10 års grundforskning i et supermateriale med enormt potentiale
I år kan professor Antti-Pekka Jauho fejre sit 40-års jubilæum som forsker i Danmark. Han har en lang, flot karriere bag sig, hvor han blandt andet har været leder af grundforskningscentret Center for Nanostructured Graphene (CNG) på DTU. Det lyder måske nørdet for de fleste, men her taler vi om forskning i materialet ’grafen’, der på sigt kan vise sig at revolutionere verden på mange områder.
Grafen er et supermateriale. Det er 100 gange stærkere end stål, men er blot et atom tykt. Det er bøjeligt, transparent, og superledende, og det ser ud til, at de fleste gasarter og flydende væsker er ude af stand til at trænge igennem dets struktur. Indtil videre er man kun i stand til at producere grafen i små mængder, men forskere i hele verden arbejder på højtryk for at gøre det muligt at opskalere det til industriel produktion.
En af de forskere, der arbejder på at gøre det muligt, er Antti-Pekka Jauho, der i mere end et årti har forsket i grafen og arbejdet på at tage de første skridt i udviklingen af materialet i Center for Nanostructured Graphene. Centret lukker, som planlagt, i år, men Antti-Pekka Jauho kan se tilbage på nogle fantastiske år med forskning på internationalt niveau.
– Vi er med blandt de store drenge, og centret er virkelig en satsning, der har givet pote, fortæller han.
Ideen til grundforskningscentret begyndte at tage form, da Antti-Pekka Jauho arbejdede som gæsteprofessor i Finland i 2007-2010. Her havde han tid til at tænke og skrive en ansøgning til Danmarks Grundforskningsfond, der så førte til, at han kunne åbne Center for Nanostructured Graphene i 2012 med støtte frem til i år.
– Som udgangspunkt er grafen et ganske almindeligt materiale, svarer Antti-Pekka på spørgsmålet om, hvordan han fandt inspiration til grundforskningscentret.
– Men hvis du ser det med de rigtige briller, så er det jo meget spændende, og potentialet for grafen er enormt. Man kan fx beskytte metal, så det ikke ruster, man kan bruge det i bil- og flyindustrien. Man kan udvikle meget mere effektive batterier, filtrere salt fra vand eller bruge det til opsporing af bomber på et fly. Vi skal bare finde ud af producere det i store mængder, og det er en opgave for ingeniørerne. Her i centret har vi taget de første skridt mod at forstå materialet og dets natur.
En effektiv forskerfabrik
Når Center for Nanostructured Graphene lukker, kan Antti-Pekka se tilbage på en tid, hvor forskerne, som sagt, har bidraget med vigtig grundforskning på verdensplan, men hvor der også er blevet uddannet nye forskere, som bruger deres viden i mange forskellige sammenhænge.
– Jeg har uddannet omkring 30 p.hd.’er i hele min karriere, og en del af dem i CNG-centret. Derudover har jeg uddannet ingeniører, cand. scienter m.fl ved mange universiteter og vejledt mange post-docs. En del af dem er også blevet forskere, og mindst ti er i dag professorer i Danmark, Finland, Tyskland, Spanien og Sverige. Så vi har skabt en fremtid for vores forskning og for en lang række unge mennesker – og det er jeg stolt af, siger Antti-Pekka.
Han fortæller også, at der ikke er mange lande i verden, der, som Dansk Grundforskningsfond, støtter grundforskning med så mange penge, og som satser så meget på nye, og måske lidt vilde idéer.
Og det er selve essensen i et grundforskningscenter, mener han; At man skal turde tænke stort og lidt skørt, og være åben overfor alt nyt. Særligt fra de unge forskere, da det ofte er dem, der gør de nye opdagelser.
Antti-Pekka er netop fyldt 70 år, og går nu ind i en mere vejledende rolle som professor emeritus.
– Jeg er glad og tilfreds med, hvad jeg har gjort, jeg synes stadig forskning er sjovt spændende, men nu skal der nye kræfter til. Det har været et drømmejob, og centret har fyldt mere, end jeg troede, men jeg er klar til bare at lave god forskning og at komme og gå, som det passer mig, slutter han.