20. december 2021

SAC finder en af verdens varmeste exoplaneter

En af verdens varmeste exoplaneter er blevet observeret i et nyt studie fra grundforskningscenteret Stellar Physics Centre (SAC) ved Aarhus universitet i samarbejde med forskere fra Southern Queensland universitet. Studiet er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Astronomical Journal.

SONG-teleskopet på Tenerife. Foto: Lise Brix
SONG-teleskopet på Tenerife. Foto: Lise Brix

Forskere fra grundforskningscenteret Stellar Physics Centre (SAC) ved Aarhus universitet har sammen med forskere fra Southern Queensland universitet observeret en af de varmeste exoplaneter nogensinde ved hjælp af det såkaldte SONG-teleskop på Tenerife. . Studiet er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Astronomical Journal.

”Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange ekstreme planetsystemer, der er derude. Denne her er en ultravarm Jupiter, faktisk en af de varmeste planter, som vi har kunne finde hidtil, og den sender dens stjerner igennem kredsløbet på blot 2.65 dage. Det er ekstremt anderledes fra, hvad vi ellers har set i solsystemet,” fortæller ph.d. studerende Emil Knudstrup fra SAC, som er en del af studiet.

En sjælden høj temperatur

Den glohede exoplanet har en overflade temperatur på 2700 °C, hvilket er en sjælden og meget høj temperatur, der får den til at skinne i et orange skær. Exoplaneten var først opdaget af NASA-satellitten TESS, hvorefter forskerholdet fra SAC brugte teleskopet i Tenerife til at observere den nærmere. Udover SONG-teleskopet på Tenerife, er der blevet opsat to SONG-teleskoper i Australien.

”Udvidelsen af SONG-netværket til Australien har allerede leveret fremragende resultater. Det er endnu ud ikke fra data, som vi har indsamlet der, men derimod gennem samarbejder med nye forskergrupper, som er blevet en del af projektet. Vi håber nu, at der begynder at komme regelmæssigt forskningsdata fra denne nye SONG-afdeling næste år,” fortæller Mads Fredslund Andersen, der ligeledes er fra SAC og er teleskop- og satellitmanager.

En exoplanet er en planet, der kredser om en anden stjerne end solen.

Du kan læse mere om den varme exoplanet hos Aarhus Universitet her

Læs den videnskabelige artikel i The Astronomical Journal her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev