Opdagelse af fjerneste galaksehob under tilblivelse flytter grænse for forståelsen af det kosmiske daggry
Et internationalt forskerhold med deltagelse fra grundforskningscenteret Cosmic Dawn Center (DAWN), ved Københavns Universitet har opdaget en meget fjern galaksehob under tilblivelse – en såkaldt proto-galaksehob. Afstanden til Jorden er hele 13 milliarder lysår, og proto-galaksehoben er dermed den fjerneste, som forskerne hidtil har identificeret. Opdagelsen gør os klogere på det kosmiske daggry, idet den sandsynliggør, at store galaktiske strukturer har eksisteret allerede kort efter universets fødsel. Opdagelsen er for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Astrophysical Journals.
Ved hjælp af tre teleskoper stationeret på Hawaii har et internationalt forskerhold med deltagelse fra DG’s center DAWN identificeret en såkaldt proto-galaksehob – en struktur af galakser, som er i færd med at danne en galaksehob – der befinder sig hele 13 milliarder lysår væk. Det gør proto-galaksehoben til den fjerneste, der hidtil er opdaget. Opdagelsen kan gøre os klogere på universets tidligste historie, da fundet peger på, at galaksehobe allerede har eksisteret, da universet blot var 800 millioner år gammelt – svarende til 6 procent af universets nuværende alder.
Da proto-galaksehobe er forstadiet til en galaksehob, kigger forskerne efter proto-hobe for at forstå, hvordan, hvorfor og hvornår galaksehobe dannes, og hvordan de udvikler sig. Samtidig betyder den nyopdagede proto-hobs alder, at studiet giver et unikt indblik i det tidlige univers.
”Når vi søger efter strukturer som denne protohob, handler det egentlig ikke om rekorden, selvom det er temmelig imponerende overhovedet at finde én. Det er faktisk en bedrift i sig selv. Men at finde de fjerneste protohobe handler om at flytte grænserne for, hvad vi kan se – hvor langt tilbage i universets historie kan vi fastlægge en kontinuerlig grundlinje for vores forståelse af universets udvikling? Når vi ser langt væk, så ser vi også tilbage i tiden, og derfor er rekorden betydningsfuld, rent videnskabeligt,” forklarer Sune Toft, der er centerleder ved DAWN og sidsteforfatter bag studiet.
Afslører universets mørke skelet
Galaksehobe er de største astronomiske objekter i universet. Hobene er forbundet med hinanden og udgør et gigantisk netværk, der kaldes ”stor-skala strukturen”. Galaksehobe er derfor en fundamental del af universets samlede struktur, hvorfor et af de helt centrale spørgsmål indenfor astronomisk forskning vedrører, hvordan galaksehobe er dannet og har udviklet sig gennem universets 13,8 milliarder år lange historie.
”Et andet meget vigtigt aspekt af studiet her, som jeg finder ekstremt fascinerende, er, at her kan vi studere fordelingen af galakser i det kosmiske netværk og forholde dét vi ser – lyset fra stjernerne – til den underliggende fordeling af mørkt stof,” fortæller Toft og uddyber:
”Mørkt stof er i virkeligheden den drivende faktor i galaksernes udvikling. Vi kan bare ikke se det. Men hvis vi bliver i stand til at placere galakserne i det kosmiske netværk og spore udviklingen, kan vi se, hvordan det mørke stof påvirker det, vi faktisk kan se. Det er egentlig det store, ubesvarede spørgsmål her. Vi kender ikke den nøjagtige relation mellem mørkt stof og stof, der udsender lys, i øjeblikket. Men studier som dette forsyner os med værktøjet til at tackle problemet observationelt. At afsløre universets mørke skelet er i sidste ende det mål, vi har foran os med dette her.”
Den videnskabelige artikel om proto-galaksehoben kan findes i Astrophysical Journal her
Mere information om studiet kan findes i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet her