Nyt fra SAC: To exoplaneter snurrer baglæns om en stjerne
En international forskergruppe med deltagelse af ph.d. Maria Hjorth, ph.d. Simon Albrecht og ph.d.-studerende Emil Knudstrup fra grundforskningscenteret Stellar Astrophysics Centre ved Aarhus Universitet har opdaget et specielt exoplanetsystem, hvor to exoplaneter løber baglæns om deres stjerne. Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
Tre forskere fra DG’s Stellar Astrophysics Centre (SAC) ved Aarhus Universitet er en del af en international forskergruppe, der har opdaget et specielt exoplanetsystem, hvor to exoplaneter løber baglæns om deres stjerne. De tre forskere fra SAC er henholdvis ph.d. Maria Hjorth, der står i spidsen for studiet samt ph.d. Simon Albrecht og ph.d.-studerende Emil Knudstrup. Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
“Vi har fundet et meget spændende planetsystem med to exoplaneter, som kredser om deres stjerne i den næsten modsatte retning af, hvordan selve stjernen roterer. Sådan er det ikke i vores eget Solsystem, hvor alle planeterne kredser om Solen i samme retning, som den selv roterer,” fortæller Hjorth, der er førsteforfatter på studiet, som for nylig blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Nabostjerner vipper skiven
Det er ikke første gang, at astronomer har fundet et baglæns exoplanetsystem, men det adskiller sig fra tidligere tilfælde, da man denne gang mener at have fundet årsagen til den. Normalt vil en såkaldt protoplanetarisk skive, som er et andet ord for en flad roterende skive som kredser i en cirkulær bane, og stjernen dreje i samme retning, men hvis der er en nabostjerne, så kan tidevandskraften fra nabostjernen vippe skiven og dermed ændre retningen.
”Vores resultater er opmuntrende, fordi det betyder, at vi har fundet endnu en ny mulighed for, hvordan planetsystemer kan være opbygget, iblandt en fascinerende række variationer. Hvordan mon astronomien ville have udviklet sig her på Jorden, hvis vores situation havde lignet den i K2-290? Så ville Galilei have set, at solpletterne bevægede sig i den modsatte retning af Jordens bane om Solen. Gad vide, hvad han ville have fået ud af det?” fortæller Albrecht, der også er medforfatter på studiet.
Studiet blevet dannet gennem et internationalt samarbejde med forskere fra SAC, Tokyo Institute of Technology i Tokyo, University of Toronto i Canada, Pennsylvania State University i USA og Princeton University i USA.
Du kan læse mere om studiet fra SAC hos Aarhus Universitet her
Læs den videnskabelige artikel i Proceedings of the National Academy of Sciences her