9. februar 2021

Ny teknologi fra bigQ skal beskytte mod cyberangreb

Det er ikke altid, at vilkårligt udvalgte numre til koder er helt så tilfældige, som man tror. Et nyt teknologisk apparat er derfor blevet udviklet med henblik på at sikre sig, at hackere ikke kan få adgang til disse koder. Den nye teknologi er udviklet gennem et internationalt samarbejde mellem grundforskningscenteret bigQ ved DTU, University of Sheffield, University of York og den danske virksomhed Cryptomathic. Studiet bag teknologien er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Illustration af kvanteteknologi.
Illustration af kvanteteknologi. Foto: DTU

Et nyt internationalt samarbejde mellem grundforskningscenteret bigQ ved DTU, University of Sheffield, University of York og den danske virksomhed Cryptomathic har ledt til et nyt teknologisk apparat, der skal holde hackere ude. Selvom der allerede eksisterer systemer, der generer tilfældige koder, så er det ikke altid, at de er helt så tilfældige som man tror, hvilket betyder, at cyberhackere kan finde en vej ind. Studiet bag teknologien er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

”Datebehandling bliver ved med at øges i en eksponentiel fart, og kvantecomputere der er i stand til at knuse de nuværende kryptografiske systemer, lurer lige om hjørnet. Det betyder, at dannelsen af de tilfældige kvante-sikre numre er en de største udfordringer, som man møder i fremtiden for at kunne sikre en sikker kommunikationsinfrastruktur,” fortæller professor Ulrik Lund Andersen, der er centerleder ved bigQ.

Nyt apparat med hurtig fart

De tilfældige tal hviler på algoritmer, der til en vis grad kan skabe en sikkerhed omkring koder, men hvis den bliver betragtet på den rigtige måde af de forkerte mennesker, så kan algoritmens tilfældighed arbejde imod dens formål og blive kompromitteret.

Det nye teknologiske apparat, QRNG, er blevet skabt med tanke på disse smuthuller. Den har den højeste sikkerhed mod kvanteangreb med sin 2.9 Gbit/s rate, som placerer den som det hurtigste apparat på markedet, hvilket spiller en stor rolle, når det kommer til sikkerhed.

”QRNG-teknologier antager normalt, at hackere er klassiske modstandere, altså ensbetydende med, at de ikke har adgang til kvantecomputere eller andre kvanteteknologier. Vi har nu lukket dette sikkerhedshul. Vores apparat er simplet, men den tillader at lade den vigtige antagelse spille en mindre rolle,” fortæller lektor Tobias Gehring fra DTU.

Du kan læse mere om hele projektet hos DTU her

Du kan læse studiet om teknologien i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev