Professor Johan Fynbo fra DAWN modtager bevilling fra DFF til kvasarer forskning
Kvasarer er lysstærke galaksekerner, der er nemme at spotte grundet deres lysstyrke og karakteristiske blålige farve. Men nærliggende støv kan få dem til at syne rødlige og dermed lede forskere til ikke at medregne dem. Det vil professor Johan Fynbo fra grundforskningscenteret DAWN ved Københavns Universitet og DTU nu forsøge at komme til livs med en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Professor Johan Fynbo fra grundforskningscenteret DAWN ved Københavns Universitet og DTU har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, som skal bruges til at arbejde med en ny metode til opsporing og opdagelse af såkaldte kvasarer. De lysstærke galaksekerner kvasarer kan nemlig komme til at syne rødlige, når store mængder støv fra deres egen eller andre galakser lægger sig op ad dem, og dermed kan man ikke se deres kraftige lysstyrke og blålige farve, som ellers kendetegner dem.
Dette nærliggende støv, som gør dem røde og ”usynlige” i kvasarer radaren kan lede til, at man overser de ellers lysstærke galaksekerner, hvilket skævvrider forståelsen af dem. Professor Fynbo vil tage en ny lovende metode i brug, som er tilbudt af European Space Agency, der stiller rumfartøjet Gaia til rådighed.
En ny lovende metode
Rumfartøjet Gaia har målt over en milliard objekters position på himlen, hvilket betyder, at den kan fastlægge deres bevægelser. Mens stjerner flytter sig langsomt, så er kvasarer så langt væk, at de for os ser ud til at fastholde den samme position. På denne måde kan metoden hjælpe med at opdage og opspore kvasarer på en ny måde.
Danmarks Frie Forskningsfond har i alt uddelt 191 bevillinger til nye forskningsprojekter i denne omgang, hvor professor Fynbos bevilling blandt andet vil blive brugt til ansættelse af en ph.d.-studerende.