Grundforskningscentret NanoPhoton var for nyligt ude med en verdensnyhed om udviklingen af en nanostruktur, der presser lyset sammen på en måde, som mange fysikere troede var umuligt. Det kan fx få betydning for mere energieffektive computere og kvanteteknologi. Lektor Søren Stobbe, leder af forskningsarbejdet, giver her sit bud på, hvilke grundingredienser der skal til for at skabe et så banebrydende gennembrud.
– Vi er lykkedes med noget her, som ingen andre i verden har gjort før, og det har vi kunnet, fordi alle i projektet er verdensførende på deres felt, forklarer Søren Stobbe.
– Det gælder lige fra udviklingen af materialeteknologien til den unikke metode, der har regnet ud, hvordan vi rent faktisk kan designe de mønstre, som strukturen bygger på.
Stobbe fortsætter med at fortælle, at en af NanoPhoton’s største styrker er, at de kan arbejde på tværs af deres faglighed og på den måde komme frem til meget avancerede resultater.
– Selve ideen i et grundforskningscenter er jo, at man identificerer et idékompleks og samler de relevante samarbejdspartnere, og så ser, hvor langt man kan komme.
Derudover mener Stobbe, at ledelsen spiller en vigtig rolle for at skabe en ramme for centret, der kan samle de dygtigste forskere, ph.d.-studerende og postdocer. Ledelsen skal have tålmodighed og give forskerne ro og tid til at få tingene til at virke.
– Jeg begyndte min forskningsgruppe i 2018. Vi have en opbygningsfase, hvor der ikke blev publiceret meget. Men jeg ville lave noget, der var helt nyt. Noget, der skubber nogle grænser, og det er ikke indlysende, at man har en ledelse, der kan acceptere det. Vi arbejdede virkeligt hårdt, men der var også bare meget, der skulle gøres, og nu begynder vi at se resultaterne. Det ville næppe have været muligt, hvis jeg var blevet bedt om at fokusere på kortsigtede publikationer.
Er det vigtigt?
Forudsætningen for at nå resultater i verdensklasse er også, efter Stobbes mening, at have et klart mål og gode argumenter for, hvorfor idéen er vigtig.
– Man skal ikke vurdere forskning på, om det er anvendelsesorienteret eller grundforskningsorienteret. Man skal vurdere det på impact. Er det her vigtigt? Grundforskning i sig selv er glimrende, men verden er fyldt med problemer, og man kan godt have en diskussion om, hvor forskningen fører hen. Det skal være ærligt og det skal være vigtigt. En ph.d- studerende skal fx ende sit studie med at vide meget mere om sit område end mig og være enig i, ja, det var vigtigt.
Hånd i hånd med virksomhederne
Men når det er sagt, så betyder den kommercielle del af forskningen også meget for Stobbe. Grundforskningen og den kommercielle del af forskningen er ikke modsatrettede, mange idéer kan flyde sammen.
Den ekspertise, der kommer fra virksomheder, kan vi bruge direkte i forskningen, og så længe grundforskningen ikke bliver retfærdiggjort af applikationer, så skal der være plads til begge dele, mener han.
– Måske viser det sig, at forskningen får størst impact ved, at man stifter virksomhed – måske med noget andet. Det skal bare være ægte. Det skal have dybde og skabe distance til kendt viden eller teknologi.
Læs mere om gennembruddet her
