Fascinerede foto af en tandundersøgelse på et dødt pindsvin har vundet 2. pladsen i DG’s Fotokonkurrence 2019

Et foto af et dødt pindsvin, som får nærstuderet tænderne, har vundet 2. pladsen i DG’s Fotokonkurrence 2019. I dag ved forskerne meget lidt om danske pindsvin, men det skal det hidtil største forskningsprojekt om pindsvin i Danmarks natur lave om på. Vinderbilledet er fotograferet af ph.d.-studerende Sophie Lund Rasmussen, der står bag forskningsprojektet, som i sidste ende skal kortlægge pindsvinenes sundhed og udfordringer.  

Pindsvinets mund står på vid gab, mens tanddyrlæge Hanne Kortegaard fra Københavns Universitet iført blå plastiskhandsker er ved at undersøge dyrets små spidse tænder nærmere med et metalinstrument. Det er motivet på billedet, der har vundet 2. pladsen i Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2019.

“Det, vi egentlig ser på fotoet, er desværre et afhugget hoved fra et pindsvin, der er blevet kørt over i trafikken, og der er tale om et ungt dyr, der var ved at tabe sine mælketænder, da det døde. Selvom det er sørgelige omstændigheder, må vi få det bedste ud af det og bruge de døde dyr til at lære om pindsvinene i naturen. Derfor undersøger tanddyrlægen tænderne på pindsvinet for at se, om der eksempelvis er paradentose, knækkede tænder eller andet, så vi kan få en idé om tandsundheden hos de danske pindsvin,” fortæller Sophie Lund Rasmussen, der har fotograferet vinderbilledet med sin telefon.

Sophie Lund Rasmussen er ph.d.-studerende ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet og det naturhistoriske museum Naturama i Svendborg, og så er hun den eneste i Danmark, der i øjeblikket forsker i pindsvin. Især dyrenes sundhed i naturen interesserer hende. Inden hun fik mulighed for at bruge døde pindsvin i sin forskning, brugte Lund Rasmussen meget tid på at lede efter levende pindsvin i haver og i naturen om natten for blandt andet at udstyre dem med radiosender.

“Det var hårdt arbejde at følge pindsvinene i mørke, og fordi det er et fredet dyr, må man ikke tage prøver fra dem uden en særgodkendelse. Selv med en godkendelse, er det svært at tage prøver fra dem i felten, da de ruller sig sammen, så det kræver bedøvelse. Derfor er der mange faktorer, som besværliggør undersøgelser af levende pindsvin,” forklarer Sophie Lund Rasmussen.

Danskerne indsamlede hundredvis af døde pindsvin

Idéen til i stedet at benytte døde pindsvin til sin forskning kom en aften, hvor Sophie Lund Rasmussen var ude at køre med sin mand og pludselig så et dødt overkørt pindsvin på vejen.

“Jeg udstøder en lyd, da jeg ser dyret, og min mand bliver helt forskrækket og tror, at vi er ved at køre nogen ned. Da han finder ud af, det var på grund af pindsvinet, bliver han irriteret på mig og siger, at jeg da må bruge de døde pindsvin til noget. Og det var jo faktisk en rigtig god idé, for hvorfor ikke bruge de døde pindsvin til at forstå og hjælpe de levende dyr,” fortæller Sophie Lund Rasmussen.

Som en del af sit ph.d.-projekt, der skal afleveres om få måneder, har hun bedt befolkningen om hjælp til at indsamle døde pindsvin fra haver og vejsider og aflevere dem på 26 til lejligheden oprettede poster rundt om i landet.

“Afleveringsstederne var typisk på vildtplejestationer eller hos dyrlæger, som alle var søde til at hjælpe mig med at tage imod dyrene og lægge dem på frost, så ligene ikke gik i forrådnelse. Jeg fik endda overtalt både min mor, svigermor og mine ph.d.-vejledere Owen Jones og Thomas Bjørneboe Berg til at have hver deres stander og fryser stående. Jeg håbede, vi ville få indsamlet 300 pindsvin, men vi fik faktisk indsamlet næste 700, og til sidst måtte vi lukke for stationerne. Det kom bag på mig, men det var jo fantastisk, at folk ville hjælpe og indsamlede så mange dyr,” fortæller Sophie Lund Rasmussen.

Forskerne ved ikke meget om pindsvinene i den danske natur

Der er historisk set meget lidt forskning i pindsvin i Danmark, og ingen har tidligere lavet en så omfattende undersøgelse af dyret, som Sophie Lund Rasmussen nu er i færd med. Der er indsamlet døde pindsvin fra hele landet, og med så mange eksemplarer kan man bedre drage paralleller og konklusioner i forhold til, hvordan de danske pindsvin har det.

“Vi ved faktisk stort set intet om tilstanden hos pindsvin i Danmark, og det er egentlig lidt paradoksalt, når det netop er et dyr, som næsten alle danskere har et forhold til, fordi det lever så tæt sammen med os. Nu har vi den her unikke mulighed for at undersøge dem, og jeg kommer ikke til at indsamle så mange pindsvin igen, så det er nu, det skal gøres ordentligt. Derfor når jeg heller ikke at afdække det hele i min ph.d., der er mange års forskningsarbejde tilbage i projektet, og jeg håber at kunne forsætte mit arbejde med projektet efter forsvaret af min ph.d.-afhandling,” fortæller Sophie Lund Rasmussen

Tidligere havde hun på levende pindsvin opdaget, at de ofte havde dårlige tænder, og derfor har hun sammen med tanddyrlæge Hanne Kortegaard undersøgt tænderne på alle de døde pindsvin. Dårlige tænder kan betyde, at pindsvinene har svært ved at indtage føde og derfor bliver syge eller i værste fald dør. I England, hvor der er en del forskning og viden om landets pindsvin, har man opdaget, at bestanden er gået voldsomt tilbage i de seneste år – måske med helt op til en tredjedel. Sophie Lund Rasmussen frygter, at situationen kan være den samme i Danmark, og det er vigtigt at finde ud af, hvad der kan være årsagen.

Derfor er tandsundheden også er langt fra det eneste, der bliver undersøgt nærmere. Hun har allieret sig med en lang række danske specialister inden for relevante forskningsfelter og bedt om deres ekspertise til at kortlægge sundheden hos de danske pindsvin. I alt har omkring 50 mennesker været involveret i Lund Rasmussens projekt, og alt fra dyrenes tarmflora, organer og parasitter til indhold af giftstoffer og dyrenes alder er blevet undersøgt. Blandt andet viste et af dyrene sig at være verdens hidtil ældste kendte pindsvin fra naturen med en alder på 16 år.

“Der er stor bevågenhed om projektet, fordi det er første gang, at vi kan sige noget om en hel bestand af pindsvin i Danmark, og fordi at man kan argumentere for, at dyret derved også er et modeldyr for tilstanden på andre små pattedyr i den danske natur,” siger Lund Rasmussen.

Glæder sig til at samle puslespillet

Mange af delundersøgelserne er forsat undervejs eller endnu ikke publiceret, og derfor kan Sophie Lund Rasmussen ikke afsløre så meget i forhold til resultaterne. Men hun er blandt andet spændt på, om pindsvin kan vise sig at være smittebærere af salmonella, hvilket man har set tegn på. Hvis det er tilfældet, skal man begynde at fokusere på, at også pindsvin måske kan være skyld i salmonellaudbrud og smitte af landbrugsdyr. En anden del af projektet, som Sophie Lund Rasmussen ser meget frem til resultaterne af, er den genetiske information, hvilket betyder meget for det samlede billede af dyrenes sundhed.

“Vi kan bruge dyrenes genetiske information til ekstremt meget. Vi kan se, om dyrene er indavlede, fordi de måske i dag er udfordret i forhold til at bevæge sig rundt og finde leveområder på grund af veje og intensiveret landbrug, hvilket man mistænker for at være mulige årsager til tilbagegangen af bestanden i England. Vi kan også bruge dna fra deres afføring til at afgøre, hvad de har spist, og sammenholde det med, hvor gammelt individet var, hvor rask dyret har været på dødstidspunktet, og om det eksempelvis havde dårlige tænder. På den måde kan vi binde alle de forskellige dele af projektet sammen,” forklarer Sophie Lund Rasmussen og afslutter:

“Jeg glæder mig virkelig til at samle alle trådene fra min forskning og konkludere, hvordan pindsvinene har det i den danske natur, hvilke udfordringer dyrene har, og hvordan vi bedst hjælper dem fremadrettet.”

Sophie Lund Rasmussen forventer at skulle forsvare sin ph.d.-afhandling 19. august i år.

Læs om 1. pladsen i årets konkurrence her

Læs om 3. pladsen i årets konkurrence her

Læs mere om årets konkurrence her

Se vinderne i sidste års konkurrence her

Læs om konkurrencen hos videnskab.dk, der også har kåret læsernes vindere