15. februar 2021

Nyt projekt fra CEH vil udvikle analyseværktøj til studiet af mikrobiomer

Når man adskiller den biologiske interaktion mellem vært og mikrobiom kan man få en bedre forståelse af sygdomme og opdage nye måder hvorpå man kan producere bæredygtigt mad til fremtidige generationer. Det er ambitionen i et nyt projekt fra DG’s Center for Evolutionær Hologenomics (CEH) ved Københavns Universitet kaldet “FindingPheno.” Lektor Shyam Gopalakrishnan og lektor Morten Limborg fra CEH står i spidsen for projektet, der vil udvikle et nyt analyseværktøj, som er i stand til at adskille vært og mikrobiomer og derigennem analysere dataene hver for sig.

Figuren viser den komplekse biologiske proces, som man finder i vært og mikrobiom-systemer. Foto: Københavns Universitet.
Figuren viser den komplekse biologiske proces, som man finder i vært og mikrobiom-systemer. Foto: Københavns Universitet.

Et nyt projekt ved navn “FindingPheno” vil udvikle et nyt analyseværktøj, der adskiller vært og mikrobiomer, så man med fordel kan analysere dataene hver for sig. Når man adskiller den biologiske interaktion mellem vært og mikrobiom kan man nemlig få en bedre forståelse af sygdomme og opdage nye måder at producere bæredygtigt mad for fremtidige generationer. Lektor Shyam Gopalakrishnan og lektor Morten Limborg fra grundforskningscenteret CEH ved Københavns Universitet står i spidsen for det nyligt EU finansierede projekt.

”FindingPheno adresserer det vidensgab, der eksisterer ved at bruge eksisterende vigtigt data til at udvikle nye metoder, hvorpå man kan analysere denne data på en bedre måde. Metoderne, der udvikles i FindingPheno, forventes at være med til at forbedre, hvordan vi kan forstå og anvende funktionerne i mikrobiomer til at bekæmpe menneskelige sygdomme, og hvordan vi kan producere bæredygtigt mad i fremtidige generationer,” fortæller lektor Limborg fra CEH. 

Ny analyse tilgang

Der er stadig en begrænsning i metoder, der tillader, at man kan analysere de såkaldte multi-omics dataer, hvilket betyder man ikke får den fulde forståelse af interaktioner mellem vært og mikrobiom. FindingPheno er derfor i gang med at udvikle et nyt computerværktøj, der er i stand til at analysere og adskille data hver for sig.

”Projektet går officielt i gang d. 1. marts – og jeg glæder mig til at få mine hænder beskidte; at rent faktisk gå i gang med at arbejde på vores forskningsspørgsmål, som vi har udviklet i projektet og se det hele falde på plads sammen. Det er første gang, at jeg koordinerer et så stort projekt, så jeg er nervøs, men jeg glæder mig til at se, hvordan jeg tilpasser mig den rolle, og forhåbentligt lærer en masse af mine kollegaer fra centeret, som har tidligere erfaring med den slags projekter,” fortæller lektor Gopalakrishnan fra CEH.

Læs mere om FindingPheno projektet hos Københavns Universitet her

Mere information om CEH her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev