Læs Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport 2021
DG’s årsrapport 2021 er nu offentliggjort, og du kan downloade den nederst på siden.
I rapporten kan du læse om:
- Fondens aktivitet og økonomi.
- Danmarks første nye pionercenter, der har fokus på kunstig intelligens, og som er ledet af Professor Serge Belongie.
- De nyudnævnte DNRF Chair bevillingsmodtagere, der skal styrke og berige danske forskningsmiljøer.
- Erfaringerne med Centers of Excellence, fondens centrale virkemiddel, der har dannet forbillede for mange andre fonde i og uden for Danmark.
- DG’s årlige fotokonkurrence.
Skaber grundforskningscentre samfundsværdi på kort sigt?
I 2021 er vi også udkommet med en helt ny publikation: Nysgerrighed beriger samfundet, der belyser, hvordan DG’s grundforskningscentre ikke kun på den lange, men også den korte bane, afføder et væld af effekter, som samfundet løbende nyder godt af. Det handler ikke kun om, hvordan centrene underviser, formidler og udvikler talenter, men også om, hvordan de fx rådgiver museer, opfinder nye behandlinger og finder på løsninger til den grønne omstilling. På den måde beriger de samfundet med en lang række aktiviteter, som ikke altid associeres med grundforskning.
Link til Nysgerrighed beriger samfundet (DG 2021).