Nyt studie fra CCS: Naturligt svingende fertilitetskurve hos kvinder skyldes kromosomfejl
Det er velkendt, at kvinders naturlige fertilitetskurve går op og ned gennem livet, men et nyt studie ledet af forskere fra grundforskningscenteret Center for Chromosome Stability (CCS) ved Københavns Universitet viser nu, at disse svingninger er naturlige og skyldes kromosomfejl, der både rammer unge piger og midaldrende kvinder. Resultaterne er et vigtigt skridt i retning mod forbedret fertilitetsrådgivning, øget forståelse for graviditetstab og kan på sigt få betydning for behandlingen af barnløshed. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.
Forskere fra DG’s Center for Chromosome Stability (CCS) ved Københavns Universitet står i spidsen for et internationalt studie, der har undersøgt kvinders svingende fertilitetskurve. Ved at kortlægge nogle af de mekanismer, som kan påvirke kvinders fertilitet fra teenageårene til overgangsalderen, har forskerne fundet, at svingningerne skyldes naturligt forekommende kromosomfejl, og at disse varierer i udtryk alt efter kvindens alder.
”Vi har i lang tid vidst, at vi mennesker i forhold til mange andre arter har en ret unik fertilitetskurve. Den starter meget dårligt i teenageårene og går ned ad bakke igen, når kvinderne kommer op i 30’erne. Men hvad der rent faktisk forårsager de forandringer, har vi ikke vidst før nu,” fortæller professor Eva Hoffmann, der er en del af CCS og sidsteforfatter på studiet.
Eva Hoffmann har sammen med kollegaer fra CCS og forskere fra en lang række europæiske universiteter, undersøgt 3000 ægceller fra 300 piger og kvinder i alderen 9 til 43 år. Kvinder fødes med samtlige af de ægceller, de har til rådighed hele livet, i modsætning til mænd, som først danner sædceller, når de når puberteten. Dog er æggene umodne op gennem barndommen samt den tidlige ungdom og færdigudvikles først i forbindelse med den menstruelle cyklus.
”Mens æggene ligger i hvile, holder en slags molekylær lim sammen på kromosomerne, som så deles under modningen. Men jo ældre kvinder bliver, jo større risiko er der for, at limen går fra hinanden for tidligt,” siger Hoffmann.
Kromosomfejl hos både unge og ældre
I tilfælde af at den molekylære form for lim går i opløsning hos ældre kvinder, kan det resultere i, at arvematerialet så at sige falder fra hinanden og dermed medfører kromosomfejl, der eksempelvis kan lede til ufrugtbare æg og graviditetstab eller syndromer såsom Down, Turner eller Kleinfelter. Men det var ikke kun hos de ældre kvinder, at forskerne observerede kromosomfejl. Hos de unge piger fandt forskerne en større fremkomst af fejl i kromosomerne under æggenes modningsproces. Men modsat hos de ældre kvinder, skyldtes det hos pigerne snarere, at æggene ikke nåede at modne tilstrækkeligt. Det betød, at det hos de unge særligt var de større kromosomer i arvematerialet, der udviklede fejl – og dermed øgede risikoen for, at æggene ubefrugtet ville blive afstødt af kroppen.
”Graviditetstab er stadig et tabu, men med viden som denne, kan vi bedre forstå og påvise, at det er en naturlig ting. Samtidig gør en større forståelse af mekanismerne bag vores biologiske ur os måske i stand til bedre at kunne begrænse nedbrydningen af æggene. Enten i æggene selv eller i modningsprocessen i fertilitetsklinikken,” siger professor Hoffmann.
Præcis hvorfor menneskets frugtbarhed stiger, topper og falder inden for et afgrænset aldersspænd, ved forskerne endnu ikke med sikkerhed. Men med studiet fra CCS og resten af forskerholdet peger Hoffmann blandt andet på, at resultaterne kan bruges mod forbedret fertilitetsrådgivning, øget forståelse for graviditetstab og kan på sigt få betydning for behandlingen af barnløshed.
Læs den videnskabelige artikel fra CCS i Science her
Læs mere om studiet af kromosomfejl i ægceller i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet her