DG’s Årsmøde 2021: Hvor er den akademiske kultur på vej hen?

Mandag den 25. oktober 2021 bød Danmarks Grundforskningsfond velkommen til fondens første årsmøde i to år i IDAs konferencelokaler i København. Årets tema var den akademiske forskningskultur, og fonden havde inviteret bevillingshavere, fondens betyrelse og aktører fra det forskningspolitiske landskab til en dag med oplæg og debat styret af Stinus Lindgreen.  

Med dette års tema “Where is the culture of academia headed?”, lagde Danmarks Grundforskningsfond op til en diskussion om den akademiske kultur, dens udvikling gennem tiden og hvor den er på vej hen. Der blev især diskuteret begreber som globlasering og internalisering, hvortil der blev delt perspektiver på kryds og tværs med spørgerunder og en paneldiskussion til allersidst.  

”Hvor tror du, at forskningskulturen er på vej hen?”  

Mødet blev indledt af bestyrelsesformand for Danmarks Grundforskningsfond, professor Jens Kehlet Nørskov, der introducerede dagens agenda, hvorefter fondens direktør, professor Søren-Peter Olesen skitserede dagens tematik og pointerede, at spørgsmålet om, hvor den akademiske kultur er på vej hen, ikke har et let og ligetil svar. Dertil delte han, hvordan spørgsmålet begyndte at blive udformet til årsmøderne med bevillingshaverne. 

Professor og direktør i Danmarks Grundforskningsfond Søren-Peter Olesen ved talestolen.
Professor og direktør i Danmarks Grundforskningsfond Søren-Peter Olesen ved talestolen. Foto: Danmarks Grundforskningsfond

”Vi begyndte at blive nysgerrige omkring kulturen i forskning, og hvor meget den har ændret sig. Hvert år stiller vi et spørgsmål, og denne gang besluttede vi os for at spørge – hvor tror du, at forskningskulturen er på vej hen? Det viste sig at være et svært spørgsmål. Alle tænker tre år ud i fremtiden, det er vores standard tidshorisont, men vi vil gerne tænke længere frem. Vi lærte meget om dynamikken, der eksisterer, og har nu kombineret det med data og skrevet om det,” sagde professor Olesen og refererede til den seneste temapublikation “Where is the Culture of Academia Headed?” 

Han fremhævede i den forbindelse globalisering, og hvordan det har ændret sig markant over de seneste år, og hvordan det spiller ind på kulturen. Det ses blandt andet i form af, at vi ikke længere er afhængige af at indsamle vores eget data, men derimod har en global databank, som forskere kan gøre brug af. Globaliseringen har derfor været den største drivkraft i den ændrede forskningskultur. Muligheden for at hive internationale talenter i spil, og ikke mindst en øget diversitet, blev også nævnt som nogle af de store ændringer i kulturen. Professor Olesen afsluttede med at snakke om potentielle problematikker i bevillinger, og hvordan det hos Danmarks Grundforskningsfond handler om kvalitet og længerevarende bevillinger.  

”Vi er på rette spor, selvom vi ikke er der endnu.” 

Katrine Schjoldager

Lektor, Center for Glycomics (CCG), ved Københavns Universitet

 

Talent, stress og anerkendelse 

Den første gæstetaler var lektor Katrine T. Schjoldager fra grundforskningscenteret Center for Glycomics (CCG), ved Københavns Universitet, der startede ud med at introducere centerets forskning, hvorefter hun bevægede sig videre til dagens emne med fokus på emnerne stress, talent og anerkendelse: 

”Vi kender alle stress. Det begrænser os. Det reducerer den kreative skabelse. Min erfaring er, at det er relateret til pres, pres om at udgive og begrænset tid til refleksion og fokus. Desværre så betyder det, at vi tager mere sikre og konservative valg, fremfor de mere risikofyldte og ambitiøse, som netop producerer fremragende videnskab. Og hvordan løser vi dette? Det ved jeg ikke, men vi er nødt til at overveje det.”  

Schjoldager kom derefter ind på vigtigheden af rollemodeller, og problematikker i den akademiske karrierevej, herunder det pres, der kan følge med at skulle skabe en familie, samtidig med at skulle være mobile forskere. Hun bevægede sig ind på, at mentaliteten om, at den stærkeste vinder i forskningsverdenen kan betyde et tab af talent. Schjoldager afsluttede med at nævne nogle af de nye initiativer, der blev taget for at understøtte en større transparens i kulturen og afsluttede med et par opmuntrende ord:   

”Vi er på rette spor, selvom vi ikke er der endnu.” 

Internalisering, organisation og bevillinger 

Professor Poul Nissen, centerleder ved tidligere DG grundforskningscenter fra 2007-2017.
Professor Poul Nissen, centerleder ved tidligere DG grundforskningscenter PUMPKIN fra 2007-2017. Foto: Danmarks Grundforskningsfond.

Den næste taler var professor Poul Nissen, der tidligere har været centerleder ved grundforskningscenteret PUMPKIN ved Aarhus Universitet under bevillingsperioden fra 2007-2017. Professor Nissen snakkede om emnerne internalisering, organisation og bevillinger med udgangspunkt i PUMPKIN og dens tiårige udvikling, der blandt andet ledte til spinouts, internationale partnerskaber og til sidst fik sin naturlige afslutning og dermed gav plads til skabelsen af professor Nissens næste forskningscenter DANDRITE. 

”Spørg ikke hvad verden kan gøre for os, men hvad vi kan gøre for verden.” 

Poul Nissen

Professor, centerleder ved tidligere DG-grundforskningcenter PUMPKIN

 

Professor Nissen kom desuden ind på den ændrede kultur i rekrutteringsprocessen, der i høj grad bliver mere og mere international, hvilket dermed igen vendte snakken tilbage til dagens store nøgleord nemlig globalisering. Han afsluttede med at diskutere vigtigheden af at kunne bruge hinanden internationalt ved at anerkende fællesånden: 

”Spørg ikke hvad verden kan gøre for os, men hvad vi kan gøre for verden.” 

Ken Arnold, Wellcome og Medicinsk Museion. Foto: Danmarks Grundforskningsfond.
Ken Arnold, Wellcome og Medicinsk Museion. Foto: Danmarks Grundforskningsfond.

Det bragte dagens møde videre til den næste oplægsholder, professor Søren Brunak, der var centerleder ved det Center for Biologisk Sekvensanalyse (CBS) ved DTU, der var en del af fondens allerførste bevillingsrunde. Professor Brunaks oplæg handlede om vigtigheden i at pleje fremragende talent. Han spurgte retorisk, hvordan man plejer forskelligartet internationalt talent og folk med forskellige kompetencer, som han dertil besvarede ved at fortælle om, hvordan kulturen ændrede sig i centeret for at tilpasse sig det multinationale. Løsningen var at sætte de forskellige talenter sammen på kryds og tværs.  

Internationale trends, drivkrafter og implikationer 

Årsmødets anden session havde fokus på nationale såvel som internationale trends og tendenser. Sessionen blev igen indledt af DG’s bestyrelsesformand, professor Jens Kehlet Nørskov, der denne gang inviterede folk ind ude fra Danmarks Grundforskningsfond for at få et mere bredt og varietet perspektiv på dagens emne.  

Professor Ken Arnold fra Medical Museion og Wellcome var den første til at gå i talerstolen. Han snakkede om udviklingen i kulturen med et udgangspunkt i undersøgelser og statistikker fra rapporter. Undersøgelserne tegnede et negativt billede, hvor der var usikkerhed og pres blandt forskerne – især de yngre. 

”Så hvordan gentænker vi ideen om forskning? Det er jo netop op til os, hvor vi har mulighed for at genskabe det, som vi vil. Det første positive tegn er at anerkende, at tingene ikke er positive, og at organisationer som her og i London, der er involveret siger ’ja, der er ting, der skal ændres’. Dette er også et positivt tegn. Og jeg vil mene emnet om diversitet og inklusion er svært at undgå disse dage, og jeg tror, at organisationer tager denne ide om et behov for at skifte attitude meget seriøst.” 

Et perspektiv fra et dansk universitet 

Bestyrelsesformand Merete Eldrup fra Københavns Universitet tog talerstolen for at snakke fra et universitets perspektiv. Hun introducerede sig ved at påpege, hvordan hun adskilte sig med sin ikke akademiske karriere, der byder på et CV som blandt andet direktør hos Politikens Hus og administrerende direktør for TV2/Danmark.  

”Formålet for en bestyrelse er i mine øjne at overvåge operationen. Bestyrelsen skal aldrig gå ind og blande sig i akademiske uenigheder. Dette skal afgøres mellem ligestillede og er ikke noget bestyrelsen skal diskutere. Men omvendt er viden magt, og når vi er blevet gjort opmærksomme på en problematik, så skal vi tage stilling til den. ” 

Eldrup kaldte desuden hele debatten om forskningsfrihed for problematisk og gav udtryk for vigtigheden om at holde politikere på afstand: ”Jeg er bekymret for, at debatten om forskningsaktivisme skaber selvpålagt censur.” 

Dagens sidste gæstetaler var professor Frede Blaabjerg, der er bestyrelsesformand ved DFIR.  

Paneldiskussion til DG's årsmøde 2021.
Paneldiskussion til DG’s årsmøde 2021. Foto: Danmarks Grundforskningsfond

”Når vi snakker om kulturen i akademia, er der nogle fundamentale ting, som vi altid skal tænke på og sørge for er på et højt niveau. Hvis jeg ser på ændringerne over de sidste 30 år, så er det hele blevet meget større og meget mere internationalt, men der er også andre elementer i spil for eksempel åben data og åben adgang.” 

Professor Blaabjerg afsluttede oplægget med at komme ind på nogle tal, rapporter og statistikker, der belyser den skiftende kultur. Hertil konkluderede han, at der er diversitetsproblemer og udfordringer med tid. Samtidig bliver på vi den ene side mere og mere forbundet, men vi bliver også mere og mere fordelt over forskellige kontinenter.  

”Forskningen bliver mere og mere international, men er vi som et samfund klar til at blive mere internationale? Jeg mener, at vi altid skal udfordre os på at gøre det bedre, og vi må aldrig sige, at vi er tilfredse.”  

Dagen sluttede med en paneldebat med dagens oplægsholdere styret af Stinus Lindgreen. 

Du kan læse mere om årsmødet hos Science Report her 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev