DNRF Chair: Professor Anders Johansen

Anders Johansens forskning fokuserer på at forstå, hvordan den store mangfoldighed af planeter, der kredser om solen og andre stjerner, dannes  – lige fra små stenverdener som Jorden, til super-jorder med tætte gasatmosfærer og tunge gaskæmper.

Som DNRF Chair vil Anders Johansen undersøge, hvordan jordlignende planeter, der dannes hurtigt ved småstensindfangning, opvarmes og differentieres under deres vækst, hvad sammensætningen er af ​​den første udgassede atmosfære, og hvad betingelserne er for livets oprindelse på overfladen. Sådanne spørgsmål driver de nuværende investeringer i at bygge teleskoper til at kunne finde og karakterisere beboelige planeter omkring andre stjerner. Anders Johansen vil som DNRF Chair for første gang forbinde planetdannelsesmodeller med sammensætningen af ​​den første atmosfære.

Planeter dannes i protoplanetære skiver omkring unge stjerner, når støv og ispartikler støder sammen og først danner småsten af millimeter/centimeter størrelser. I det næste trin dannes ​​kilometerstore planetesimaler, der er som asteroider. I det klassiske billede af planetdannelse støder disse planetesimaler sammen og opbygger planeterne. Men denne proces er for langsom til at konkurrere med udtømningen af den protoplanetære skive ned på stjernen, som sker på en tidsskala på et par millioner år. Teorien om småstensindfangning (pebble accretion) blev udviklet af Anders Johansen og hans gruppe for at forklare, hvordan planeter kan vokse på en kort tidsskala. Planeter vokser meget hurtigere ved indfangning af småsten end ved at tiltrække store planetesimaler, så super-jorder og gaskæmper kan dannes inden for den protoplanetære skives levetid. En konsekvens heraf er, at småstensindfangning også må have spillet en vigtig rolle for dannelsen af stenplaneter som Jorden.