KONKURRENCEN ER LUKKET
Danmarks Grundforskningsfond inviterer for sjette år i træk det danske forskningsmiljø til at indsende de bedste forskningsbilleder til vores Fotokonkurrence 2023. Du kan sende dit bidrag frem til den 1. februar 2023 kl. 12. Vi opfordrer alle på tværs af alle forskningsfelter til at deltage.
Forskning skaber hver dag ny viden og udvikler verden omkring os, og i Danmarks Grundforskningsfond ønsker vi at udbrede historierne om jeres videnskabelige fremskridt og opdagelser. Det kan vi blandt andet gøre med fotos, der vækker en umiddelbar fascination og nysgerrighed.
Derfor inviterer vi nu for sjette år i træk forskere fra alle danske forskningsfelter til at indsende de bedste af jeres forskningsbilleder til vores konkurrence og derved bidrage til videnskabelig formidling rettet mod et bredere publikum.
Vinderne bliver udvalgt af et panel sammensat af Danmarks Grundforskningsfond. Panelet udvælger derudover 10 billeder, som har gjort særligt indtryk.
Vi opfordrer personer fra alle forskningsfelter til at deltage i konkurrencen. Dit foto skal frembringe følelser, nysgerrighed og undren. Samtidigt skal billedet beskrive en videnskabelig proces, eller vise et objekt relateret til forskningen.
Nedenfor kan du læse mere om vilkårene for deltagelse: