Tre forskningsnyheder fra DAWN: En døende galakse, Carlsbergbevillinger og et studie om tyngdekraften som teleskop

Det er ikke nyt, at galakser dør, når de stopper med at danne stjerner, men et nyt studie viser nu, at kollisionen af to galakser satte det i gang. Studiet er lavet af et internationalt hold af forskere herunder adjunkt Francesco Valentino fra grundforskningscenteret DAWN ved KU og DTU, hvor de har brugt teleskopet ALMA. Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Astronomy.

Det har indtil nu været usikkert, hvad der påbegyndte processen af en døende galakse, men adjunkt Francesco Valentino fra DG’s The Cosmic Dawn Center (DAWN) ved DTU og KU har sammen med et internationalt forskerhold nu fanget processen ved hjælp af teleskopet ALMA. I et nyt studie har de fået øje på en døende galakse, hvor det ser ud til, at det er kollisionen af to galakser, som har sat det i gang. Studiet er udgivet det videnskabelige tidsskrift Nature Astronomy. 

”Det er første gang, at vi har observeret en typisk stor stjernedannende galakse i det fjerne univers, som er på vej til at dø på grund af udstødning af gas,” fortæller professor Annagrazia Puglisi fra Durham University, der står i spidsen for studiet.

Kollisionen af galakser

Selvom forskere længe har været klar over, at galakser dør hen, når deres evne til at danne stjerner stopper, har de ikke tidligere været sikre på, hvad der sætter det i gang. Der er mindst to måder, at gas kan forsvinde fra en galakse. Den ene er vinde, som er frembragt af stjerners lys og eksplosioner, mens den anden er kollisionsstrømme. Dette tab af gas er årsag til, at de stopper med at danne stjerner.

Studiet afslørede, at kollisionen mellem to galakser endte med at omdanne dem til en samlet galakse, kaldet ID2299, der samtidigt gjorde, at den mistede evnen til at danne stjerner og begyndte at dø langsomt hen.

”Vores studie viser, at gasudblæsninger kan blive produceret af kollisioner, samt at stjernevinde og kollisionsstrømme kan fremstå meget ens. Det fører måske til, at vi må revidere vores forståelse af, hvordan galakser dør,” fortæller professor Emanuele Daddi fra CEA-Saclay, der er medforfatter af studiet.

Læs mere om studiet fra DAWN i en pressemeddelelse fra ESO her

Læs den videnskabelige artikel i Nature Astronomy her

To DAWN-forskere modtager hver en bevilling fra Carlsbergfondet

Lektor Thomas Greve fra grundforskningscenteret DAWN ved DTU Space og Niels Bohr Institutet ved KU har modtaget Carlsbergbevillingen ”Young Researcher”, mens postdoc Bitten Gullberg, som snart vil tilslutte sig DAWN, har modtaget bevillingstypen ”Reintegration Fellowships.”

Carlsbergfondet har givet bevillinger til henholdsvis lektor Thomas Greve fra DG’s The Cosmic Dawn Center (DAWN) ved DTU Space og Niels Bohr Institutet ved KU, og postdoc Bitten Gullberg fra Chalmers University of Technology, som vil tilslutte sig DAWN til senere på året. Postdoc Bitten Gullberg modtager et af Carlsbergfondets  ”Reintegration Fellowships”, mens lektor Thomas Greve modtager bevillingen ”Young Researcher.”

”Tillykke til lektor Thomas Greve og postdoc Bitten Gullberg for at blive tildelt Carlsbergfondets ”Young Researcher” og ”Reintegration.” Lektor Greves bevilling vil finansiere to ph.d.-studerende og en postdoc, hvor de vil undersøge dannelsen og evolutionen af galaksehob over en tre årig periode. Postdoc Gullberg er på nuværende tidspunkt på Chalmers University of Technology, men vil tilknytte sig til DAWN i september, hvor hun vil studere et interstellart medium af fjerne galakser,” lykkeønsker og fortæller astrofysiker og videnskabsformidler Peter Laursen, der også er tilknyttet grundforskningscenteret DAWN.

Stjernedannelser, fjerne galakser og sorte huller

Postdoc Gullbergs projekt vil bringe et indblik i, hvad der driver en stjernedannelse i fjerne galakser og fordybe sig i forskellen mellem lokale og fjerne galakser. Lektor Greves projekt vil bringe et nyt indblik i, hvordan galaksehobe formes og udvikler sig over tiden, samt hvordan supertunge sorte huller i midten af hobene påvirker hobenes udvikling.

Læs mere om postdoc Bitten Gullbergs bevilling her

Læs mere om lektor Thomas Greves bevilling her

Nyt studie fra DAWN bruger tyngdekraften som teleskop

Et nyt studie fra grundforskningscenteret DAWN ved Niels Bohr Instituttet ved KU og DTU Space, har brugt tyngdekraften som teleskop. Studiet er ledet af postdoc Seiji Fuijmoto, der har studeret en fjern galakse i hidtil uset detalje ved hjælp af selve tyngdekraften. Studiet bliver snart udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Astrophysical Journal.

En ny galakse er blevet opdaget af grundforskningscenteret DAWN, hvor man har brugt tyngdekraften som teleskop. Forskerne har studeret den fjerne galakse i detaljer, som indtil nu har været uset ved så store afstande. Postdoc Seiji Fuijmoto står i spidsen for det nye studie, som snart bliver udgivet det videnskabelige tidsskrift The Astrophysical Journal.

Galaksen ligger 28 milliarder lysår væk, hvilket betyder, at den normalt ikke ville kunne studeres i detaljer. Det er blevet muligt i studiet grundet en gravitationel linse, hvor selve tyngdekraften fra en meget tung galaksehob i forgrunden krummer rummet så meget, at lyset fra galaksen afbøjes og forstærkes. Derudover tager lyset forskellige ruter gennem rummet, sådan at galaksen kan ses flere steder på himlen på én gang.

Galaksens interne struktur i deltaljer

Astronomerne fik mulighed for at se galaksens interne struktur i større detalje end hidtil, hvilket eksempelvis afslørede, at kulstof holder sig tæt op ad yngre stjerner, på en måde der svarer til galakser i det nuværende Univers.

”Gravitationelle linser er et fantastisk redskab, som tillader os at studere universet ud til enorme afstande — og dermed at se langt tilbage i tiden. I dette tilfælde forstørres galaksen visse steder over 1000 gange”, fortæller Peter Laursen, astrofysiker og videnskabsformidler ved DAWN.

Artiklen fra DAWN udgives først i næste måned, men ligger som preprint her