Et billede af menneskets smertefølende nerveceller vinder 2. pladsen i DG’s fotokonkurrence 2022
Vinderen af 2. pladsen i Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2022 viser et billede af menneskets smertefølende nerveceller. Billedet er taget i forbindelse med et nyt biomarkørstudie, der i fremtiden skal hjælpe kræftpatienter med deres vedvarende smerter og føleforstyrrelser fra kemoterapi.
Et netværk af grønne celler, der illustrerer en naturlig sammenhængskraft. Billedet har en vis tvetydighed, da man får en følelse af energi og liv, selvom baggrunden bag billedet er forbundet med smerte. Vinderen af 2. pladsen i Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2022 viser et billede af menneskets smertefølende nerveceller. Billedet er taget af Christina Mortensen, som er ph.d.-studerende ved Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin på Syddansk Universitet. Hun har taget billedet i forbindelse med et nyt biomarkørstudie, der i fremtiden skal hjælpe kræftpatienter med deres vedvarende smerter og føleforstyrrelser fra kemoterapi. Biomarkørstudiet er støttet af Kræftens Bekæmpelse.
”Billedet viser de smertefølende nerveceller, som normalt findes i huden og hver dag opfanger smerte, varme, kulde og berøring. I vores laboratorie har vi udviklet disse smertefølende nerveceller fra humane stamceller. De mange nerveceller er forbundet med et komplekst netværk, som er visualiseret med den grønne farve,” fortæller Christina Mortensen.
Et lovende resultat
Behandling med visse former for kemoterapi er forbundet med smertefulde hudbivirkninger, der forringer patienternes livskvalitet og behandlingsforløb. De smertefulde hudbivirkninger er et stigende problem, da flere patienter overlever kræft og lever med kemoterapiens senfølger. Det er derfor vigtigt, at man fokuserer på at forebygge smertefulde hudbivirkninger efter behandling med kemoterapi. Et nyt studie har opdaget en ny biomarkør, som skal kunne hjælpe med dette problem i fremtiden.
”Billedet er en del af et biomarkørstudie, som vi næsten er i mål med. Billedet viser raske nerveceller, der ikke er blevet behandlet med kemoterapi. Dette billede fungerer som en kontrol, som vi bruger til at vurdere, hvor meget skade kemoterapien forårsager,” fortæller Christina Mortensen.
Nervecellerne bliver altså med andre ord beskadigede og ser anderledes ud.
”Med dette billede viser vi, at biomarkøren er højt udtrykt i smertefølende nerveceller. Vi startede med at dyrke cellerne i en petriskål og dryppede kemoterapi på dem for at se, hvordan de reagerede. Vi opsamlede det vækstmedie, som cellerne var i og her kunne vi måle, hvor meget biomarkør, cellerne havde frigivet. Vi observerede, at jo mere kemoterapi, vi dryppede på cellerne, jo mere af biomarkøren udskilte cellerne. Det var et meget lovende resultat.”
En ny metode
Christina Mortensen tog billedet, da de var i gang med at udvikle nye metoder. Da hun tog billedet, blev hun forbløffet over, hvor smukt det så ud visuelt. Det grønne netværk af celler, som ses på billedet, hjælper dem med at se, hvordan forskellige patienter reagerer på kemoterapi.
”Når patienter bliver behandlet med kemoterapi, så er det primært skader på de smertefølende nerveceller, der giver anledning til smerter og føleforstyrrelser. I mit projekt anvender vi ”nye” stamceller, som kan udvikle sig til næsten alle celletyper i kroppen. Det, vi gør i laboratoriet, er at skubbe stamcellerne i en retning, hvor de bliver til de her smertefølende nerveceller,” fortæller Christina Mortensen.
De smertefølende nerveceller på billedet har gennemgået en proces, der kaldes for immunfarvning, hvor der er blevet tilsat antistoffer til cellerne, hvorefter der tages et billede ved hjælp af et fluorescensmikroskop. Det mærkede antistof lyser derefter op og visualiserer de smertefølende nerveceller og deres komplekse netværk.
”Metoden, som er brugt på billedet, er ikke helt simpel, og den efterfølgende analyse er kompleks. Vi har derfor ledt efter en mere objektiv måde at gøre det på. Fundet af denne nye biomarkør vil gøre det lettere at forske i smertefulde hudbivirkninger i vores celler fremover”
Forebyggelse af vedvarende smerter og føleforstyrrelser
Mens forskningsgruppen bevægede i den rigtige retning med cellestudierne, var de fra starten af interesseret i at underbygge og bekræfte deres fund ved at arbejde med kliniske data. Dette blev muligt gennem et samarbejde med Sygehus Lillebælt.
”I vores forskningsgruppe fokuserer vi meget på at arbejde translationelt. Det vil sige, at vi gerne vil kombinere vores fund i laboratoriet med kliniske data. Derfor har vi etableret et samarbejde med klinisk professor og overlæge, Karina Dahl Steffensen, ved Onkologisk afdeling på Sygehus Lillebælt. Vi har her undersøgt potentialet af biomarkøren i blodprøver fra patienter med ovariekræft, der bliver behandlet med det kemoterapeutiske lægemiddel, paclitaxel. Det ser ud til, at vi tidligt kan forudsige hvilke patienter, der har risiko for at udvikle svære nerveskader og vedvarende smerter.”
Forskningsgruppen er på nuværende tidspunkt også i gang med at bekræfte om biomarkøren kan bruges til børn med leukæmi, der bliver behandlet med vincristin sammen med Kjeld Schmiegelow og René Mathiasen ved Børneonkologisk afdeling, Rigshospitalet.
”Det er vigtigt, at de fund, man gør sig i laboratoriet, også bliver bekræftet i patienterne. På den måde bekræfter vi relevansen af vores forskning.”
Ideen og håbet for hele arbejdet er at kunne forebygge, at kræftpatienter får smertefulde hudbivirkninger efter behandling med kemoterapi. Når biomarkøren er valideret i flere studier, vil man kunne bruge den til at diagnosticere og monitorere patienternes tilstand over tid.
”Biomarkøren vil i fremtiden kunne guide den kliniske beslutningsproces og hjælpe med at målrette behandlingen med kemoterapi til den enkelte patient,” afslutter Christina Mortensen.
Det videnskabelige studie med biomarkøren er stadig undervejs og har derfor endnu ikke en udgivelsesdato.