Nyt studie fra MIB: Vi føler os forbundet, når vi bevæger os sammen til musik

Sociale bånd er afgørende for vores helbred og trivsel. I et nyt studie fra DG’s Center for Musik in the Brain (MIB) ved Aarhus Universitet, har postdoc Jan Stupacher, centerleder Peter Vuust og forskerkollegaer fra England og Norge undersøgt, hvordan musik knytter sociale bånd. Resultaterne viser, at synkrone bevægelser øger den sociale nærhed, når man bevæger sig sammen til musik. Studiet er nylig blevet offentliggjort i Nature Scientific Reports.

Synkrone bevægelser mellem individer øger den sociale nærhed, når man bevæger sig sammen til musik. Det er hovedkonklusionen i en undersøgelse udført ved DG-centret Center for Musik in the Brain (MIB) på Aarhus Universitet, hvor postdoc Jan Stupacher, centerleder Peter Vuust og forskerkollegaer fra England og Norge har undersøgt, hvordan musik udgør en unik ramme for at knytte sociale bånd mellem mennesker. Resultaterne blev for nylig offentliggjort i Nature Scientific Reports.

”Der er noget sublimt og hengivent ved at bevæge sig sammen med folk til en koncert eller på et diskotek. Bare det at se mennesker synkronisere deres bevægelser i dans, eller når man laver musik sammen, kan give os en følelse af harmoni og tilknytning,” fortæller Stupacher, der er førsteforfatter bag studiet, og uddyber:

”En ven har lige efterladt følgende kommentar på studiet: ‘Mine bedste venner er dem, som jeg har mødt til dansefester og elektroniske musikfestivaler over hele kloden! Den tid, vi bruger sammen til at danse og grine, skaber et så stærkt bånd og en følelse af fællesskab. Dette er i tråd med vores generelle konklusion: Den unikke ramme, som skabes af musik, kan styrke sociale bånd, der forbinder mennesker med forskellige baggrunde – især hvis disse folk bevæger sig sammen i takt med rytmen og nyder den samme musik. ”

Musikalske væsener

I studiet var Stupacher og resten af forskerholdet særligt interesserede i, hvordan kulturelt kendskab til musik og personlig smag påvirker sociale bånd, når man bevæger sig synkront eller asynkront med en anden person.

I tre individuelle eksperimenter med deltagere fra hele verden, viste resultaterne, at ​​bevægelsessynkroni ved social tilknytning i højere grad er påvirket af, hvilken musik, deltagerne nød, end påvirket af, hvilken musik deltagerne kendte til. Når musikken blev nydt, steg den sociale nærhed kraftigt med en synkroniseret partner, men kun svagt med en asynkroniseret partner. Dette gjorde sig dog ikke gældende, da deltagere kunne genkende musikken – her var den sociale nærhed højere uafhængig af bevægelsessynkronien.

”Den nuværende undersøgelse kredser om det centrale spørgsmål, hvorfor mennesker i første omgang er musikalske væsener. Resultatet viser, at grunden til, at musik forbinder os, er, at den forbinder kropslig synkronisering med positive følelser. Det indikerer, at hvis der er en evolutionær fordel ved musik, skyldes det sandsynligvis musikkens evne til at synkronisere vores bevægelser, følelser og hjerner,” forklarer Peter Vuust, centerleder ved MIB og sidsteforfatter bag studiet.

Du kan læse den videnskabelige artikel fra MIB i Nature Scientific Reports her