Billedet af en radio fotograferet med et engangskamera i Zimbabwe vinder 1. pladsen i DG’s Fotokonkurrence 2021
Vinderen af 1. pladsen i Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2021 viser billedet af en antenneradio placeret på jorden foran fundamentet til et lerhus i Zimbabwe. Billedet, der er fotograferet med et engangskamera, er taget af en ung mand, der kalder sig selv for Knowledge, og indgik som en besvarelse på mulige løsningsmodeller for forebyggelsen af HIV blandt unge i Zimbabwe.
En mørkerød antenneradio placeret på en ligeså rødlig jord et udefinerbart sted udenfor. Fotografiets rå og halvslørede udtryk får det til at virke som om radioens lydbølger og frekvens vibrerer hele vejen ud gennem billedet. Vinderen af 1. pladsen i Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2021 viser billedet af en lille antenneradio placeret på jorden foran fundamentet til et lerhus i Zimbabwe. Billedet, der er fotograferet med et engangskamera, er taget af en ung mand, der kalder sig selv for Knowledge, og indgik i et stort interventionsstudie fra Københavns Universitet, Imperial College London og London School of Economics, som en besvarelse på mulige løsningsmodeller for forebyggelsen af HIV blandt unge i Zimbabwe.
”I bund og grund har vi nu teknologierne og den viden, der skal til for, at HIV-epidemien kan blive slået fuldstændig ned. Men HIV er stadig et stort problem i Zimbabwe, især blandt nogle grupper af unge. For selvom der findes en masse forskellige HIV-prævention og HIV-forebyggelsesteknologier, så bliver de lokaliseret og placeret i nogle virkeligheder, som gør, at det kan være utroligt svært for folk at gøre brug af alle disse teknologier, som nu er gjort tilgængelige for dem. Så i praksis ser vi faktisk en helt anden historie”, fortæller Morten Skovdal, der er social- og sundhedspsykolog og lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Viden er ikke altid nok
I 80’erne og 90’erne, var kondomet som udgangspunkt den eneste forebyggelsesteknologi til rådighed de fleste steder i verden. Siden er der blevet udviklet en masse andre og nye forebyggelsesteknologier, men alligevel ser man, at HIV-tilfælde blandt unge er opadgående i 50 lande verden rundt, herunder i afrikanske lande syd for Sahara – og her især blandt unge kvinder.
”Selvom det naturligvis er en trist historie, er det alligevel spændende for mig at prøve at forstå, at til trods for, at vi har alle disse biomedicinske løsninger, så sker der noget i praksis der gør, at de løsninger bare ikke bliver brugt som vi forventede”, fortæller Skovdal.
En af grundene til, at mange unge i Zimbabwe ikke benytter sig af de forebyggelsesteknologier, der stilles til rådighed, skyldes ifølge Skovdal, at der hersker et enormt socialt stigma, som forbindes med at gøre brug af teknologierne både i lokalsamfundet generelt, men også indbyrdes blandt de unge.
”Der eksisterer så mange kulturelle, religiøse, sociale og relationelle forhold og barrierer, der gør det nærmest umuligt for nogle af de unge at gøre brug af teknologierne selv hvis folk som individer har både viden og de økonomiske forhold til at få adgang til dem. Og det er der, hvor vores udfordring står”, fortæller Skovdal.
Med en bevilling fra National Institute of Health i USA, begyndte Morten Skovdal og forskerkollegaer fra England derfor interventionsstudiet i Zimbabwe i 2018 med henblik på at teste forskellige løsningsmodeller for at fremme de unges brug af forebyggelsesteknologierne.
Studiet fokuserede på to teknologier, nemlig mandlig omskæring samt pillen PrEP og blev delt op i to tilgange: adfærdsøkonomi som den ene og community psykologi, som den anden, og som Morten Skovdal stod for. Hvor adfærdsøkonomien handlede om at tackle den manglende oplysning og indsigt i de unges risikoadfærd, handlede Skovdals intervention om at få de unge til at udvikle løsningsmodeller til at udfordre nogle af de sociale barrierer gennem en proces kaldet ’Community Conversations’.
”Hele pointen med studiet har været at teste om de her adfærdsøkonomi-interventioner i sig selv kan have indflydelse på unges brug af teknologier, eller om de i samarbejde med community psykologi-aktiviteter, på en eller anden måde gør, at der er et større optag af unge, der gør brug af teknologierne. Så med andre ord er det en test af forskellige interventioner og hvilke, der fungerer bedst”, forklarer Morten Skovdal.
Lille radio med stor effekt
Fotografiet af den lille røde antenneradio blev taget med et engangskamera i studiets indledende fase, og var en af de unges besvarelser på en mulig løsningsmodel i relation til mandlig omskæring. Fotografen kalder sig selv for Knowledge, og var én ud af ti mænd, der sammen med ti kvinder tog billeder af hvad der ifølge dem har indflydelse på deres egen risikoadfærd, hvad situationen er omkring HIV i deres lokale netværk og kom med forslag til løsninger for at overkomme nogle af de udfordringer, de står overfor.
