HADAL opdager overraskende høje kviksølvkoncentrationer i Stillehavets dybeste afkroge
Grundforskningscenteret HADAL ved Syddansk Universitet har fundet overraskende store mængder af det giftige tungmetal kviksølv i dybhavsgravene, der er de dybeste og mest utilgængelige dele af Stillehavet. Det nye fund er resultatet af et internationalt forskningssamarbejde og er for nylig blevet udgivet i Natures videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.
Et af DG’s nyeste grundforskningscentre, Center for Hadal Research (HADAL) ved Syddansk Universitet, har i et nyt studie fundet hidtil usete store mængder af kviksølv i nogle af Stillehavets dybhavsgrave. Strengt taget, er kviksølv ikke farligt i sig selv, men det kan det blive, hvis det indgår i organiske sammenhænge, eksempelvis ved kontakt med mennesker, dyr og miljø. Det er også en af grundene til, at fundet har vakt opsigt hos HADAL og resten af det internationale forskerhold bag, der tæller forskere fra Tyskland, Canada og Japan. Studiet er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.
”Mængden af det kviksølv, vi har fundet i dybhavsgravene, overstiger langt de værdier, der tidligere er registeret i sedimenter fra de åbne oceaner, og de er endda højere end i nogle af de områder på Jorden, der er forurenet af industri-udslip,” fortæller professor Hamed Sanei fra Organic Carbon Group ved Aarhus Universitet, der er førsteforfatter på studiet.
På jagt efter flere miljøfremmede stoffer og tungmetaller
Professor og centerleder Ronnie N. Glud fra HADAL var den videnskabelige leder af ekspeditionen, der forskede i de 8-10 km dybe dybhavsgrave i Stillehavet, hvor der både var gode og dårlige nyheder at finde. Den dårlige nyhed er, at de høje kviksølvsniveauer kan være et udtryk for en stigende – og menneskeskabt – udledning af kviksølv til havene, som kan være skadeligt for den generelle sundhedstilstand. Den gode nyhed er dog, at dybhavsgravene grundet deres isolerede placering, ender med at fungere som en endestations-losseplads, hvor kviksølvet bliver begravet dybt nede i sedimentet og derfor har svært ved at nå hele vejen op gennem fødekæden.
Kviksølv er kun ét ud af mange miljøfremmede stoffer omkring os, og forskerholdet vil derfor analysere sedimentprøver fra dybhavsgravene for at lede efter spor af andre tungmetaller og miljøfremmede stoffer.
“Dette arbejde har vi netop påbegyndt, men flere forskningshold har allerede påvist overraskende høje niveauer af miljøfremmede stoffer i ådselædende krebsdyr fra dybhavskløfter,” fortæller professor Ronnie N. Glud, der er sidsteforfatter på studiet.
Udover professor Glud var professor Bo Thamdrup og lektor Kazumasa Oguri fra HADAL også en del af studiet.