Nyt studie fra CEBI: Forældres fødselsvægt påvirker børns præstationer i skolen
Sammenhængen mellem ens fødselsvægt, og hvordan man klarer sig senere i livet, er indenfor forskningen intet nyt fænomen. Men ifølge et nyt studie kan forskere for første gang koble forskelle i fødselsvægt hos en generation af forældre med forskelle i, hvordan deres børn præsterer i skolen. Bag studiet står professor Hans Henrik Sievertsen fra University of Bristol og professor Claus Thustrup Kreiner, der er centerleder ved grundforskningscenteret CEBI på Københavns Universitet.
Fra det øjeblik, vi bliver født, kan en række faktorer være med til at forudsige, hvordan vi klarer os senere i livet – blandt andet, hvor meget vi vejer ved fødsel.
Sammenhængen mellem ens fødselsvægt, og hvordan man kommer til at klare sig, er indenfor forskningsverdenen et velkendt fænomen. Men nu har et forskerhold for første gang taget skridtet videre og undersøgt, om ulighed blandt én generation kan spores hos generationen efter. Professor Hans Ulrik Sievertsen fra University of Bristol og professor Claus Thustrup Kreiner, centerleder ved DG’s Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI) på Københavns Universitet, står bag studiet, som har koblet forskelle i fødselsvægt hos en generation af forældre med forskelle i, hvordan deres børn præsterer i skolen. Studiet, der er et working paper, er accepteret til udgivelse i det videnskabelige tidsskrift Journal of Health Economics.
”Vores studie viser, at der er en sammenhæng mellem morens fødselsvægt, og hvor godt barnet klarer sig i skolen – også når man tager højde for barnets egen fødselsvægt. Vi ved nemlig allerede fra eksisterende forskning, at en højere fødselsvægt blandt forældrene er med til at forudsige, hvor høj en vægt barnet får. Vores resultater viser, at uanset hvilket niveau, barnet har i fødselsvægt, så klarer barnet sig bedre, hvis moren havde en højere fødselsvægt,” fortæller professor Claus Kreiner.
Et omfattende registerstudie
Studiet tager udgangspunkt i et omfattende datasæt på mere end 895.000 observationer, hvoraf 226.000 af dem er data for fødselsvægten fra mødre og deres børn. Det enorme datasæt stammer hovedsageligt fra fødselsregisteret hos Danmarks Statistik. Registreret dækker alle forældre født efter 1973 og de af deres børn, som er født mellem 1995 og 2007. Fødselsvægten for de 226.000 mødre og børn er derefter blevet sammenholdt med børnenes resultater fra skolens nationale tests fra 2. til 8. klasse.
”Vi har målt børnene på tværs af alle fag, men sammenhængen er der også, hvis vi ser på resultaterne separat for fagene så som dansk og matematik. Studiet handler grundlæggende om, hvor meget, der forudbestemt i en eller anden forstand. Den variation, vi har undersøgt, vedrører, hvordan børn klarer sig i skolen, hvilket har videre konsekvenser for resten af deres liv,” siger professor Claus Kreiner og tilføjer:
”Når man måler ulighed, som vi gør her på CEBI, så er man interesseret i, hvor høj grad af persistens der er, hvilket vil sige hvor vedvarende denne ulighed er på tværs af generationer. Og her tyder dette studie på en såkaldt intergenerationel persistens – altså, at der er en variation mellem mødrenes fødselsvægt, som ikke bare har konsekvens for, hvor godt forældrene selv klarer sig, men også en videre konsekvens for børnene.”
Sammen med professor Sievertsen, undersøgte professor Kreiner også fædrenes fødselsvægt. Da kvinderne biologisk set er tættere på barnet, og da det typisk er moren, der bruger mest tid med barnet i den første tid efter fødslen, havde forskerne en forventning om, at der ville være en mere fremtrædende sammenhæng mellem morens fødselsvægt og barnets præstationer.
Men ud fra det datasæt forskerne havde tilgængeligt med fødselsvægten for begge forældre, fandt professor Kreiner og professor Sievertsen mod forventning, at sammenhængen mellem morens og farens fødselsvægt har lige stor forudsigelseskraft i forhold til, hvordan barnet klarer sig.
Det skal dog pointeres, at forskerne har haft et mindre datasæt for fædrene. Årsagen er, at mænd i gennemsnit er ældre end kvinder, når de får børn, og derfor har man ikke kunnet indhente samme mængde data fra fædrene som med mødrene.
Arv og miljø
For at blive klogere på, hvilke årsager, der mere konkret ligger bag sammenhængen mellem forældres fødselsvægt og kognitive præstationer hos barnet, har forskerne forsøgt at adskille arv og miljø, som er de to primære komponenter. I den forbindelse har de sammenlignet data fra mødre, der er søstre, og som deler samme familiebaggrund. Her viste resultaterne, at barnet til den af søstrene, der havde den højeste fødselsvægt, klarer sig bedre i skolen, end den af søstrene, der havde den laveste fødselsvægt. På den måde kunne forskerne fjerne den familiemæssige baggrund og dermed få et bedre indblik i, hvor stærk en sammenhæng der er, mellem vægt ved fødslen og barnets præstationer i skolen.
”Vi ser stadig en ret mærkbar effekt. Sammenhængen mellem morens fødselsvægt og skolekaraktererne udgør cirka halvdelen af sammenhængen mellem barnets egen fødselsvægt og barnets skolekarakterer. Når man på den måde holder familiebaggrunden ude af billedet, så medfører forskellen i fødselsvægt længerevarende konsekvenser, end vi hidtil har troet,” fortæller Kreiner.
Alligevel kan forskerne ikke affeje miljøet og den familiemæssige baggrund som mulig medvirkende årsag til, at børn af forældre med en høj fødselsvægt gennemsnitligt klarer sig bedre i skolen. Ifølge Kreiner kan sammenhængen mellem morens fødselsvægt og barnets præstation i skolen både skyldes en meget direkte arve-mekanisme, der så at sige går via generne, men det kan også forklares af en mere miljømæssig mekanisme, som fx at en mor med højere fødselsvægt investerer mere i barnet og har opfostret det bedre i forhold til at klare sig godt i skolen. Eller det kan være en blanding af de to.
”Mekanismen kan dybest set komme fra begge steder, det kan vi ikke skille ad. Men vi kan sige, at der er en social arv, som skabes allerede, når moren fødes, og den sociale arv er med til at forudsige, hvor godt børnene fra den næste generation vil klare sig,” forklarer professor Kreiner.
Fra én generation til den næste generation
Næste skridt for forskerholdet er at blive endnu klogere på graden af såkaldt intergenerationelle effekter – det vil sige effekter fra en generation til den næste generation. Mere specifikt er det de to forskeres ambition at grave dybere i de underliggende mekanismer bag sammenhængen mellem fødselsvægten hos én generation og kognitive færdigheder hos den næste generation.
”Vi vil rigtig gerne undersøge, om den ulighed, der er, i høj grad er en del af den sociale arv, der går tilbage til generationen før. Og det er her, at det her studie er relevant, da det viser, at der er vedvarende konsekvenser, som vi ikke har set i denne sammenhæng før,” siger Claus Kreiner.
Udover de underliggende mekanismer, er det forskernes håb i fremtiden at se på andre udfald hos barnet, så som uddannelsesvalg, første valg på arbejdsmarkedet, samt hvordan barnet er placeret i en indkomstfordeling. På den måde vil forskerne kunne se, hvorvidt sammenhængen mellem de observationer, de har foretaget med dette studie, fortsætter og også gør sig gældende op igennem barnets senere liv.
”Det plejer jo at være sådan, at dem, der klarer sig bedst i skolen, også er dem, der på forskellige måder får et økonomisk set bedre liv, forstået ved at de kommer til at opnå en højere indkomst, er mindre arbejdsløse, og mindre ramt af forskellige uheld. Det vil man kunne begynde at måle på om 10-20 år, når de her børn er blevet ældre, så det er endnu langt ude i fremtiden,” slutter Kreiner.