Museforsøg tænder håb om effektiv lindring af kronisk smerte
Proteinet sortilin spiller en afgørende rolle for smerteudviklingen i forsøg på mus. Det viser et nyt studie, der for nyligt er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances og tæller forskere fra grundforskningscentret PROMEMO. Håbet er, at opdagelsen kan bruges i udviklingen af medicin til gavn for patienter med kronisk smerte.
Sortilin gates neurotensin and BDNF signalling to control peripheral neuropathic pain (Photo: AU)Sortilin er et protein, som findes på nervecellers overflade, og i forsøg på mus lader proteinet til at spille en særlig rolle for forsøgsdyrets smerteudvikling – det gælder sandsynligvis også hos mennesker. Det er hovedpointen i et studie med deltagelse af forskere fra DG’s Center for Proteins in Memory (PROMEMO) ved Aarhus Universitet (AU). I samarbejde med forskere fra Canada har de danske forskere fundet ud af, at sortilin bremser den bremse (molekylet neurotensin), der på molekylært niveau stopper kroppens smerteudvikling.
”Kronisk smerte udløses af overaktive nerveceller, altså nerveceller, hvor reguleringen af aktiviteten er gået tabt. Man er derfor nødt til at kende forandringerne på molekylært niveau, hvis man skal blive i stand til at ’puffe tingene på plads’. Og det er her, på molekylniveau, at vi nu har lagt en afgørende brik i et større puslespil,” forklarer adjunkt Mette Richner, der er en af hovedforfatterne bag studiet, og tilføjer:
”Når der er sket en nerveskade, og nerveceller går i selvsving, frigives der molekyler, som starter en dominoeffekt, der i sidste ende udløser smerte. Dominoeffekten kan bremses af et bestemt molekyle i rygmarven, neurotensin, og vores studier viser, at neurotensinen ’fanges’ af sortilin – så bremsen hæmmes.”
Et skridt tættere lindringen af kronisk smerte
Den nye viden om de molekylære processer er et stort skridt for forskerne, der håber, at medicinalindustrien vil gå videre og undersøge, om det fx kan lade sig gøre at blokere sortilin lokalt i rygmarven, så neurotensin kan suse frit rundt og få bremsen til at fungere, og dermed hæmme smerte. Der er fortsat langt fra forsøg på mus til en mulig behandling af mennesker, men resultatet giver håb om, at der kan udvikles effektive lægemidler til patienter, der lider af kroniske smerter – en patientgruppe, der i dag ikke har gode forudsætninger for effektiv medicinsk behandling.
”Vores forskning er lavet på mus, men da visse grundlæggende mekanismer er ganske ens i mennesker og mus, giver vores forskning et fingerpeg i retningen af, hvad der foregår i mennesker med kroniske smerter,” siger professor Christian Vægter, der er sidsteforfatter på studiet sammen med Nykjær.
Kroniske smerter kan forekomme alle steder på kroppen og opstår som et resultat af nervebeskadigelse. Årsagen kan være alt fra et styrt på cykel til amputation, kemoterapi, autoimmune- eller kroniske sygdomme, eksempelvis diabetes. Smerten forekommer i de smerteførende nervebaner og er typisk karakteriseret ved at være enten brændende, stikkende, snurrende, isnende eller jagende på en kronisk, invaliderende måde.
Omtrent otte procent af Danmarks befolkning lider af kroniske smerter og antallet af syge forventes at stige i takt med længere levealder og flere livsstilssygdomme.
Studiet er et resultat af 10 års grundforskning og begyndte oprindeligt som et ph.d.-projekt af Mette Richner, da hun var ph.d.-studerende i centerleder for PROMEMO Anders Nykjærs forskergruppe. DG har derfor støttet forskningen, der for nyligt er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.
Læs den videnskabelige artikel i Science Advances her
Læs mere om studiet i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet her