30. november 2021

CEH undersøger hvordan tarmen hos dyr påvirkes under fangenskab

Hvad sker der med dyrs tarme, når de bliver revet ud af deres naturlige miljø og sat i fangenskab? Det har forskere fra grundforskningscenteret Center for Evolutionary Hologenomics (CEH) ved Københavns Universitet undersøgt nærmere, da de sammenlignede tarm-mikrobiomer fra vilde dyre med dyr i fangeskab. Resultaterne om tarmens mikrobiomer varierede, hvilket gjorde det tydeligt, at der endnu ikke findes noget simpelt svar. Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science Reports.

Figur fra studiet, hvor den lilla tone repræsenterer dyr fra fangeskab, mens de pink toner repræsenter vilde dyr. Foto: Lektor Antton Alberdi.
Figur fra studiet, hvor den lilla tone repræsenterer dyr fra fangeskab, mens de pink toner repræsenter vilde dyr. Foto: Lektor Antton Alberdi.

Hvilke forandringer gennemgår tarmen, når et dyr går fra at være vildt til fanget? Det er et af de spørgsmål, som et hold af forskere fra grundforskningscenteret (CEH) ved Københavns Universitet har forsøgt at besvare i et nyt studie, der for nylig blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science Reports. I et forsøg på at besvare spørgsmålet, sammenlignede forskerne såkaldte mikrobiomer i tarmen hos henholdsvis vilde dyr og dyr i fangenskab.  Her viste det sig, at mens der er en forskel i tarmens mikrobiomer, så er forandringerne forskellige fremfor ens. Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science Reports.

”Indtil videre er der ikke nogen systemisk meta-analyse, der forklarer, hvorvidt fangenskab fremkalder forandringer i samfundet i tarmens mikrobiom i dyr, der er kun en kollektion af dusiner af publikationer med forskellige forskningsdesign og retninger. I dette studie er vi har vi gennemgået 200 publikationer og har re-analyseret den data, der var til rådighed, for at se, om der var en overordnet mikrobiom-variation i mønstrene,” fortæller lektor Antton Alberdi fra CEH, der er førsteforfatter på studiet. Udover Alberdi er forskningsassistent Garazi Martin Bideguren og adjunkt Ostaizka Aizpurua fra CEH medforfattere også en del af studiet.

Ingen simple svar

Da resultaterne om kompositionen af tarmens mikrobiomer var så varierede, fandt forskerne ikke frem til nogen klare eller simple svar endnu. Der var ganske overraskende en stor tilstedeværelse af menneskelige mikroorganismer i de fangede dyr, men det var dog ikke til at sige, hvorvidt disse organismer skubbede de tidligere vilde mikroorganismer ud eller blot udfyldte tomrummet, som var blevet efterladt.

”På den ene side indikerer vores studie, at der ikke er nogen grundregel, som kan blive brugt til at forudsige, hvad der vil ske med de fangede dyrs mikrobiomer. Det viser tydeligt, at mikrobiomens diversitet som regel falder, men efter noget tid, så kan de komme sig helt eller endda overgå de vilde dyr. På den anden side komplicerer den manglende relevante meta-data det, når man ikke kan associere observerede mønstre med andre egenskaber som for eksempel diet, miljø eller brugen af medicin, som ellers kunne bidrage til at øge vores forståelse af, hvorfor mikrobiom-samfund ændrer sig i én retning eller en anden,” fortæller lektor Alberdi.

Studiet konkluderede, at indtil man kan systematisere dataene bedre, skal det tilgængelige data bruges med en vis forsigtighed, når man forsøger at besvare evolutionsspørgsmål i forhold til vilde organismer.

Du kan læse den videnskabelige artikel i Scientific Reports her

Mere information om studiet hos Københavns Universitet her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev