12. december 2019

DG’s Niels Bohr Professor John McGrath modtager international pris for skizofreni-forskning

Professor John McGrath modtog for nyligt The Lieber Prize for sin forskning i skizofreni – forskning der blandt andet er blevet til under hans Niels Bohr Professorat, som støttes af Danmarks Grundforskningsfond, ved Aarhus Universitet.

Niels Bohr Professor John McGrath taler i forbindelse med sin modtagelse af The Brain and Behavior Foundation's Lieber Prize.
Niels Bohr Professor John McGrath taler i forbindelse med sin modtagelse af The Brain and Behavior Foundation’s Lieber Prize. (Foto: The BBRF)

I november modtog Professor john McGrath The Lieber Prize for Outstanding Achievement in Schizophrenia Research. McGrath er professor ved Queensland Brain Institute og har siden 2016 haft et Niels Bohr Professorat fra Danmarks Grundforskningsfond ved Aarhus Universitet.

The Lieber Prize uddeles af the Brain and Behavior Research Foundation, en New York-baseret organisation, som er verdens største private bidragyder til forskning i psykiske lidelser, og med prisen følger 50.000 amerikanske dollars.

”Begge modtagere af årets Lieber Prize er epidemiologer, hvilket en anerkendelse af vores felt,” udtalte professor McGrath i forbindelse med prisoverrækkelsen.

Prisen er blandt andet givet for forskning i skizofreni baseret på dansk registerdata i forbindelse med McGrath’s Niels Bohr Professorat. Og McGrath udtaler i den forbindelse, at han er stolt af at være del af et internationalt forskningshold, som har udfordret traditionelle dogmer om skizofreni og været med til at nytænke epidemiologien bag skizofreni.

Mere information om Lieber Prisen til McGrath kan fås via Queensland Brain Institute her

Og via Brain and Behavior Research Foundation her

Læs mere om McGraths forskning under Niels Bohr Professoratet her:

“Underskud af D vitamin hos babyer kan føre til højere risiko for udvikling af skizofreni senere i livet”

“Nyt stort registerstudie kortlægger sammenhænge mellem psykiske sygdomme”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev