PERSIMUNE undersøger effekten af kropsnedkøling ved septisk shock

01. februar 2018

I et omfattende studie har forskere fra DG-centeret PERSIMUNE sammen med kollegaer undersøgt, om nedkøling af kroppen – såkaldt induceret hypotermi – har en effekt på organsvigt og dødelighed blandt patienter med septisk shock. 

Kan en reduktion af patienters kernetemperatur til 32-34 grader (hypotermi) nedsætte organdysfunktion og dødelighed i respiratorafhængige patienter med septisk shock? Således lød hypotesen, da Jens-Ulrik Jensen, PostDoc ved PERSIMUNE, og Theis Itenov, PostDoc, fra november 2011 til december 2017 udførte et omfattende forsøgsforløb.

Her testede de, om 24 timers induceret hypotermi forbedrer cirkulationen og respirationsfunktionen samt nedsætter dødeligheden i patienter med alvorlig sepsis. Forsøget blev udført i samarbejde med PERSIMUNE’s centerleder, professor Jens Lundgren, samt en række danske og internationale forskere.

I den medicinske verden anvendes induceret hypotermi – en tilstand, hvor legemstemperaturen er under 36 grader – ofte under hjerteoperationer, da det nedsatte iltbehov muliggør en reducering eller standsning af blodcirkulationen. Tidligere forsøg på dyr indikerer samtidig, at 24 timers induceret hypotermi forbedrer testsubjektets blodcirkulationen og respiratoriske funktion efterfølgende.

 

 

 

 

 

 

 


Illustration over hypotermis mulige kropspåvirkning ved sepsis (Foto: PERSIMUNE)

Septisk shock kendetegnes bl.a. ved alvorlige cirkulatoriske forstyrrelser med højere risiko for dødelighed end ved sepsis alene. På baggrund heraf er PERSIMUNE’s forskning banebrydende i den forstand, at forskerne undersøgte, hvorledes en reducering og forbedring af blodcirkulationen ville have positiv effekt på dødelighedsprocenten hos patienter med septisk shock. Skønt denne behandlingsmulighed har været diskuteret siden midten af forrige århundrede, har det aldrig før været undersøgt i et stort forsøg med et passende design.

Forskerne screenede 5695 patienter og rekrutterede 560 heraf fra ti intensivafdelinger i tre forskellige lande i Europa og Nordamerika. I forsøget, som blev udført randomiseret og kontrolleret, blev det undersøgt, om man kunne nedsætte risikoen for død inden for den første måned efter patienten startede i forsøget. Mindre end én procent af patienterne udgik fra forsøget, og deltagerne var bevidste om, hvorvidt de modtog den eksperimentelle behandling, eftersom patienten var fysisk kold.

Da 436 ud af de planlagte 560 patienter havde gennemført, blev forsøgsforløbet stoppet grundet indikationer på, at dødeligheden ikke faldt. Dermed måtte forskerne forkaste hypotesen.

PERSIMUNE’s banebrydende forskning stopper dog ikke her. På baggrund af den indsamlede patientdata fra både dette studie og holdets forrige studie har forskerne dannet en biobank samt en komplet database over de allermest syge patienter i det danske samfund. Dette har gjort PERSIMUNE og andre forskere på området i stand til at søsætte en omfattende undersøgelse af den genetik, der ligger bag kendsgerningen, at to patienter med tilsyneladende ens udgangspunkt klarer sig markant forskelligt, når de udsættes for en meget alvorlig bakteriel infektion. Dette kan de nu også sammenkoble med en omfattende immunologisk karakterisering og dermed få en samlet systembiologisk forståelse for svære bakterielle infektioner samt værtens reaktion på disse.

”Indenfor 3-5 år regner vi med at kunne lave verdens første virkeligt ambitiøse ”precision medicine septic shock trial”. Det vil sige at disse svært syge patienter randomiseres til at få behandling, som er direkte målrettet imod den specifikke patofysiologi, der udspiller sig i den enkelte patient, dette sammenlignet med standardbehandling. Således regner vi med at patienterne vil kunne få markant gavn af dette,” fortæller Jens-Ulrik Jensen.

I januar 2018 blev studiet publiceret i det anerkendte internationale tidsskrift, The Lancet Respiratory Medicine.