Ny forskning fra CGG: Vampyrflagermus, genetik og mikrober
Forskere fra Center for GeoGenetics har med en holistisk tilgang studeret vampyrflagermus for at undersøge forholdet mellem dyrenes gener og deres mikrobiom. Tilgangen kaldes hologenomic og er en del af en ny era inden for genetisk forskning.
Et nyt studie fra Center for GeoGenetik (CGG) tager udgangspunkt i vampyrflagermus og forsøger at kortlægge sammenhænge mellem dyrenes gener og deres mikrobiom – mikroorganismer som lever i symbiose med værtsdyret. Professor Tom Gilbert fra CGG og den tidligere ph.d.-studerende ved centeret Lisandra Zepeda Mendoza står bag artiklen, som blev publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Ecology & Evolution i slutningen af februar.
Ifølge Tom Gilbert er der en række årsager til, at man har valgt at arbejde med vampyrflagermus. Der findes tre arter af vampyrflagermus, og som de eneste pattedyrarter lever de alle udelukkende af blod.
”Blod er en enorm dårlig fødekilde for pattedyr, fordi det indeholder for meget salt og protein og for få vitaminer og mineraler, så rent objektivt er det en underlig kost at tilpasse sig. Derfor var vi interesserede i, hvordan og hvorfor vampyrflagermus som de eneste hvirveldyr har udviklet sig til at leve af denne bizarre diet,” forklarer Tom Gilbert.
Forskergruppen sekventerede vampyrflagermusens genom og dyrets tarmmikrober og sammenlignede resultatet med genom og tarmmikrober hos andre flagermusarter. Gilbert og Zepeda så blandt andet, at en så usædvanlig kost kræver evolutionære tilpasninger i både et dyrs genom og mikrobiom.
Du kan læse meget mere om, hvad studiet viste hos videnskab.dk her
Det mest interessante ved forskningsprojektet er ifølge professor Gilbert ikke selve studiet af vampyrflagermus, men forskergruppens tilgang, som med et fagudtryk kaldes for ’the hologenomic approach’.
”Før i tiden ville forskere enten se på mikroberne i fx tarmfloraen eller på dyrets genom, men interessen for sammenhængen mellem de to er nu voksende. I dag benytter jeg denne holistiske tilgang i stort set alt min forskning, så det her studie er også med til at eksemplificere tilgangen, hvor vi fokuserer både på organismen rent genetisk, på organismens mikrober, og til sidst hvordan de to dele interagerer og bidrager til hinanden,” siger Gilbert.
Samme tilgang benytter han og kollegaerne blandt andet i projekter, som ser nærmere på fermenteringsprocessen i vinproduktion og på opdræt af laks.
” I vores projekt om lakseopdræt ser vi fx på, hvordan laksenes gener og mikrober sammen bidrager til selve fiskens størrelse og helbred. Så selv om de her forskningsprojekter lyder vidt forskellige, er hologenomics en metode, som kan anvendes inden for stort set alt i det genetiske forskningsfelt. Og vores studie af vampyrflagermus er et godt eksempel på metodens muligheder,” afslutter Gilbert.