Underskud af D vitamin hos babyer kan føre til højere risiko for udvikling af skizofreni senere i livet
DG’s Niels Bohr Professor John McGrath fra The University of Queensland, Australien, og Aarhus Universitet, står i spidsen for et nyt studie, der viser, at nyfødte med underskud af D-vitamin har en forhøjet risiko for at udvikle skizofreni senere i livet. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Reports.
DG’s Niels Bohr Professor ved Aarhus Universitet og professor ved Queensland Brain Institute, The University of Queensland i Australien, John McGrath, står i spidsen for et nyt studie, publiceret i Nature tidsskriftet Scientific Reports, der bekræfter en mulig forbindelse mellem nyfødtes underskud af D-vitamin og en forhøjet risiko for udviklingen af skizofreni i voksenlivet.
”Skizofreni er en gruppe af sindslidelser, som man har et ringe kendskab til, og som er karakteriseret ved symptomer såsom hallucinationer, desillusioner og kognitiv svækkelse,” fortæller Niels Bohr Professor John McGrath til The University of Queensland og uddyber:
“Eftersom det udviklende foster er fuldkommen afhængig af moderens D-vitamin-depoter, tyder vores resultater på, at man ved at sikre, at kvinder får tilstrækkelige mængder D-vitamin under graviditet kan hjælpe til at forhindre tilfælde med skizofreni, på samme måde som et supplement af folinsyre kan spille en rolle i at forhindre spina bifida (rygmarvsbrok red.)”.
Forskningsprojektet er baseret på professor McGraths og resten af hans forskningsholds undersøgelser af blodprøver fra 2602 danske børn, født mellem 1981 og 2000, som har udviklet skizofreni i det tidlige voksenliv.
Professor McGrath og hans forskerholdanalyserede koncentrationen af D-vitamin i blodprøverne, og resultaterne viste, at nyfødte med underskud af D-vitamin har op til 44 procent højere risiko for at udvikle skizofreni senere i voksenlivet end nyfødte med normal koncentration af D-vitamin.
Ifølge professor McGrath er udviklingen af skizofreni forbundet med mange forskellige risikofaktorer, så som genetik og miljø, men resultaterne fra hans forskning tyder på, at underskud af D-vitamin hos nyfødte kan være årsagen til omtrent otte procent af samtlige tilfælde af skizofreni i Danmark.
Læs den videnskabelige artikel i Nature Scientific Reports her.