Laserlys rykker BigQ et skridt nærmere udviklingen af en kvantecomputer, der fungerer ved stuetemperatur
En ny teknologi baseret på laserlys skubber til udviklingen af fremtidens kvantecomputere, der kan køre ved stuetemperatur, i modsætning til nuværende kvantecomputere, der kun fungerer ved frysepunktet. Postdoc Mikkel V. Larsen fra DG’s bigQ ved DTU står i spidsen for studiet bag den nye teknologi, der for nyligt blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Physics.
Postdoc Mikkel V. Larsen fra grundforskningscenteret bigQ ved DTU er førsteforfatter på et nyt studie udgivet i Nature Physics, der rykker videnskaben et skridt nærmere udviklingen af en optisk kvantecomputer. Med Mikkel Larsen i spidsen har han og forskerkollegaer nemlig udviklet en ny teknologi baseret på laserlys, som på sigt ser ud til at kunne blive til en programmerbar kvantecomputer. I modsætning til nuværende kvantecomputere, vil denne nye udgave kunne køre ved stuetemperatur, og informationen vil blive transporteret rundt ved hjælp af kvantebits i form af lys.
“De kvantecomputere, som findes i dag, skal fryses ned på det absolutte nulpunkt for at fungere. Vi har udviklet en teknologi, hvor det er laserlys, der både processerer og bærer på informationen, og det vil gøre det muligt at få kvantecomputeren til at fungere ved stuetemperatur,” fortæller professor Ulrik Lund Andersen, centerleder ved bigQ og sidsteforfatter på studiet.
Kvanteinternettet er rundt om hjørnet
Da det er lys, der både processerer og bærer informationen i kvantecomputeren fra bigQ, så vil den kunne kobles til et allestedsnærværende internet, som også kører på lys, fremfor at køre den igennem forsinkede mellemled. Den store forskel mellem kvantecomputeren og den traditionelle computer er, at informationen lagres i kvantebits baseret på laserlys fremfor de traditionelle bits. Udsigten til en programmerbar kvantecomputer betyder, at en bred vifte af områder og problemstillinger i Danmark kan løses.
”Med den kvantecomputer, som vi har i støbeskeen, ville man kunne løse en række problemer, der er meget relevante for danske virksomheder. For eksempel ville man kunne planlægge logistik meget mere effektivt og sørge for, at kapaciteten af lastbiler udnyttes optimalt, og dermed reducere deres CO2-aftryk. Man ville også markant kunne forbedre kemiske simulationer og dermed udviklingen af ny medicin,” fortæller professor Lund Andersen.
Du kan læse den videnskabelige artikel i Nature Physics her
Mere information om det nye studie kan læses i Politiken her