Kunstig intelligens og en ny testmetode: To DG-centerledere fortæller hos Videnskab.dk om hver deres corona-forskning

Siden covid-19 pandemien brød ud tidligere på året, har to de DG-centerledere professor Jørgen Kjems fra CellPat ved Aarhus Universitet og professor Jens Lundgren fra Persimune ved Rigshospitalet, været travlt beskæftiget med hver deres coronaforskning. Hos videnskab.dk kan du læse om Kjems’ forskning i en ny testmetode og ugentlige opdateringer fra Lundgren på corona-situationen og Rigshospitalets forskning i virussen, som blandt andet udspringer af grundforskningscentret Persimune.

Siden covid-19 pandemien brød ud tidligere på året, har to de DG-centerledere professor Jørgen Kjems fra CellPat ved Aarhus Universitet og professor Jens Lundgren fra Persimune ved Rigshospitalet været travlt beskæftiget med hver deres coronaforskning, og på Videnskab.dk fortæller centerlederne om deres forskning i virussen. Jørgen Kjems har både modtaget støtte fra Carlsbergfondet og DFF til coronaforskning og fortæller i en artikel om forskningens fokus på at udvikle en ny testmetode. I serien ”Corona-ugen, der gik” opdaterer Jens Lundgren hver uge på corona- situationen både herhjemme og i udlandet og fortæller blandt andet om metoder, udviklet under Persimune, som benyttes i coronaforskning.

Jørgen Kjems modtager støtte til udviklingen af ny testmetode til covid-19

Professor og centerleder Jørgen Kjems fra grundforskningscenteret Center for Cellular Signal Patterns (CellPat) ved Aarhus Universitet står i spidsen for forskningsprojektet ”Prediction of COVID-19 Infection and Clinical Severity from Blood-based Biomarker Fingerprints’”, der for nylig har modtaget støtte fra Carlsbergfondet og Danmarks Frie Forskningsfond (DFF). Formålet med forskningsprojektet er at udvikle en ny og mere sikker testmetode, som både kan påvise infektion af covid-19 i meget tidlige stadier og samtidig forudsige graden af patientens sygdomsforløb.

”Vi ved, at kroppen responderer på en infektion indenfor få timer ved at lave nogle ændringer i blodets sammensætning, som gør, at den er parat til at bekæmpe virus. Men vi ved endnu ikke, hvad der er den specielle signatur for COVID-19. Det vil vi finde ud af,” fortæller professor Kjems.

Forskningsprojektet vil foregå i samarbejde med Peter Heegaard, der er professor på DTU samt Peter Garred, der er professor på Rigshospitalet. Tilsammen skal de tre forskere foretage komparative undersøgelser af henholdsvis menneskeblod og griseblod under forskellige stadier af covid-19-infektion.

”Vi ved, at der er nogle mennesker, der bliver alvorligt syge af infektionen, mens andre næsten ikke får symptomer. Så vi analyserer menneskeblod fra begge kategorier, for at se hvilke forskellige mønstre der opstår. Vi håber, at vi ud fra blodsammensætningen vil kunne aflæse, om de kan forvente et alvorligt sygdomsforløb,” siger Jørgen Kjems og uddyber:

”Så kan hospitalsvæsenet bedre estimere, hvor meget de skal opruste sig til. Sundhedsvæsenet vil dermed også have muligheden for at symptombehandle de patienter, der har høj risiko for at blive indlagt meget tidligere, og derved forhåbentlig undgå alvorlige skader på lunger og andre organer.”

Læs om forskningsprojektet med Jørgen Kjems i spidsen hos Videnskab.dk her

Jens Lundgren om covid-19 i Forskerzonen 

I Forskerzonens serie ”Corona-ugen, der gik”, skriver professor og centerleder ved grundforskningscenteret Persimune Jens Lundgren hver uge et indlæg om den aktuelle corona-situation med inddragelse af både nationale og internationale perspektiver. Blandt andet har professor Lundgren kommenteret på, hvordan covid-19 med fordel kan bekæmpes med kunstig intelligens.

For at kunne bruge kunstig intelligens kræver det, ifølge professor Lundgren, at man bør have bedre adgang til data om covid-19. Han argumenterer for, at man i så fald vil være i stand til at identificere de mest syge patienter, foretage individuelle risikovurderinger og ikke mindst overvåge smittespredningen.

”Det er overordentlig vigtigt, at vi kan udnytte den eksisterende videnskapacitet til at forstå tal og beslutningsgrundlag, så vi undgår forvirring og mistillid – både blandt borgere og blandt sundhedspersonale,” skriver professor Jens Lundgren i indlægget på videnskab.dk.

Ved Persimune har man allerede et bud på, hvordan kunstig intelligens kan bruges i kampen mod covid-19 i form af værktøjet Catch. Catch står for ”Corona Application Tool for Collaborating Hospitals” og er et digitalt værktøj, som er udviklet på baggrund af forskning på Persimune. Catch er opbygget i tre trin, nemlig Catch 1, 2 og 3, hvor hvert trin afspejler værktøjets tre hovedfunktioner, nemlig at kunne registrere, behandle og overvåge patienter, der enten er mistænkt for, eller er indlagt med covid-19.

”Catch 1, 2 og 3 bygger på vores erfaringer fra det Grundforskningsfond-støttede center Persimune under CHIP, der siden 2011 har udviklet og drevet kliniske applikationer til monitorering og behandling af udvalgte virale infektioner,” fortæller professor Lundgren.

Ifølge Lundgren er Catch et lovende bud på, hvordan man med kunstig intelligens vil kunne bekæmpe covid-19 bedre, men kun under forudsætning af, at man får bedre adgang til data.

”Den hurtige udvikling af Catch har været mulig, fordi applikationen er baseret på metoder for dataudveksling og databehandling, der allerede er gennemtestede og implementerede, forklarer Lundgren og afslutter:

”Potentialet for skalering af Catch er stort – hvis vi altså kan få adgang til de nødvendige datakilder.”

Du kan læse Jens Lundgrens indlæg om covid-19 og kunstig intelligens i Forskerzonen her