DG’s Fotokonkurrence 2020
DG’s Fotokonkurrence 2020
I 2018 lancerede Danmarks Grundforskningsfond en fotokonkurrence med stor succes. Igen i år har danske forskere dystet om det bedste foto fra videnskabens verden. Herunder kan du se årets vinderbilleder og klikke dig videre til interviews med forskerne bag. Se også flere af de andre flotte indsendte fotos.
Via fascination og æstetik har billeder evnen til at åbne op for forskningens verden på indbydende og overraskende vis. Danmarks Grundforskningsfond ønsker at udbrede, hvordan videnskabelige fremskridt hver dag skaber ny viden og udvikler verden omkring os. Derfor har fonden for tredje år i træk lanceret en fotokonkurrence baseret på fotografiets potentiale som dokumentation og kommunikation af forskning.
Herunder kan du se årets vinderbilleder og klikke dig videre til interviews med vinderne, som fortæller om den fascinerende forskning bag billederne. Du kan også se en række fotos fra årets konkurrence.
Bedømmelseskriterierne:
- I hvilken grad vækker fotografiet følelser hos publikum
- I hvilken grad fungerer fotografiet som visuel indgang til historien bag et specifikt forskningsresultat
- Fotografiets æstetiske kvalitet
Bedømmelsespanelet:
- Christine Buhl Andersen, Formand, Ny Carlsberg Fondet
- Louise Wolthers, Forskningsansvarlig/kurator, Hasselbladstiftelsen
- Minik Rosing, Professor Statens Naturhistoriske Museum, næstformand i DG’s bestyrelse og medlem Louisianas bestyrelse
Førstepladsen: Ung Pighvarre, Mads Christoffersen, specialkonsulent, DTU AQUA, Danmarks Tekniske Universitet
Panelets bedømmelse:
Den lille pighvar i hånden udtrykker en grundlæggende menneskelig omsorg for vore medskabninger. Billedet adresserer dermed et vigtigt emne i en tid, hvor Jordens biologiske mangfoldighed er truet. Det repræsenter således det bagvedliggende forskningsprojekt på en empatisk og samtidig æstetisk engagerende måde.
Læs interview med Mads Christoffersen om forskningen bag fotoet her
Andenpladsen: Skeletteret mus, Patricia Petersen, staff scientist, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet
Panelets bedømmelse:
- Billedet af den skeletterede mus er særdeles velkomponeret og har en fascinerede detaljerigdom. I al sin enkelhed fanger rygsøjlen og halens cirkelsag beskuerens opmærksomhed. Den lille mus bider næsten sig selv i halen, som et arketypisk billede på naturens kredsløb.
Læs interviewet med Patricia Petersen om forskningen bag billedet her
Tredjepladsen: Øjet af en antarktisk isfisk, Henrik Lauridsen, adjunkt, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og lektor Jesper Skovhus Thomsen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.
Panelets bedømmelse:
Scanningen af Isfiskeøjet skaber en rumlighed med en høj grad af materialitet og struktur. Billedet er på en gang dekorativt og mættet med videnskabelig information. De iturevne strukturer antyder øjets sarthed, mens den røde cirkel tilføjer billedet mystik.
Læs interviewet med Henrik Lauridsen om forskningen bag billedet her
Syv fotos udvalgt af Dommerpanelet
Dommerpanelet har derudover fremhævet syv andre fotos, som ifølge panelet alle i forskelligt omfang lever flot op til konkurrencens kriterier. Se de udvalgte billeder i galleriet herunder.
Galleri med udvalgte fotos indsendt til DG's Fotokonkurrence 2020
Læs om dækningen af konkurrencen i medierne herunder: