PERSIMUNE vil undersøge hvordan tarmfloraen påvirkes hos patienter med immunforsvarssvækkelse
En række forskere fra Grundforskningscenteret PERSIMUNE ved Rigshospitalet vil undersøge, hvordan tarmfloraen påvirkes hos patienter med immunforsvarssvækkelse grundet sygdom. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i 1.200 fækalieprøver, og forskerne vil analysere og sammenligne bakterier og ændringer i tarmfloraen på tværs af en række forskellige sygdomme.
Forskere fra DG’s Center for Personalised Medicine Of Infectious Complications In Immune Deficiency (PERSIMUNE) ved Rigshospitalet vil studere effekterne af et svækket immunforsvar ved at kortlægge patienters tarmflora på basis af afføringsprøver – også kaldet fækalieprøver. I forsøget, på at forstå hvordan tarmfloraen påvirkes af immunforsvarssvækkelse, vil i alt 1.200 prøver fra cirka 750 immunforsvarssvækkede patienter inden for forskellige sygdomskategorier blive undersøgt, med henblik på at sammenfatte ændringer, for at se om de samme ændringer går igen på tværs af sygdommene.
”Vores overordnede forskningsspørgsmål er, hvad der sker med tarmbakterierne – altså hvordan tarmfloraen påvirkes – når et menneskes immunforsvar kommer under pres. Det vil vi undersøge på kryds og tværs af en række af de sygdomme, vi beskæftiger os med her på PERSIMUNE – blandt andet for at se, om de ændringer af tarmfloraen, der optræder i forbindelse med en svækkelse af immunforsvaret, går igen fra sygdom til sygdom og dermed kan siges at være af mere generel karakter,” forklarer Emma Elizabeth Ilett, der er læge og Lundbeckfonden-støttet ph.d.-studerende ved grundforskningscenteret PERSIMUNE.
Som led i undersøgelsen af sammenhængen mellem tarmflora og svækkelse af immunforsvaret vil PERSIMUNE-forskerne blandt andet studere fækalieprøver fra patienter med knoglemarvstransplantationer.
”Når man giver knoglemarvstransplantationer, fx i forbindelse med behandling af visse former for leukæmi, er det nødvendigt først at nedregulere patientens eget immunsystem – altså gennemføre en immunsuppression – inden han eller hun kan modtage donorcellerne. Hos nogle patienter forløber det ret uproblematisk, og disse patienter kan have glæde af en knoglemarvstransplantation – mens andre patienter viser sig at opleve store komplikationer i forbindelse med immunsuppressionen og selve behandlingen. Hvorfor det er sådan, ved vi ikke i detaljer, men vi har en formodning om, at tarmfloraen på en eller anden måde muligvis kan spille en rolle her. Det er et af de spørgsmål, vi vil se nærmere på,” siger Ilett.
Menneskets tarmflora og dets betydning for helbredet er et forskningsfelt, som oplever ganske stor opmærksomhed og fokus i disse år. Det skyldes især, at der de seneste år er sket en udvikling af nye og bedre værktøjer til DNA-analyser, hvilket har gjort det muligt for forskere at få et indblik i den enorme kompleksitet, som kendetegner menneskets tarmflora.