1. marts 2021

Kort Nyt fra Februar

Et nyt studie om afgørelsesmønstre mellem domstole fra iCourts, professor Rita Felski er udpeget til det prestigefyldte ”Clark Lectures”, CEBI undersøger problemer med selvkontrol, et studie fra CNG om kvante-udsendere i Sciences Advances, CCQ eksperimenterer med såkaldte kvasipartikler,tre forskere fra CML bidrager til antologi, DAWN reviderer tidligere teori og PERSIMUNE er klar med et nyt online event. Læs mere i DG’s Kort Nyt fra Februar her.

Nyt studie om afgørelsesmønstre mellem domstole fra iCourts

Et nyt studie fra grundforskningscenteret iCourts ved Københavns Universitet bruger videnskabelige netværksmetoder til at analysere afgørelsesmønstre mellem domstole. Professor Henrik Palmer Olsen har med fire andre forskere, der alle har forskellige baggrunde i computervidenskab, datavidenskab og matematik, arbejdet på kryds og tværs i felterne for at udarbejde studiet. Studiet ”Emergence of network effects and predictability in judicial system” er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific reports.

Læs mere om studiet hos Københavns Universitet her

Læs den videnskabelige artikel i Scientific reports her

Professor Rita Felski er udpeget til det prestigefyldte ”Clark Lectures”

Professor Rita Felski, er blevet udpeget til at give et af dette års prestigefyldte ”Clark Lectures” på Trinity College i Cambridge. Professor Felski’s forelæsning “Remix: On Literature and Theory” var det første i rækken af i alt fire Clark Lectures og blev afholdt virtuelt d. 18. februar 2021, mens de øvrige tre vil blive afholdt i marts. Samtlige fire forelæsninger omhandler engelsk litteratur og er åbent for alle via Zoom. Professor Felski har et af DG’s Niels Bohr Professorater og er blandt andet aktuel med forskningsprojektet Uses of Literature ved SDU.

Du kan se professor Felskis virtuelle forelæsning på youtube her

Læs mere om professor Rita Felski og Clark Lectures her

Mere information om Niels Bohr Professoratet til professor Rita Felski her  

Nyt studie fra CEBI undersøger problemer med selvkontrol

Et nyt studie med deltagelse af adjunkt Patrick Moran fra grundforskningscenteret CEBI ved Københavns Universitet har undersøgt, hvilken selvkontrol der kræves i mennesker, når det kommer til at skulle spare på penge i husholdningen. I studiet blev der blandt andet undersøgt, hvilken rolle generelle fristelser havde, når det kom til pensioner, kreditkort og andre finansielle faktorer. Studiet ”Estimating tempation and commitment over the life cyle” er udgivet i det videnskabelige tidsskrift International Economic Review.

Du kan læse mere om studiet hos Københavns Universitet her

Læs den videnskabelige artikel i International Economic Review her

Nyt studie fra CNG om kvante-udsendere i Sciences Advances

Et nyt studie fra grundforskningscenteret CNG ved DTU har undersøgt fremstillingen af såkaldte kvante-udsendere på todimensionale materialer med henblik på fremtidige kvante-applikationer. Forskning i kvante-udsendere er essentiel, da det er en af grundstenene i kvanteteknologi. Studiet er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Du kan læse mere om studiet hos DTU her

Læs den videnskabelige artikel hos Science Advances her 

Nyt eksperiment fra CCQ om kvasipartikler

Kvasipartikler består af atomer og eksisterer i naturen, men processen omkring hvordan de dannes, har indtil nu været ukendt. Et nyt eksperiment fra DG’s Center for Complex Quantum Systems (CCQ) ved Aarhus Universitet har formået at skabe et miljø, hvor kvasipartikler kan dannes og dermed gjort det muligt for forskerne at observere hele processen. Studiet er blevet accepteret i det videnskabelige tidsskrift Nature Physics.

Læs mere om studiet hos Aarhus Universitet her

Tre forskere fra CML bidrager til antologi

Ph.d.-studerende Rasmus Vangshardt fra grundforskningscenteret CML ved Syddansk Universitet har været med til at skrive og redigere den danske kollektion af artikler omkring den historiske rolle i humaniora. Antologien hedder ”Det historiske blik” og bliver udgivet af Aarhus University Press. I alt har hele 29 akademikere været med til at bidrage til antologien, herunder professor og centerleder ved CML Lars Boje Mortensen samt lektor Thomas Heebøll-Holm, der også er tilknyttet CML.

Du kan læse mere om bogen hos SDU her

Du kan købe bogen her 

Nyt studie fra DAWN reviderer tidligere teori om gammaglimt

Et nyt studie fra grundforskningscenteret DAWN ved KU og DTU har taget en tidligere teori om et såkaldt gammaglimt op til revision. I den tidligere artikel hævdede man at have set tegn på en eksploderende stjerne i den fjernest kendte galakse, men sandsynligheden for dette ville højest være én til en milliard. Forskerne fra DAWN reviderede derfor den tidligere teori og nåede frem til, at der var større sandsynlighed for, at det var en kunstig satellit, der var kommet i vejen.  

Du kan læse den videnskabelig artikel her.

Mere information om DAWN her.

Nyt online event fra PERSIMUNE

Et nyt event om grundlæggende og translationel forskning bliver afholdt den 4. mats 2021 fra klokken 16:00 til 17:00 af DG’s center Personalised Medicine of Infectious Complications in Immune Deficiency (PERSIMUNE) ved Rigshospitalet. Det er en platform, hvor mennesker med interesse i personaliseret medicin kan mødes, diskutere, få inspiration og danne nye samarbejder for fremtidige projekter. Der vil blandt andet blive diskuteret, hvilken rolle Interferon Lambda 4 (IFNL4) spiller i infektion og inflammation samt personlig genetik og Polygenic Risk Scores den 4. marts, hvor det vil blive afholdt virtuelt.

Læs mere det nye event og tilmeld dig her.

Mere information om PERSIMUNE HER.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev