Arkæologisk højteknologi kortlægger skjulte forhistoriske bysamfund

08. juni 2018

Centerleder Rubina Raja fra Center for Urbane Netværksudviklinger (UrbNet) har i samarbejde med kolleger fra det Dansk-Tyske forskerteam Northwest Quarter Project rekonstrueret forhistoriske bysamfund ved hjælp af blandt andet luftfotos og 3D-laserscanninger. 

Luftfotos fra henholdsvis 1953 og 2015 viser tydeligt en hastig byudvikling i Jerash. (Foto: PNAS)

I den berømte Dekapolis-by Jerash i Jordan, har professor Rubina Raja, der er centerleder ved Center for Urbane Netværksudviklinger (UrbNet) ved Aarhus Universitet, sammen med kollegaer fra det Dansk-Tyske forskerteam Northwest Quarter Project, kortlagt gemte forhistoriske bysamfund ved hjælp af nye høj-teknologiske metoder. Den nye metode betyder, at forskergruppen har kunnet kortlægge landskaber og arkæologiske og ikke-arkæologiske artefakter med en hidtil uset nøjagtighed og præcision.

Det nye ved Rubina Raja og forskerteamets metode er, at den integrerer historiske luftfotos fra fotos fra første verdenskrig med nyere luftfotos og moderne teknologier såsom 3D-laserscanninger. Når dette sammenholdes med arkæologiske fund og historiske afbildninger har forskerne kunnet skrue tiden tilbage og skabe en detaljeret rekonstruktion af landskabet og den forhistoriske by Jerash. Gennem den ikke-invasive forskningsmetode, kan forskerne dokumentere arkæologiske artefakter, som ikke længere er synlige grundet efterfølgende byudvikling og urbanisering.

Det har resulteret i, at forskerne har identificeret hidtil ukendte infrastrukturer – herunder akvædukter, kanaler, vandkilder og cisterner. Dette har de sammenlignet med byens nuværende vandforsyningsområder, hvilket blandt andet har vist, indikationer på, at vandforvaltningen i Jerash gennem tiden har gennemgået enorme forandringer: Dels som følge af ændrede bosættelsesmønstre, samt måder af forvalte oplandet på af datidens indbyggere, dels på grund af klimatiske faktorer. Disse ændringer tilskrives ofte det 8. århundrede (e.Kr.) men ifølge forskergruppens data, var forandringerne allerede undervejs flere århundrede tidligere end hidtil antaget.

Læs forskningsartiklen i tidsskriftet PNAS her.

Læs videre om UrbNet og deres forskning hos Sciencenordic her.

Yderligere information kan findes hos Videnskab.dk her.

Kort om Jerash
Jerash var en indflydelsesrig by i det daværende Byzantinske Rige, som husede monumenter og strukturer, der vidner om et levende byliv. Den forhistoriske by dækkede et areal på omtrent 90 hektar omgivet af mere end 4 kilometer bymur. I år 749 blev byen tilintetgjort af et voldsomt jordskælv og arkæologiske rigdomme gik tabt. Efter jordskælvet svandt livet i byen ind, og først i den tidlige islamiske periode omkring det 12. århundrede, bosatte man sig atter i byen.

Siden de første store udgravninger i Jerash fra 1920’er- og 30’erne, er byen af flere omgange blevet udforsket og studeret, men store dele af byen er stadig arkæologisk uudforsket. Forskerne arbejder imod uret, da byen er truet af destruering grundet den moderne udvikling omkring lokationen.