”Ligeså snart de unge får et kamera i hånden og får mulighed for at gå ud og gøre noget lokalt, så får de en mere kritisk forståelse af den her problematik igennem nogle lokale dynamikker og processer. De lærer om deres egen kontekst på en helt anden måde ved at tage billeder, der er så stedliggjorte og lokale”, forklarer Morten Skovdal og tilføjer:
”Knowledge havde et æstetisk flot billede, men samtidig gav det udtryk for en løsning på problemet i stedet for kun at være problemfokuseret. Han havde med andre ord valgt en mere løsningsorienteret tilgang til sine billeder og det synes jeg på mange måder var meget smukt.”
I Zimbabwe er radioen stadigvæk en primær form for kommunikation, der samtidig symboliserer en troværdighed af sundhedsinformation samt hvilken indflydelse det har på hvordan man agerer rent sundhedsmæssigt ud fra den information.
Men pointen er ifølge Skovdal ikke, at man blot skal generere flere radiokampagner for at komme den manglende brug af HIV-forebyggelsesteknologier til livs. Pointen er snarere, at den lokale radio har en helt særlig gennemslagskraft, fordi det er en platform, hvor lytterne har stor tillid til det der bliver kommunikeret på grund af det lokale. De lokale radiostationer er nemlig samlingspunkt for samtale. Dét gør, at de beskeder og budskaber, der sendes i radioen, kan blive diskuteret og forhandlet lokalt, skabe en grobund for en debat, og derigennem være med til at udfordre de sociale normer, der er en del af årsagen til, at forebyggelsesteknologierne ikke tages i brug.
”Indbyggerne i Zimbabwe, og generelt i Afrika, lytter meget til nogle helt lokale radiostationer, som taler lokale sprog, som interviewer lokale folk og rollemodeller og det gør, at der skabes en tillid til lytterne. Mange steder i Afrika er der nemlig generelt meget skepsis, og der bliver de lokale programmer særligt vigtige, fordi det bliver en måde for de unge og for de lokale at filtrere i alt det der sker og på en måde så stoler de mere på det der bliver sagt i de lokale radiostationer, fordi det har en anden gennemslagskraft end det der kommer et andet eller fjernt sted fra”, forklarer Skovdal.
Et højaktuelt forskningsfelt
Med studiet tester Morten Skovdal og resten af forskerholdet altså forskellige adfærdsinterventioner, men det handler ifølge ham ikke kun om at nå ud til individer. For Skovdal skal studiet af sundhedskommunikation og individer altid gå hånd i hånd med interventioner, som adresserer sociale, kulturelle barrierer og strukturelle institutioner og se nærmere på, hvordan de influerer folks måde at agere på.
”Folk agerer jo ikke sådan, at så snart de modtager information, så er de automatisk i stand til at agere ud fra den viden. De indgår i et meget komplekst socialt, politisk, kulturelt og økonomisk miljø, som gør at deres handlemuligheder er styrede eller begrænsede af det der omringer dem. Og her prøver vores studie at åbne op for vigtigheden af at vise, at hvis man tager de sociale kulturelle strukturer til efterretning og involverer dem i konkrete interventioner, så opnår du faktisk større virkning og effekt end hvis ikke du implementerer dem,” fortæller Skovdal.
Selvom studiets undersøgelse fokuserer på adfærdsinterventioner og hvilke af dem man kan implementere for at ændre adfærd i forhold til HIV-epidemien blandt unge i Zimbabwe, rummer studiet samtidig et mere overordnet og globalt sundhedsaspekt, der rækker langt udover Zimbabwes landegrænser.
”Vi startede i 2018, og vi har altid arbejdet med HIV og aids, og relevansen af det her studie er jo ikke blevet mindre, særligt nu i lyset af covid-19. Vi kan jo risikere at folk enten ikke bruger deres masker, ikke holder to meters afstand eller ikke vil tage vaccinen. Vi kommer til at kunne stå i nogle situationer på et tidspunkt, hvor folk ikke efterlever en adfærd, og som vi ved kan have folkesundhedsmæssige komplikationer. Og hvordan kommunikerer man så med folk? Det er lidt den samme situation vi står over for i Zimbabwe, bare med en anden infektionssygdom,” afslutter Skovdal.
Studiet, der er et samarbejde mellem forskningsorganisationen Biomedical Research and Training Institute i Zimbabwe, Københavns Universitet, London School of Economics og Imperial College London er fortsat et aktivt studie og kører frem til 2023.
Du kan læse mere om vinderbilledet og resten af DG’s Fotokonkurrence 2021 her