12. maj 2023

Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport 2022

DG’s årsrapport 2022 er nu offentliggjort, og du kan downloade den nederst på siden.

I rapporten kan du læse om DG’s aktiviteter og økonomi, og du kan blandt andet finde:

  1. De største nyheder fra fonden i 2022 (se uddrag nedenfor).
  2. Omtale af de 11 nye Centers of Excellence.
  3. Omtale af vores to nye pionercentre med fokus på grøn omstilling inden for landbrug og power-to-X.
  4. Nye Chair-bevillinger, der skal tiltrække talenter fra udlandet.
  5. Den årlige DG fotokonkurrence.

Nobelpris til tidligere centerleder Morten Meldal (oktober 2022)

Morten Meldal havde været centerleder for DG’s Center for Solid-phase Organic Combinatorial Chemistry (SPOCC) i fem år, da han udgav den artikel, som han 20 år senere modtog Nobelprisen for.

Efter offentliggørelsen af Nobelprisen påpegede Meldal, at “den frihed, der følger med DG-bevillingerne, var afgørende for, at vi kunne følge det spor, der i sidste ende førte til klikreaktionen.”

 NATO Quantum Technology Center (april 2022)

I april 2022 blev det offentliggjort, at Danmark havde vundet sit bud på et NATO-center for kvanteteknologi, og at centeret skulle placeres på Niels Bohr Institutet. Danmark har gennem de seneste mange år opbygget en meget stærk kapacitet, når det gælder forskning og innovation inden for kvantevidenskab, og en stor stor del har været i form af DG Centers of Excellence: Siden 2009 har DG uddelt bevillinger til fem kernekvantecentre og flere andre centre, der også forsker i kvantevidenskab, med en samlet bevilling på over 400 mio. DKK.

 

Download Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport 2022 her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev