Nyt stort registerstudie kortlægger sammenhænge mellem psykiske sygdomme
Postdoc Oleguer Plana-Ripoll står i spidsen for en ny stor befolkningsundersøgelse, der kortlægger sammenhængen mellem psykiske lidelser og for første gang giver en omfattende beskrivelse af risikoen for dobbeltdiagnoser. Forskningen er en del af DG’s Niels Bohr Professorat til John McGrath og er udført ved Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry.
Oleguer Plana-Ripoll, der er postdoc ved Center for Registerforskning ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet, står i spidsen for en ny landsdækkende befolkningsundersøgelse indenfor studiet af dobbeltdiagnoser, også kaldet komorbiditet. Den omfattende undersøgelse er en del af DG’s Niels Bohr Professorat til John McGrath og kortlægger sammenhængen mellem forskellige psykiske sygdomme, og resultaterne viser blandt andet, at halvdelen af dem, der udvikler en svær psykisk lidelse, før de fylder 20 år, har en markant risiko for også at udvikle en anden psykisk lidelse senere i livet.
”Med det her studie har vi forsøgt at lave et slags atlas over de psykiske sygdomme. Vi ville godt se, hvordan de forskellige diagnoser er linket til hinanden. Og det viser sig, at der er meget stor sammenhæng i meget lang tid. Særligt i starten, men også i resten af observationsperioden på 15 år, efter man får sin første psykiatriske diagnose, er risikoen for andre diagnoser forøget,” fortæller Oleguer Plana-Ripoll, der er postdoc ved Center for Registerforskning og hovedforfatter bag studiet.
Undersøgelsen er baseret på registerdata fra i alt 5,9 millioner mennesker født i Danmark, der har været bosiddende i landet fra 2000 til 2016. Dette gør undersøgelsen til det mest detaljerede studie af komorbiditet inden for mental sundhed nogensinde.
Undersøgelsen afslører blandt andet, hvordan forskellige typer af psykiske sygdomme så at sige samler sig gennem et livsforløb, og grundet studiets store omfang, var forskerne i stand til at måle risikoen for at udvikle mere end én psykisk sygdom senere i livet. Resultaterne viste her, at personer, som diagnosticeres med en psykisk sygdom, ikke blot er mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med andre psykiske sygdomme, men at risikoen også er der selv 15 år efter den første diagnose.
”Dette er den første undersøgelse, der ved hjælp af tilgængelige nationale registre fra en hel befolkning giver en omfattende beskrivelse af alle de mulige forbindelser mellem par af psykiske sygdomme. Vi vidste fra tidligere studier, at nogle typer af psykiske ledelser har tendens til at forekomme sammen. Men nu kan vi bekræfte, at komorbiditet er reglen og ikke undtagelsen. Dem, som bliver diagnosticeret med en specifik psykisk sygdom, er også mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med alle andre typer af psykiske sygdomme,” siger Plana-Ripoll.
Du kan se en video om komorbiditet fra forskernes egen NBP-hjemmeside her:
Undersøgelsen udgør en del af et Niels Bohr Professorat ved Aarhus Universitet, der er ledet af professor John McGrath, som undersøger nye innovative metoder relateret til psykiatrisk epidemiologi. Resultaterne er desuden gjort offentligt tilgængelige på en interaktiv hjemmeside, udviklet af Plana-Ripoll og resten af forskerne, som giver adgang til at studere risici for dobbeltdiagnoser efter alder, køn og type af psykisk lidelse.
“Vi ønsker at demokratisere resultaterne, så de bliver tilgængelige for klinikere og personer med psykiske lidelser samt deres omsorgspersoner. Vores håb er, at denne nye information kan hjælpe klinikere med at overvåge udviklingen af psykiske lidelser. Det kan særligt få betydning for personer, som udvikler en psykisk lidelse, når de er unge,” siger DG’s Niels Bohr Professor John McGrath og sidsteforfatter på studiet.