Postdoc Kasper Heintz fra DAWN skal studere radioglimt ved Very Large Telescope
Der er eksisterer endnu ikke en uddybende forklaring på de såkaldte ”korte radioglimt”, som er intense glimt af radiobølger, der kun varer få milisekunder. Nu skal Kasper Heintz, der er postdoc ved DG’s grundforskningscenter DAWN ved KU og DTU, dykke ned i dette fænomen med forskningsprogrammet ”Fast radio bursts: origins and cosmology”, hvor han er blevet tildelt 180 timer ved Very Large Telescope, et af verdens fornemste og mest avancerede observatorier på landjorden.
Postdoc Kasper Heintz fra DG’s DAWN ved KU og DTU har fået tildelt 180 timers observationstid ved det topavancerede teleskop Very Large Telescope i Chile. Her skal han studere de såkaldte ”korte radioglimt” i hans nye forskningsprogram ”Fast radio bursts: origins and cosmology”. Der er endnu ikke meget information om de korte radioglimt, udover, at det er intense radiobølger-pulser af milisekunds-varighed, der befinder sig uden for vores egen galakse.
Radioglimtene er i sig selv svære at studere i detaljer, da de er så kortvarige. På nuværende tidspunkt er der registreret over 500 glimt, men ud af disse, er kun 15 af dem blevet forbundet til deres værtsgalakse. Det er derfor, at lokaliseringen af værtsgalaksen spiller en essentiel rolle, når man skal udvide forståelsen af de korte radioglimt.
Lokalisering af værtsgalakser, rødforskydninger og Universets udvidelseshastighed
Med programmet skal Heintz følge op på observationer foretaget ved teleskopet Australian Square Kilometre Array Pathfinder (ASKAP), som hidtil er det eneste teleskop, der kan lokalisere de korte radioglimt. Det australske teleskop har nemlig en så skarp præcision, at man kan identificere værtsgalaksen, når man ser et radioglimt. Men der desværre ikke særligt meget information at hente fra radiosignalet alene. Med udgangspunkt i observationerne fra ASKAP, vil Heintz derfor have mulighed for at dykke ned i disse tidligere fundne radioglimt, og observere dem i et optisk og nær-infrarødt lys, som er muligt med Very Large Telescope i Chile. Når man får mulighed for at identificere glimtenes værtsgalakse, åbner det nemlig op for andre vigtige undersøgelsesområder, herunder de fysiske egenskaber på selve galaksen og stjernepopulationen omkring den.
Udover de flygtige glimt og deres værtsgalakser, vil projektet også studere et andet astronomisk fænomen, nemlig de såkaldte rødforskydninger, som man vil kunne aflæse, når man identificerer en værtsgalakse. Rødforskydninger opstår, når bølgelængder bliver længere ved at blive forskudt mod det røde lys, som man ser i bølgelængden. Arbejdet med rødforskydninger kan på sigt rykke Heintz over til at kunne arbejde med at andet aktuelt emne – Universets udvidelseshastighed.
Læs mere om projeket ”Fast radio burst: orgins and cosmology” hos DAWN her