Svar på hidtil ubesvaret gåde om fordelingen af dyrearters udbredelsesmønster kan måske findes i bjergene
Siden nogle af 1800-tallets største opdagelsesrejsende og forskere først begyndte at undersøge og dokumentere klodens biodiversitet, har forskere forsøgt at finde svaret på, præcis hvad det er, der gør, at arternes udbredelsesmønstre er fordelt, som de er på Jorden. Men uden held. To artikler i det videnskabelige tidsskrift Science giver nu en række svar, men afføder også flere helt nye spørgsmål. Artiklerne viser, at den biologiske mangfoldighed er overraskende stor i tropiske bjergområder. I spidsen for de to artikler står forskere fra DG’s Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) ved Københavns Universitet.
Alexander von Humboldt, Charles Darwin og Alfred Russel Wallaces er iblandt nogle af de opdagelsesrejsende, der op igennem 1800-tallet forsøgte at løse gåden om hvilke forhold, der regulerer og bestemmer fordelingen af biodiversitet på Jorden. Lige siden har to århundreders forskning også forsøgt at finde et tilfredsstillende svar, men uden held.
To artikler, der for nylig blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science, giver nu en række svar, men gør på sin vis også mysteriet større. Resultaterne viser nemlig, at biodiversiteten ikke er størst der, hvor man hidtil har troet, men i stedet i tropiske bjergområder. På trods af, at bjergområder blot dækker 25 procent af den samlede landjord, er områderne levested for hele 85 procent af verdens padder, fugle og pattedyr, hvoraf mange kun kan findes i bjergene.
”Det er indlysende, at mønstrene i den globale biodiversitet er bestemt af artsrigdommen i bjergområderne, men denne rigdom kan ikke forklares ud fra kendte teorier og hypoteser baseret på bl.a. nutidige klimaforhold. Der er simpelthen for mange arter i bjergene, og vi skal tænke helt nyt for at forklare, hvorfor bjerge er globale arnesteder for biodiversitet,” siger professor Carsten Rahbek, der centerleder ved CMEC og førsteforfatter bag begge artikler.
Forklaringen bag den overraskende store biodiversitet i bjergene er hovedsageligt to ting. For det første skyldes det, at klimaforholdene i tropiske bjergområder er langt mere komplekse og forskelligartede end i nærliggende lavlandsområder. Denne kompleksitet og rige sammensætning kan spille en central rolle, både hvad angår nye arters opståen og gamle arters overlevelse gennem tider med voldsomme klimaforandringer.
”Ofte forestiller man sig bjerge som kolde og barske steder, men i det bjergområde, vi fandt den største biodiversitet – de nordlige dele af Andesbjergene – kan man finde 60 procent af klodens klimatyper inden for et relativt lille område. Det er langt mere, end man kan finde i det nærliggende Amazonas, som dækker et areal, der er mere end 12 gange større, og som også er mere artsfattigt end Andesbjergene,” siger Michael K. Borregaard, der er adjunkt ved CMEC.
En anden del af forklaringen skyldes samspillet mellem de geologiske processer ved bjergenes dannelse og de komplekse måder, hvorpå klimaet både veksler lokalt og udvikles over tid. Det giver evolutionen et rigt råderum.
”Mønstrene i den globale biodiversitet sladrer om evolutionære hændelser og processer i fortiden. De utroligt komplekse og forskelligartede levesteder og bjergenes geologiske historie i samspil med klimaet har gjort det muligt for ældgamle arter med dybe rødder ned gennem stamtræet at overleve og finde fristeder. Samtidig har de samme forhold skabt grundlaget for evolutionen af mange nye arter – langt flere, end det er tilfældet i lavlandsområder som fx Amazonas,” forklarer professor Rahbek.
Resultaterne bygger på et massivt indsamlings- og dataarbejde, hvor forskerholdet tilsammen har indsamlet data og kortlagt biodiversiteten i samtlige bjergområder i verden for derefter at sammenbringe al materialet i et tværdisciplinært felt, der spænder fra makroøkologi og evolutionsbiologi til geovidenskaberne.
Hyldest til Humboldt
De to artikler indgår som en del af Science-tidsskriftets fejring af Alexander von Humboldts 250-års fødselsdag. I 1799 drog han ud på en fem år lang opdagelsesrejse, hvor han blandt andet gennemførte en 8.000 km lang vandring gennem Mellem- og Sydamerika. Under sin rejse drog han også til Andesbjergene, hvor han var med til at grundlægge studiet af bjerges biodiversitet.
”Vores artikler i Science er en hyldest til Alexander von Humboldt og vel egentlig et vidnesbyrd om betydningen af hans videnskabelige indsats, som revolutionerede måden, vi tænker på de forhold og processer, der bestemmer livets udbredelse på Jorden. Vi står på hans skuldre og følger i virkeligheden hans mere end 200 år gamle metoder med at samle data og viden fra forskellige videnskabelige discipliner i en nærmest holistisk forståelse af naturen. Dette her er bare vores eget lille bidrag til arven fra Humboldt,” fortæller Rahbek.
Læs den videnskabelige artikel i Science her