To dansende neuroner vinder 3. pladsen i DG’s Fotokonkurrence 2023

– Billedet viser to neuroner i hjernen. Jeg synes også, det ligner et par, der danser i et hjørne af et svagt oplyst rum, forklarer postdoc Meet Jariwala om hans foto, der vandt 3. pladsen i DG’s Fotokonkurrence 2023.

– Parret har også en form for forbindelse til min personlige historie. Det er som et glimt af mit liv og min personlige udvikling, indtil nu. Samtidig er det også en inspiration for mig i min hverdag: Der kan være ret svære og mørke perioder i et forskerliv, men jeg finder altid energien igen ved at være vedholdende og gøre mig umage. Og jeg finder den samme stemning i billedet, med de to neuroner, der danser alene i et mørkt hjørne, fulde af energi.

Meet Jariwala arbejder med neuropsykiatrisk forskning i Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet. I neuropsykiatrien undersøger man sammenhængen mellem psykisk sygdom og organisk sygdom i hjernen. Jariwalas fokus er en musemodel for skizofreni, hvor han studerer neuroner, der har skizofreni-lignende symptomer. Eller sagt på en anden måde: De efterligner menneskelige symptomer i musen.

De ansvarlige gener

– Neuroner er hjernens nerveceller, forklarer Jariwala og fortsætter:

– Neuronerne på billedet har langtrækkende nervetråde. Det betyder, at de sender information fra en region til en anden region i hjernen, som et stafetløb, hvor første løber giver stafetten videre til den 2. løber, der så løber videre til den 3. osv. Neuroner gør det samme. De leverer information. Vi er fx altid omgivet af forskellige typer stimuli eller følelser. Og neuronerne hjælper vores kroppe med at bearbejde alle indtrykkene, så vi fx kan trække hånden til os, hvis noget er varmt etc. De to neuroner på billedet har farver, fordi vi har indkodet dem til at udtrykke fluorescens. Så når neuronerne er aktive, lyser de op.

Jariwala forklarer, at forskerne bruger denne metode til at identificere de områder i hjernen, der er involveret i skizofreni-lignende adfærd.

– Tidligere undersøgelser har vist, at sletning af specifikke gener kan forårsage psykiske lidelser. I vores laboratorium forsøger vi at forstå det genetiske niveau af nogle neuropsykiatriske sygdomme og identificere de kandidatgener, der udelukkende er ansvarlige for skizofreni. Vi kan ikke lave undersøgelser på mennesker, så vi må gøre det i en musehjerne, der minder meget om den menneskelige hjerne.”

Inspireret af barndommens thrillers

Jariwalas interesse for neuropsykiatri går tilbage til hans barndom:

– Som barn plejede jeg at se thrillerfilm, hvor en af karaktererne kunne være en person med en neuropsykiatrisk lidelse. Og jeg spekulerede altid på, hvad der virkelig gjorde dem anderledes, og hvorfor de altid blev præsenteret på en negativ måde. Og jeg tænkte, at disse mennesker måske har brug for hjælp, og at jeg måske i fremtiden kunne hjælpe dem på en eller anden måde.

Og da Jariwala senere i sin ungdom blev introduceret til neuroner, faldt alt på plads: Neuroner er så elegante. Jeg synes, de ligner et træ med alle dets grene, og jeg nyder at studere dem gennem et mikroskop, hvor jeg ser virkelig smukke områder i hjernen, strukturer og former.

Selvom studier af neuroner i mus kan være langt fra det virkelige liv og menneskelige patienter, mener Jariwala, at arbejdet i BRIC bringer ham et skridt nærmere patienterne, fordi forskerne arbejder tæt sammen med fx Rigshospitalet og laboratorier, der leverer humane vævsprøver til forskningen.

Desuden er det at arbejde med mus, på mange måder som at arbejde med mennesker:

– Jeg lærer mere om mennesker, mens jeg arbejder med musene, fordi de kræver den samme opmærksomhed og omsorg som mennesker, så ja, jeg forholder mig meget til dette.

Tæt på målet?

– Når vi først har identificeret de gener, der forårsager disse neuropsykiatriske lidelser, så går vi efter at finde et lægemiddel, der kan helbrede, eller i det mindste lindre symptomerne på lidelserne. Måske er vi ikke så langt fra at skabe et lægemiddel, der specifikt kan hjælpe patienter med skizofreni, forklarer Jariwala.

– Og hvis du går tilbage til min oprindelige motivation, om at ville hjælpe en person med en psykisk lidelse, har min forskning udviklet sig i samme retning. Og i fremtiden håber jeg, at jeg kan bidrage med et lægemiddel, der, i kombination med pleje og rådgivning, virkelig kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser.

Læs mere om Meet Jariwalas forskning

Se alle tre vindere af DG’s Fotokonkurrence