I sidste uge besøgte Dronning Margrethe II vores grundforskningscenter PROMEMO for at lære mere om centrets forskning i molekylær neurobiologi.

PROMEMO er en del af Institut for Molekylærbiologi og Genetik, der i januar flyttede ind i Universitetsbyen – det tidligere Kommunehospital – og Dronningen besøgte PROMEMO og MBG for at se, hvordan et hospital efter tre års renovering er blevet omdannet til en afdeling med undervisnings- og forskningslaboratorier.
Under besøget hos PROMEMO fortalte lektor Magnus Kjærgaard Margrethe II om sin forskning i molekylær neurobiologi og viste hende, hvordan de i PROMEMO- centret studerer de molekylære mekanismer, der styrer vores hukommelse.