, da det desværre døde i trafikken.
Et pindsvin får lavet Tandundersøgelser, Foto: Sofie Lund Rasmussen, Syddansk Universitet
Panelets bedømmelse: Billedet emmer af gru som en kontrast til det søde og hyggelige pindsvin, som vi alle kender fra haven. Der er ikke noget teknologisk filter mellem motivet og beskueren. Det indgyder respekt for naturen og dens væsener. Billedet illustrerer forskning i den umiddelbare natur drevet af en omsorg for de vilde dyr, her tandsundheden hos vilde pindsvin. Det illustrerer både videnskabelig nysgerrighed og empati med de dyr, vi lever iblandt.

Læs interviewet med Sofie Lund Rasmussen om forskningen bag billedet her

 

Tredjepladsen: Hjernekræftceller på farten. Johann Mar Gudbergsson, ph.d.-studerende, Aalborg Universitet

Beskrivelse: Billedet viser hjernekræftceller af typen glioblastoma multiforme i bevægelse, som er farvet for DNA (blå) og actin cytoskelet (rød). Cellen i centrum er polynukleær, hvilket vil sige, at den indeholder flere cellekerner og dermed mere DNA — hvilket ofte bliver associeret med kræft-stamceller. Og de er ret glade for at bevæge sig, hvilket kan ses på billedet ved den lange cellulære proces som strækker sig væk fra de blå cellekerner. Det er dén retning kræftcellen er på vej i. I patienter med denne type hjernekræft er det de invaderende (bevægende) kræftceller, som udgør et kæmpe problem, da man med nuværende behandling ikke kan få ram på dem. Ved at invadere det raske hjernevæv formår de at udnytte hjernens egne beskyttelsesmekanismer, som blandt andet forhindrer skadelige stoffer i at komme ind i hjernen og derved også en del mulige behandlingspræparater.
Hjernekræftceller på farten, Foto: Johann Mar Gudbergsson, Aalborg Universitet

Panelets bedømmelse: Billedet har en visuel skønhed, som rummer en fornemmelse af bevægelse, der underbygger den afbildede kræftsygdoms invasive karakter.  Der en dæmonisk dimension i motivet, som formidler sygdommens alvor og dermed betydningen af forskerens indsats.

Læs interviewet med Johann Mar Gudbergsson om forskningen bag billedet her

Vores mediepartner på konkurrencen er Videnskab.dk, og de har også kåret læsernes favorit-fotos fra konkurrencen. Du kan læse mere om juryens og læsernes vindere hos videnskab.dk her.

Mediepartnere:

 

 

SE UDVALGTE BILLEDER FRA KONKURRENCEN I GALLERIET HERUNDER: