Pressemeddelelse fra CCS: Forskere identificerer nye gener linket til en længere reproduktiv levetid hos kvinder
PRESSEMEDDELELSE fra CCS: Den alder kvinder har, når de rammer overgangsalderen, er kritisk for deres fertilitet og påvirker hvorvidt de får en sund ældning. Men en reproduktiv ældning har været svær at studere for forskere og indblik i den underliggende biologi er begrænset. Nu har forskere identificeret næsten 300 genvariationer, som påvirker den reproduktive levetid hos kvinder. Derudover har man i mus succesfuld manipuleret flere centrale gener, som er associeret med disse varianter, der forlænger deres reproduktive levetid.
Deres fund , som i dag er blevet udgivet i Nature, vil væsentligt udvide vores viden om den reproduktive ældningsproces, og det vil desuden give forskere muligheden for bedre at forudsige, hvilke kvinder, der vil nå overgangsalderen tidligere end andre.
Mens den forventede levealder er steget markant over de sidste 150 år, så har overgangsalderen for de fleste kvinder fastholdt sig relativt konstant på 50-årsalderen. Kvinder er født med alle de æg, som de vil bære, og de er gradvist tabt med alderen. Overgangsalderen begynder, når de fleste af æggene er væk, men den naturlige fertilitet begynder at falde væsentligt tidligere.
Medforfatter professor Eva Hoffmann fra Københavns Universitet fortæller:” Det er tydeligt, at reparation af skadet DNA i æg er meget vigtigt for at etablere mængden af æg kvinder er født med og også for, hvor hurtigt de er tabt igennem livet. En forbedret forståelse af den biologiske proces, som er involveret i reproduktiv ældning, kan lede til forbedrede muligheder i fertilitetsbehandlingsområdet.”
Denne forskning er blevet opnået gennem et globalt samarbejde, der involverer akademikere fra mere end 180 institutioner, og er ledt i fællesskab af University of Exeter Medical School, MRC Epidemiology Unit ved Cambridge Universitet, Institute of Biotechnology and Biomedicine ved Universitat Autònoma de Barcelona, og DG’s Center for Chromosome Stability ved Københavns Universitet. Deres fund identificerer nye genvariationer, der er forbundet med reproduktiv levetid, og forøger det kendte tal fra 56 til 290.
De nye opdagelser var muliggjort på baggrund af analyser fra datasæt indsamlet fra hundredtusinder af kvinder fra mange studier, blandt andet UK Biobank og 23andMe. Data fra 23andMe var givet af kunder, som havde valgt at deltage i forskning. Mens størstedelen er kvinder af europæisk herkomst, blev der også undersøgt næsten 80.000 kvinder af østasiatisk herkomst, og man fandt stort set samme resultater.
Holdet opdagede, at mange af de gener, der er involveret, er forbundet med processen af DNA-reparation. De fandt også ud af, at mange af disse gener er aktive fra før fødslen, når lageret af menneskeæg er skabt, men også igennem livet. Bemærkelsesværdige eksempler er gener fra to cellecyklus’ såkaldte “kontrolpost stier” – CHEK1 og CHEK2 – som regulerer en bred række variationer af DNA-reparationsprocesser. Ved at slå et specifikt gen (CHEK2) ud, så den ikke længere fungerer, og over-udtrykke en anden (CHEK1) til at forøge dens aktivitet, fik begge omtrent 25 procent længere reproduktiv levetid i mus. Musenes reproduktive fysiologi adskiller sig fra menneskers på vigtige områder, blandt andet, at mus ikke har en overgangsalder. Dog kiggede studiet også på kvinder, som naturligt manglede det aktive CHEK2-gen, og fandt frem til, at de nåede overgangsalderen omtrent 3,5 år senere end kvinder med det normalt aktive gen.
Medforfatter professor Ignasi Roig fra Universitat Autònoma de Barcelona fortæller:” Vi så, at to gener som producerer de proteiner, der er involveret i reparationen af ødelagt DNA, fungerer på modsatte måder i forhold til reproduktionen i mus. Kvindelige mus med mere af CHEK1 proteinet er født med flere æg, og de tager længere tid om at opbruge dem naturligt, så den reproduktive levealder er forlænget. Dog har det andet gen, CHEK2, en lignende effekt, som tillader æg at leve længere, men i dette tilfælde er genet blevet slået ud, så der ikke bliver produceret noget protein, hvilket indikerer, at CHEK2 aktiveringen får æg til at dø i voksne mus.”
Generne, som er identificeret i dette arbejde, påvirker starten af den naturlige overgangsalder og kan også blive brugt til at forudsige, hvilke kvinder, der har en høj risiko for at nå overgangsalderen i en tidlig alder.
Medforfatter Dr. Katherine Ruth fra Exeter Universitet fortæller:” Vi håber, at vores arbejde kan bruges til give kvinder nye muligheder og hjælpe dem med at planlægge fremtiden. Ved at finde mange flere af de genetiske årsager til variationen i timingen, hvor overgangsalderen starter, har vi vist, at vi kan starte med at forudsige, hvornår kvinder muligvis vil nå en tidligere overgangsalder og derfor vil kæmpe med at blive gravide naturligt. Og fordi vi er født med vores genetiske variationer, kan vi tilbyde råd til unge kvinder.”
Holdet har også undersøgt sundhedsmæssige konsekvenser af at have en tidligere eller senere overgangsalder ved at bruge en tilgang, der tester effekten af naturligt forekommende genetiske forskelle. De fandt frem til, at en genetisk tidligere overgangsalder forøger risikoen for type 2 diabetes og er forbundet med dårlig knoglesundhed og en forøget risiko for brud. Dog reducerer det visse typer af kræft, for eksempel ovarial- og brystkræft, der er kendt for at være sensitive over for seksualhormonerne, som har højere niveauer, når kvinder stadigvæk menstruerer.
Medforfatter Dr. John Perry fra Medical Research Council (MRC) Epidemiology Unit ved Cambridge Universitet, en seniorforfatter på studiet fortæller:” Denne forskning er utroligt spændende. Selvom der stadigvæk er lang vej endnu, så har kombinationen af genetiske analyser i mennesker sammen med studier i mus, samt undersøgelsen af, hvornår disse gener ændres i menneskelige æg, gjort, at vi nu ved meget mere om menneskets reproduktive ældning. Det giver os også indsigt i, hvordan man kan undgå visse helbredsproblemer, som er forbundet med timingen af overgangsalderen.”
Reference
Ruth, K.S. et al. Genetic insights into biological mechanisms governing human ovarian ageing. Nature 2021; 04 Aug 2021; DOI: 10.1038/s41586-021-03779-7
*labels applied according to Academy of Medical Sciences press release labelling system.
ENDS
For mere information:
Louise Vennells
Press and Media Manager
University of Exeter Medical School
+44 (0)1392 724927 or 07768 511866
l.vennells@exeter.ac.uk
-
The University of Exeter Medical School er en del af afdelingen the University of Exeter’s College of Medicine and Health. Vores mission er at forbedre sundheden af South West og endvidere udvikle topkvalitets akademikere og verdensledende forskning, som har en international indflydelse.
Som en del af et Russell Group University, kombinerer vi verdensledende forskning med høje niveauer af studentertilfredshed. Exeter har over 19.000 studerende og er nummer 12 i The Times og Sunday Times Good University Guide 2020.
The University of Exeter Medical School’s Medicine-kursus er i top 10 i the Complete University Guide 2020.
The College’s Medical Imaging programme er i top 5 i the Guardian Guide 2020 og i the Complete University Guide 2020.
The University of Exeter indgik i verdens top 20 for Biomedical and Health Sciences in the CWTS Leiden Ranking 2019, som er baseret på procentdelen af publikationer, der indgik i top 10 procent i forhold til mest de citerede.
-
The MRC Epidemiology Unit er en afdeling ved Cambridge Universitet, den arbejder på at forbedre helbredet hos mennesker i Storbritannien og verden rundt. Overvægt, type 2 diabetes og relateret metaboliske lidelser er en stor og voksende del af verdens sundhedsudfordringer. Disse lidelser stammer fra et komplekst sammenspil mellem genetik, udviklingsmæssige, adfærdsmæssige og miljømæssige faktorer, der er på spil igennem livet. Missionen af denne afdeling er at undersøge individuelle og kombinerede effekter af disse faktorer og at udvikle og evaluere strategier til at forebygge disse sygdomme og deres konsekvenser.
-
The Medical Research Council står i spidsen for at forbedre menneskets helbred. MRC blev grundlagt i 1913 for at bekæmpe tuberkulose, og nu investerer MRC skatteydernes penge i noget af den bedste medicinske forskning i hele verden inden for alle sundhedsområder. 33 MRC-finansieret forskere har vundet Nobelpriser i en lang række discipliner, og MRC-forskere har været bag diverse opdagelser så som vitaminer, DNA-strukturen og forbindelsen mellem rygning og kræft. Endvidere har MRC også haft succes i form af at pionere brugen af randomiseret kontrolleret forsøg, brugen af MR-scanning, og udviklingen af en gruppe antistoffer, der blev brugt til at lave nogle af de mest succesfulde lægemidler i dag. I dag takler MRC-finansieret forskere nogle af de største helbredsproblemer som mennesket står overfor i det 21. århundrede, fra det stigende tal af kroniske sygdomme associeret med ældning til truslen, som man ser det med hurtige mutationer i mikroorganismer. The Medical Research Counciler er en del af UK Research and Innovation.
-
Missionen for Cambridge Universitet er at bidrage til samfundet gennem uddannelse, læring og forskning på det højeste internationale niveau. Til denne dato, har 109, som er tilknyttet universitetet, vundet Nobelprisen.
Cambridge blev grundlagt i 1209, og i dag har universitetet 31 selvstændige universiteter og 150 afdelinger, fakulteter og institutioner. Cambridge er et globalt universitet. Dens 19.000 studerende inkluderer 3.700 internationale studerende fra 120 lande. Cambridge-forskere samarbejder med kollegaer verden rundt, og universitetet har etableret større projekter med partnerskaber i Asien, Afrika og Amerika.
Universitetet befinder sig i hjertet af ‘Cambridge cluster’, hvilket omfatter mere end 61.000 mennesker og har et overskud på 15 milliard £ i omsætning, der generes årligt af 5000 vidensdrevne firmaer i og rundt om byen. Byen udgiver 316 patenter pr. 100.000 indbygger.
-
Missionen for DG er at være en stærk drivkraft for samfundsudvikling og forbedring af menneskeheden ved at finansiere fremragende grundforskning på det højeste internationale niveau inden for alle forskningsområder, for at styrke udviklingen af dansk forskning. Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond oprettet af Folketinget i 1991. Kapitaltilførsler sikrer fondens uafhængighed og en langsigtet forpligtelse til at styrke den bedste danske forskning. Den årlige bevillingsstøtte udgør i gennemsnit omkring 470 millioner danske kroner.
-
Drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning har Københavns Universitets forskere og studerende siden 1479 udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Universitetet har med cirka 5.000 forskere og 37.500 studerende et internationalt forsknings- og studiemiljø og ligger højt placeret på de toneangivende ranglister over verdens bedste universiteter.
Universitetet giver sine forskere og studerende mulighed for at udvikle deres talent og supplerer stærke fagmiljøer med ambitiøse tværdisciplinære satsninger. Gennem forskningsbaseret undervisning – og ved at inddrage de studerende i forskningen – bliver de studerende rustet til at løse samfundets udfordringer og behov.
Københavns Universitet arbejder målrettet på at få nogle af verdens grønneste campusområder, der efterlader så lille et miljø- og klimaaftryk som muligt. Universitetet faciliterer tværgående samarbejde, har kontakt til erhvervslivet og hjælper de studerende med at finde relevante studier og projekter inden for bæredygtighed.
Desuden har universitetet fokus på ligestilling og ser diversitet og mangfoldighed som en styrke.
-
Universitat Autònoma de Barcelona er et ungt universitet med en multidisciplinær konstruktion bygget op omkring undervisning, grundlæggende og klinisk forskning, teknologiske platforme, overførsel af teknologi og skabelse af forretninger. Det er hjem for 3500 lektorer og forskere og har over 40.000 studerende. I den internationale ranking placerer universitetet sig blandt top 200 på verdensplan og i top 100 i Europa, anerkendt for kvalitet og innovation i deres forskning, og for deres akademiske kvalitet i felterne samfundsvidenskab, humaniora, eksperimentel videnskab, biovidenskab, sundhedsvidenskab, ingeniørarbejde og teknologi.
-
UK Biobank er en omfattende database og forskningsressource, der består af genetisk, livsstil og sundhedsinformation fra en halv million deltagere fra Storbritannien.
UK Biobanks database, som inkluderer blodprøver, hjerte- og hjernescanninger og genetisk data fra 500.000 frivillige deltagere, er globalt tilgængeligt for godkendte forskere, som arbejder med sundhedsrelateret forskning, der er i offentlighedens interesse.
UK Biobank har rekrutteret 500.000 mennesker mellem 40-69 år i 2006-2010 fra Storbritannien. Med deres accept, har de givet detaljeret information om deres livsstil, fysiske mål og har givet blod, urin og spytprøver, som er blevet bevaret for fremtidige analyser.
UK Biobanks forskningsressourcer er en stor bidragsyder til fremskridt i moderne medicin og behandlingsmuligheder, og giver en bedre forståelse af forebyggelse, diagnostisk og behandling af en lang række seriøse og livstruende sygdomme – herunder kræft, hjertesygdomme og slagtilfælde. Siden UK BioBank ressourcer var åbnet op for forskningsbrug i april 2012, er over 20.000 forskere fra over 90 lande blevet godkendt til at bruge den og mere end 2000 videnskabelige artikler, der brugte den, er blevet udgivet.
UK Biobank er generøst støttet af dens grundlæggere, the Wellcome Trust og UK Medical Research Council, samt the British Heart Foundation, Cancer Research UK, Department of Health, Northwest Regional Development Agency og Scottish Government. Organisationen har over 150 dedikerede medarbejdere, der er fordelt rundt på adskillige lokationer i Storbritannien.
Du kan finde ud af mere om UK Biobank her http://www.ukbiobank.ac.uk