Kort nyt fra Januar
PRIVACY afholder virtuel bog event, nyt studie fra PREDICT, Ny IDUN ph.d. sommerskole, CeMist forelæsning om plante mikroorganismer og DAWN finder metode til at undersøge fjerne sorte huller. Læs mere i DG’s Kort Nyt fra Januar her.
PRIVACY afholder virtuelt bog event
Den 3. februar 2022 afholder grundforskningscenteret Centre for Privacy Studies (PRIVACY) ved Københavns Universitet et virtuelt bogevent, hvor de lancerer deres nye bog ”Private/public in 18th-Century Scandinavia”, der handler om det private i offentligheden. Alle har mulighed for at registrere sig til eventet, der vil blive afholdt via Zoom.
Nyt studie fra PREDICT
Det nye danske studie “Risk of acute artierial events associated with treatment of inflammatory bowel diseases: a nationwide Danish cohort study” fra grundforskningscenteret Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT) ved Aalborg Universitet har undersøgt forholdet mellem inflammatoriske tarmsygdomme og behandlingerne ‘thiopurine’ og ’anti-TNF’. Studiet er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift BMJ Journals.
Læs den videnskabelige artikel i BMJ Journals her
Mere information om PREDICT her
Ny IDUN ph.d. sommerskole
Grundforskningscenteret IDUN ved DTU har arrangeret en ny sommerskole mellem den 15 og 26 august 2022 med kurserne ”Micro and Nano Sensors” og ”Drug Delivery” for ph.d. studerende. Her vil der bliver dykket ned i emner om nano og mikroteknologi samt label fri mikro og nano sensors, der begge er nogle nye og lovende teknologier. Det er på nuværende tidspunkt planlagt til at blive afholdt fysisk.
CeMist forelæsning om plante mikroorganismer
Den 24. februar 2022 afholder grundforskningscenteret Center for Microbial Secondary Metabolites (CeMist) ved DTU forelæsningen ”Back to the Roots- Search for the ’missing’ plant microbes’, hvor professor Jos Raaijmakers kommer og fortæller om hans forskningsprogram om plante mikroorganismer. Da Covid-19 restriktionerne ikke længere er gældende skal man registrere sig til eventet, som kun har plads til et begrænset antal.
Du kan læse mere om eventet og registrere dig hos DTU her
Mere information om CeMist her
DAWN finder metode til at undersøge fjerne sorte huller
Supertunge sorte huller i galaksernes centrer sluger gas, støv og stjerner omkring sig, og udstøder den overskydende energi i kraftige jets, som ses på tværs af hele universet. I et nyt studie fra grundforskningscenteret Cosmic Dawn Center (DAWN) ved Københavns Universitet og DTU har ph.d. studerende John Weaver fundet en metode til at studere selv de allerfjerneste sorte huller. Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Monthly Notices of The Royal Astronomical Society.
Læs den videnskabelige aritkel i Monthly Notices of The Royal Astronomical Society her