UrbNet opdager uventet hot-spot for metalforurening i forhistorisk by
Den forhistoriske by Gerasa i Jordan har vist sig at være et hot-spot for metalforurening på trods af, at minedrift og brug af bly, som var typiske årsager til forurening dengang ikke så ud til at eksistere i området. Det betyder, at andre oversete faktorer har spillet en vigtigere rolle i forureningsfordelingen end tidligere antaget. Resultaterne stammer fra analyser af jord- og sedimentprøver foretaget af forskere fra DG’s UrbNet ved Aarhus Universitet i samarbejde med Institut for Geoscience og Aarhus AMS Centre ved Aarhus Universitet. Studiet er blevet udgivet i tidsskriftet PLOS ONE.
Tidligere på ugen bragte DG en nyhed om et overraskende fund af kviksølv koncentrationer i Stillehavets dybhavsgrave, og i dag fortsætter det i samme boldgade, men på landjorden og flere årtusinder tilbage i tiden. Et nyt studie fra UrbNet ved Aarhus Universitet har i samarbejde med Institut for Geoscience samt Aarhus AMS Centre ved Aarhus Universitet opdaget et uventet niveau af metalforurening i den forhistoriske by Gerasa i Jordan. Opdagelsen stammer fra forskerholdets undersøgelser og afdækning af jord- og sedimentprøver med det arkæologiske materiale i udgravningsprojektet ’The Danish-German Jerash Northwest Quarter Project’. Dr Genevieve Holdrige, der tidligere var postdoc ved UrbNet, er førsteforfatter på studiet, som netop er blevet udgivet i tidsskriftet PLOS ONE.
”Ved at kombinere pollutionsdata fra ikke kun den forhistoriske by, men også baglandet omkring den og floddalen (kaldet en wadi) omkring byen, stod et uventet mønster klart. Den forhistoriske by var et hot-spot for metalforurening, men det var svært at forklare ud fra de normale årsager, som man kender fra studier om forhistoriske byers forurening: nemlig bly i vandrørsforsyninger og minedrift,” forklarer lektor Søren Munch Kristiansen fra UrbNet, der er medforfatter på studiet.
Ny forståelse for forureningsfordeling
Sedimentprøverne kom tilbage med høje niveauer af kobber, tin, bly og arsenik. Der er ingen arkæologisk evidens for minedrift eller brug af bly i byens vandrørsforsyninger, som ellers normalt forklarer metalforureningerne i forhistoriske byer. Derimod peger tallene på, at hverdagsaktiviteter som møntpresning og produktionen såvel som brugen af metalobjekter har været årsagen til den høje metalforurening.
Resultaterne af det nye studie peger derfor på, at mindre hverdagsaktiviteter i forhistoriske byer også skal medregnes, når man skal have en forståelse for en byers forureningsfordeling, og de spiller dermed en langt større rolle, end man hidtil har antaget.