ATLAS-forskning giver hidtil uset indblik i dannelsen af arvæv i leveren
I dag findes ingen effektiv behandling mod betændelse og arvæv i leveren, som i værste tilfælde kan føre til skrumpelever og leverkræft. Et hold forskere fra grundforskningscenteret ATLAS ved Syddansk Universitet har nu fået et hidtil uset indblik i processen bag udviklingen fra en sund lever til en betændt lever med arvæv. Den nye viden er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Hepatology og kan i fremtiden føre til bedre diagnostik og behandling af leversygdomme.
Det ofte oversete organ, leveren, er nok en af menneskekroppens mest hårdtarbejdende organer. Den sørger for en lang række vigtige funktioner, herunder at styre fordøjelsen, regulere sukkerstofskiftet, kontrollere immunforsvaret og afgifte alkohol. Leveren er dermed et standhaftigt organ, som mennesket ikke kan leve uden, og hvis den er beskadiget, kan det føre til betændelse og arvævsdannelse også kendt som leverfibrose.
Der findes imidlertid ingen effektiv behandling mod leverbetændelse og leverfibrose i dag, selvom det er udbredt over hele verden, og i værste tilfælde kan udvikle sig til skrumpelever og leverkræft. Et hold forskere fra DG’s Center for Functional Genomics and Tissue Plasticity (ATLAS) ved Syddansk Universitet (SDU) har nu fået et hidtil uset indblik i de cellulære processer, som foregår, når en rask lever udvikles til en lever med betændelse eller arvæv. Studiet er foretaget på mus, men forskerne fra ATLAS finder, at resultaterne også kan overføres til mennesket.
”I musene fandt vi nogle nøglegener, der helt præcist følger udviklingen af fibrose, og disse gener har nu også vist sig at være gode diagnostiske markører for fibrose i mennesker,” fortæller Kim Ravnskjær, som er lektor ved ATLAS og sidsteforfatter på studiet.
Resultaterne er fremkommet på baggrund af mikroskopi-undersøgelser med meget høj detaljegrad af leverbiopsier, som forskerne har taget både før og halvandet år efter operationen af musene. Dette gjorde de med henblik på at kunne se, hvilke typer af leverceller og gener, der ændrede sig, samt hvordan den cellulære proces foregik i detaljer.
”På sigt vil det selvfølgelig være mere interessant, hvis man kan bruge markørerne i en blodprøve, så man kan opdage fibrose tidligere og mere effektivt end i dag,” siger Ravnskjær.
Læs mere om studiet fra ATLAS i en pressemeddelelse fra SDU her