DG’s 11. DNRF Chair bevilling støtter forskning i samspillet mellem immunceller og kræft
Ana Cvejic, professor ved Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) KU, er blevet tildelt DG’s Chair Grant på 10 mio. kr. for at forske i samspillet mellem immun- og tumorceller.
Normalt fokuserer Ana Cvejic på blodstamceller, men med et DNRF Chair Grant får hun nu mulighed for at udvide sit forskningsområde:
– Denne pris vil give mig mulighed for at gå ud over mine nuværende forskningsaktiviteter og undersøge, hvordan tumormikromiljøet ændrer immuncellernes adfærd. Jeg vil gerne forstå, hvordan tumorceller “omprogrammerer” immunceller for at fremme deres vækst og spredning i stedet for at angribe tumoren og dræbe den, forklarer hun.
Cvejic tilføjer, at hun håber, hendes forskning vil bidrage til at fremme vores forståelse af menneskers sundhed og sygdom:
– Videnskabsfeltet er stort, og nogle gange, når jeg læser om andres arbejde, får jeg nye ideer, som inspirerer mig til at bevæge mig væk fra min komfortzone og prøve noget nyt og udfordrende.
Læs hele nyheden her (på engelsk)
DNRF Chair har fokus på at styrke de danske forskningsmiljøer ved at samle både internationale og danske topforskere i Danmark. Med bevillingen til Syddansk Universitet er det 10. gang, fonden uddeler virkemidlet.