STARPLAN udvider tidsramme for muligt liv på Mars ved hjælp af meteorit
Centerleder Martin Bizzarro og Ph.d.-studerende Laura C. Bouvier fra Center for Star and Planet Formation (STARPLAN) står i spidsen for et forskerhold, som har dateret tidlig skorpedannelse på Mars ved hjælp af sjælden meteorit. Opdagelsen flytter grænsen for muligt liv på den røde planet.
Professor Martin Bizzarro og Ph.d.-studerende Laura C. Bouvier fra centret STARPLAN ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet har ledet et internationalt forskningshold, som har dateret en overraskende hurtig og tidlig skorpedannelse på Mars. Resultatet flytter grænsen for muligt liv på den røde planet, og studiet er netop blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Nature.
Grundlaget for det opsigtsvækkende studie er en meteorit fra Mars fundet i Saharaørkenen i 2011. Den knap 320 gram tunge og sjældne Mars-meteorit fik kælenavnet ”Black Beauty”, og opdagelsen viste sig hurtigt at være noget særligt, da meteoritten indeholdt små stykker af Mars’ oprindelige faste skorpe.
Sidste år lykkedes det centerleder Martin Bizzarro at anskaffe 44 gram af den sjældne Mars-meteorit, og ved hjælp af det har forskerne fra STARPLAN nu fundet ud af, at det flydende magmaocean, som udgjorde Mars’ tidlige overflade, krystalliserede blot 20 millioner år efter Solsystemets dannelse. Krystalliseringen gav den røde planet en fast skorpe, som kunne danne potentielt grundlag for vand og liv. Dette var intet mindre end 130 mio. år, før Jorden dannede en tilsvarende fast skorpe.
Mars-meteorittens indhold af det sjældne mineral zirkon og grundstoffet hafnium gør, at forskerne har kunnet angive den tidlige skorpedannelsen på Mars så præcist og derved har udvidet tidsrammen for muligt liv på planeten:
”Zirkon er et meget robust mineral, der er ideelt til at foretage en såkaldt absolut datering. I denne sammenhæng kan zirkon bruges til at tilvejebringe en tidsmæssig ramme for Mars’ skorpedannelseshistorie”, siger centerleder Martin Bizzarro til Københavns Universitet og uddyber:
”Zirkon fungerer også som en lille tidskapsel, da det optager og bevarer informationer om miljøet, samt hvornår det blev skabt. I dette tilfælde en tidskapsel med hafnium, der stammer fra Mars’ tidligste skorpe, som var tilstede ca. 100 mio. år før, de ældste zirkoner i Black Beauty blev skabt. Dermed fik Mars en tidlig start ift. Jorden, hvis faste skorpe først blev dannet meget senere”.
Både Jorden og Mars er klippeplaneter som er kendetegnet ved at have en fast overflade. Skorpedannelse er essentielt for klippeplaneters udvikling.
Find den videnskabelige artikel hos Nature her
Læs meget mere om forskningen og meteoritten hos Videnskab.dk her
Mere information om forskningsresultatet og STARPLAN kan findes hos KU her