Nyt studie fra ATLAS opdager immunforsvaret også hjælper den raske krop
Mange har tidligere tænkt, at immunforsvaret først kommer i spil, når sygdommen rammer, men et nyt studie med forskere fra grundforskningscenteret ATLAS ved SDU har nu opdaget, at den raske krop også gør brug af immunforsvaret. Det nye studie er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism.
Immunforsvaret er ofte på arbejde, selvom du ikke er ramt af sygdom. Det skyldes, at immunforsvaret får den raske krop til at producere energikilden ketonstoffer. Grundforskningscenteret ATLAS er en del af det nye studie, der er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism.
“Indtil for nylig har man troet, at immunforsvaret nærmest kun var aktivt, når kroppen var under angreb i forbindelse med infektioner. Men det viser sig nu, at immunforsvaret sandsynligvis også spiller en vigtig rolle for sunde og raske mennesker og kan påvirke kroppens produktion af vigtige energikilder,” fortæller postdoc Anne Loft fra ATLAS, der er en af hovedforfatterne bag studiet.
Styrker hjernen
Immunforsvaret producerer energikilden ketonstoffer, som sker ved, at leveren forbrænder fedt, når kroppen faster. Det er ikke alle kroppens celler, som kan forbrænde fedt, heriblandt hjernen, som i stedet får energi af ketonstoffer.
“Vi mener nu, at immunforsvaret påvirker ketonstof-produktionen i sunde og raske individer, og givet ketonstoffernes gavnlige effekter i forskellige metaboliske folkesygdomme, kan denne viden forhåbentligt også bruges til at forstå, hvordan immunforsvaret prøver at holde kroppen i ligevægt under sygdom,” fortæller Loft.
Det nye studie har primært foregået på Helmholtz Diabetes Center i München, hvor Loft og adjunkt Søren Fisker Schmidt fra ATLAS har samarbejdet med tyske forskere.